Nyt fra formanden

 

Jaja, jeg kommer ... måske!

Jeg læste for noget tid siden en artikel, som handlede om, hvordan teenagere gerne dropper en aftale, hvis der dukker noget mere spændende op. Jeg tænkte, at det må være utroligt hårdt altid at skulle være på udkig efter det mest spændende - og samtidig risikere at være den næste, hvor ”vennerne” bare bliver væk.

Men er det et nyt fænomen? Nej, det tror jeg nu ikke, det er. Jeg husker, hvordan jeg sammen med ”teen-kliken” vadede rundt nytårsaften for at finde den bedste fest. Og for ikke så længe siden fik jeg fortalt en anekdote om Hugo Rasmussen, en af vores helt store danske bassister. Anekdoten lød, at Hugo Rasmussen fik tilbudt mange spillejobs gerne takkede ja. Men dukkede der et bedre tilbud op, så tog han imod det og sendte det første job videre til en vikar. ”At lave en Hugo” skulle i musikkredse være en gængs betegnelse for den ageren. Om anekdoten er sand ved jeg ikke, men god er den da.

Kender du også nogle, der ”laver en Hugo” ind imellem? Vi lever i en tid med mange muligheder, der ikke er længere væk end din telefon. Det er nemt at lade sig friste og melde sig til både det ene og det andet arrangement. Man vil jo gerne.  

Men så kommer dagen, og man opdager alt for sent, at det var i aften. Man er også lidt træt, og det er måske svært at få passet ungerne. Eller Susanne har spurgt, om I kan mødes, for hun ”har noget at fortælle”.

Så kan man måske komme til at blive væk. Der er jo andre der kommer – så gør det vel ikke så meget, at man selv udebliver? Eller hvad?

Det "eller hvad?" er ret vigtigt. For jeg synes, der er mange gode grunde til, at man ikke bare bliver væk, når der først er givet tilsagn om deltagelse. Lad mig komme med et eksempel fra vores egen verden:

De to psykomotorikuddannelser og Danske Psykomotoriske Terapeuter arrangerer en del faglige fora for foreningens medlemmer. Vi afholder styregruppemøder, finder frivillige tovholdere, som så finder frivillige oplægsholdere, booker lokaler, køber ind osv. Alt sammen for at foreningens medlemmer har mulighed for at netværke, blive inspireret og få ny, faglig viden.

Et godt koncept tænker jeg. Men desværre oplever vi, at en stor del af de tilmeldte udebliver. Det ville selvfølgelig ikke være det store problem, hvis der var 20 fremmødte hver gang, men ofte er kun dukket ganske få op.

Hvad nu hvis det var én selv, der havde reserveret dagen, forberedt en times oplæg og nu stod klar til at dele sin viden - og der så kun var 3 ud 10 tilmeldte, som mødte op? Det er super ærgerligt, og det gør det rigtig svært at bede folk om at stille op frivilligt igen.

Sjovt nok er det kun noget vi oplever ved gratis arrangementer. Har deltagerne betalt for at være med, så er fremmødeprocenten væsentligt højere. Vi er jo ikke de eneste, der oplever det – der er af samme grund nogle kloge hoveder, der har fundet på konceptet ”no show fee”. Det betyder, at det er gratis at deltage, men kommer du ikke, koster det et gebyr.

Indrømmet, da jeg mødte det første gang, blev jeg lidt stødt. Kunne de virkelig tillade sig det? Tja, det bliver mere og mere almindeligt, og som formand får jeg mange invitationer, hvor der er no show fee på 700 - 800 kr.

Som du måske har set, har vi til Årsmødet 2017 indført et no show fee. Det er første gang, vi forsøger os med dette, og vi er da også lidt spændte på, hvordan det bliver modtaget. Vi har fået enkelte bemærkninger om, at det da ikke kan gælde hvis man f.eks. er syg. Men jo, vores no show fee udløses ved tilmelding uden fremmøde.

Tænk det som om, at du har meldt dig til et kursus og betalt et gebyr, hvor der ikke er mulighed for at få pengene retur ved sygdom. I dette tilfælde er ”kurset” så bare gratis, og gebyret kommer først ved udeblivelse.

Husk på, at vi ikke gør det for at genere nogen, men fordi vi gerne vil afholde et godt arrangement, hvor vi kan debattere autorisation og samtidig undgå at smide foreningen penge efter tomme pladser og spildt forplejning.

Vi skal som organisation selvfølgelig ikke bruge tid og energi på arrangementer, hvor ingen ønsker at deltage. Men er der nok tilmeldte, og forberedelserne ér gjort, så er det virkelig ærgerligt, at være dén, som har lagt sin tid og energi til glæde for fællesskabet – og så bliver fællesskabet væk.

Så næste gang du ser et arrangement, som du bare MÅ med til, så tag en dyb indånding inden du sender din tilmelding. For er du sikker på, at du kan den dag, og det ikke bare er: ”Ja ja jeg kommer….. Måske!”