Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

Etiske retningslinjer

Her kan du læse de gældende etiske retningslinjer for Danske Psykomotoriske Terapeuter.

Det etiske udvalg finder du her

FORMÅL OG ANVENDELSE

Almene etiske principper gælder såvel for psykomotoriske terapeuter som for alle andre mennesker.

Nærværende retningslinjer er en uddybning og præcisering af den almene etik, hvor denne ikke giver tilstrækkelig vejledning i forbindelse med udøvelsen af faget som psykomotorisk terapeut.

De etiske retningslinjer

  • Beskytter klienter mod uhensigtsmæssig eller skadelig intervention
  • Tjener som grundlag for refleksion over etiske spørgsmål og dilemmaer og som støtte ved stillingtagen
  • Anviser normer for etisk og fagligt forsvarligt samspil mellem psykomotoriske terapeuter indbyrdes og mellem psykomotoriske terapeuter og andre faggrupper
  • Er grundlag for, at tilliden til den psykomotoriske terapeuts professionelle adfærd opretholdes
  • Er praktisk guide for det enkelte medlem af faggruppen
  • De etiske retningslinjer regulerer den psykomotoriske terapeuts faglige virksomhed, hvad enten den udøves i relation til individ, gruppe eller organisation.

De etiske retningslinjer gælder også i arbejdsmæssige situationer, hvis indhold ikke umiddelbart kan karakteriseres som psykomotorisk terapi og faglig virksomhed, men som udøves af den psykomotoriske terapeut og bygger på færdigheder opnået gennem psykomotorikuddannelsen.

Danske Psykomotoriske Terapeuter har ansvar for at skabe betingelser for etisk refleksion og debat blandt medlemmerne bl.a. i form af undervisning og rådgivning.

Foreningen forventer af medlemmerne, at de løbende udvikler deres bevidsthed om etiske spørgsmål.

Danske Psykomotoriske Terapeuters etiske udvalg har et særligt ansvar for at påpege, om de etiske retningslinjer er tidssvarende.

De etiske retningslinjer gælder for alle medlemmer af foreningen.

I de etiske retningslinjer refererer betegnelsen klient til enhver person, gruppe af personer eller organisation, som den psykomotoriske terapeut har et arbejdsmæssigt forhold til. I visse situationer kan klientbegrebet udvides til at gælde personer, som er sekundært berørt, fx klientens familie eller en klientgruppes organisatoriske omgivelser.

DEN ETISKE FAGPERSON – UDØVELSE AF FAGET
  • Den psykomotoriske terapeut møder det enkelte menneske dér, hvor det er. Den psykomotoriske terapeut anerkender menneskets værdighed og integritet og handler med respekt for dets selvforståelse.
  • Den psykomotoriske terapeut udøver sit fag uden diskrimination på baggrund af alder, køn, race, nationalitet, handicap, diagnose, seksuel orientering, religion, politisk overbevisning, kulturel baggrund, social status eller økonomiske forhold.
  • Den psykomotoriske terapeut udviser professionel integritet, således at fagligheden altid går forud for personlige interesser.
  • Den psykomotoriske terapeut er opmærksom på sit professionelle ansvar over for klienter, egen faggruppe, kolleger og det omgivende samfund.
  • Den psykomotoriske terapeut udøver sit fag på forsvarlig måde, påtager sig kun opgaver og bruger kun metoder, som den psykomotoriske terapeut er kvalificeret til i kraft af uddannelse og erfaring.
  • Den psykomotoriske terapeut søger professionel hjælp og støtte i vanskelige situationer.
FORHOLDET TIL KLIENTEN
  • Den psykomotoriske terapeut respekterer klientens ret til fortrolighed. Den psykomotoriske terapeut informerer om sin tavshedspligt og om eventuel brug af notater og journal.
  • Den psykomotoriske terapeut overholder den underretningspligt, alle borgere har.
  • Den psykomotoriske terapeut, som er offentligt ansat, overholder den udvidede underretningspligt.
  • Den psykomotoriske terapeut offentliggør ikke fortroligt materiale om en klient uden dennes tilladelse. Såfremt klienten er henvist, kan den psykomotoriske terapeut, hvis klienten er indforstået hermed, referere tilbage.
  • Skriftlige notater vedrørende klienten skal indeholde faktuelle oplysninger, være fagligt og professionelt informative for potentielle kolleger og samarbejdsparter.
  • Den psykomotoriske terapeut informerer i begyndelsen af et behandlingsforløb klienten om den psykomotorisk terapeutiske metode og om mulige fysiske og psykiske reaktioner.
  • Den psykomotoriske terapeut respekterer og viser forståelse for klientens ønsker og evne til at deltage i samarbejdet. Den psykomotoriske terapeut sikrer, at klientens forventninger afklares, at der skabes en fælles forståelse, og at der arbejdes mod et fælles mål.
  • Den psykomotoriske terapeut planlægger og tilpasser sine interventioner i forhold til klientens eller målgruppens særlige sociokulturelle forhold.
  • Den psykomotoriske terapeut sikrer klientens mulighed for at vælge eller fravælge den psykomotoriske terapeuts tiltag og afslutter arbejdet i overensstemmelse med klienten.
  • Den psykomotoriske terapeut vurderer nødvendigheden af at henvise klienten til andre faggrupper og informerer klienten om andre relevante tilbud eller muligheder.
  • Den psykomotoriske terapeut samarbejder med forældre eller værge, hvis klienten er mindreårig eller har en værge, under hensyntagen til enhver mulig selvstændighed hos klienten.
  • Den psykomotoriske terapeut overvejer nøje de følger det kan have for den professionelle relation, hvis den psykomotoriske terapeut modtager gaver eller andre ydelser fra klienter.
FORHOLDET TIL KOLLEGER OG ARBEJDSGIVER
  • Den psykomotoriske terapeut tilrettelægger og udfører arbejdet i samarbejde med sine kolleger på en sådan måde, at klientens interesse tilgodeses.
  • Den psykomotoriske terapeut er bevidst om egne faglige begrænsninger og er opmærksom på kollegers og andres faglige viden og kvalifikationer.
  • Den psykomotoriske terapeut samarbejder med sine kolleger således, at de faggrænser, som eksisterer på arbejdspladsen, respekteres.
  • Den psykomotoriske terapeut respekterer den faglige kompetence hos kolleger og udviser i nærvær af klienten loyalitet over for kollegers arbejde.
  • Den psykomotoriske terapeut følger de retningslinier, som arbejdsgiveren udstikker, men inden for rammen af professionelle hensyn. Hvis arbejdsgiveren har etiske retningslinier, som er i modstrid med den psykomotoriske terapeuts, gør den psykomotoriske terapeut opmærksom på dette.
PROFESSIONEN I SAMFUNDET
  • Den psykomotoriske terapeut øger sin kompetence og medvirker til at udvikle faget i al almindelighed. Den psykomotoriske terapeut engagerer sig i at gøre psykomotorisk terapi kendt af andre faggrupper, offentligheden, organisationer og myndigheder – regionalt, nationalt og internationalt. Den psykomotoriske terapeut bestræber sig på at synliggøre og dokumentere sin faglighed.
  • Den psykomotoriske terapeut holder sig à jour med lovgivning, politiske afgørelser og sociokulturelle forhold, som påvirker den psykomotoriske terapeuts arbejdsbetingelser og arbejde.
  • Den psykomotoriske terapeut er opmærksom på, hvordan samfundsmæssige og arbejdsmæssige betingelser fremmer eller hæmmer hensigtsmæssig brug af faglige kompetencer og metoder.
  • Den psykomotoriske terapeut arbejder inden for og respekterer gældende retningslinier og love, men forholder sig til åbenlyse urimeligheder og uretfærdigheder, den psykomotoriske terapeut møder i sit arbejde.
FAGLIGHED – UDVIKLING – FORSKNING
  • Den psykomotoriske terapeut arbejder med udgangspunkt i faglig viden, der er baseret på begrundet systematiseret erfaring og forskning.
  • Den psykomotoriske terapeut udvikler og opretholder et højt fagligt niveau i sit arbejde. Udviklingen sker gennem refleksion over praksis, faglig dialog og deltagelse i efter- og videreuddannelse.
  • Den psykomotoriske terapeut udvikler sig gennem livslang læring og anvender nyerhvervede kundskaber og færdigheder i sit professionelle arbejde.
  • Den psykomotoriske terapeut tilegner sig løbende viden om den videnskabelige og professionelle udvikling inden for sit arbejdsområde.
  • Den psykomotoriske terapeut overholder etiske retningslinjer for forskning og er videnskabelig redelig i sin forskning og i sine publikationer.
UDDANNELSEN
  • Lærere, der underviser på uddannelsen i psykomotorik og afspændingspædagogik inddrager og afspejler selv fagets etiske retningslinjer i uddannelsen, således at den studerende under uddannelsesforløbet arbejder ud fra fagets etiske retningslinjer.
  • Lærere, der underviser på uddannelsen i psykomotorik og afspændingspædagogik, tager ikke studerende i behandlings- eller undervisningsforløb, der involverer nogen form for direkte vederlag fra den studerende.
VEDERLAG
  • Den psykomotoriske terapeuts timehonorarer baserer sig på de vejledende mindstetakster, som fastsættes af den faglige organisation.
  • Den psykomotoriske terapeut anmoder ikke om eller tager imod penge fra kommercielle firmaer i form af genydelser eller gaver for at have anbefalet et firmas produkter til klienter.
ANNONCERING
  • Den psykomotoriske terapeut averterer med sine faglige ydelser inden for de til enhver tid gældende regler.
  • Informationen er saglig, nøgtern og fyldestgørende.
KLAGER
  • Hvis den psykomotoriske terapeut mener, at en kollega handler i strid med principper for faglig etik, kontakter den psykomotoriske terapeut den pågældende kollega og medvirker aktivt og konstruktivt til en positiv ændring.
  • Hvis dette ikke lykkes, inddrager den psykomotoriske terapeut arbejdsstedets tillidsrepræsentant eller anden relevant nøgleperson/er. Medfører dette ikke en acceptabel ændring i kollegaens professionelle adfærd, fremsender den psykomotoriske terapeut en skriftlig klage til DAP’s etikudvalg.
ETIKUDVALGETS SAMMENSÆTNING

Etikudvalget består af en formand og to medlemmer. Formanden og medlemmerne vælges direkte på DAP’s ordinære generalforsamling af og blandt stemmeberettigede medlemmer.

Endvidere vælges to suppleanter. Suppleanterne kan deltage i udvalgets møder, men har ikke stemmeret. Medlemmer og suppleanter vælges for to år ad gangen.

Suppleanterne indtræder i udvalget i tilfælde af et medlems forfald eller inhabilitet. Genvalg kan finde sted. Hovedbestyrelsens medlemmer og suppleanter kan ikke vælges.

ETIKUDVALGET
  • Etikudvalgets medlemmer har en særlig forpligtelse til at holde sig orienterede om professionsetiske emner.
  • Udvalget behandler alle tvister vedrørende medlemmernes faglige etik under udøvelse af deres fag.
  • Udvalget er kun ansvarligt over for generalforsamlingen.
  • Etikudvalget er kun beslutningsdygtigt, når alle medlemmerne deltager i en sagsbehandling.
  • Hvervet som medlem af udvalget er ulønnet.
HABILITET
  • Et medlem kan ikke deltage i behandlingen af en sag, hvor vedkommende inden for almene bestemmelser må anses for at være inhabil. Spørgsmål om inhabilitet afgøres af hovedbestyrelsen.
  • Hvis et medlem af udvalget er inhabilt, indtræder suppleanten i behandlingen af den aktuelle sag i stedet for den inhabile person.
SAGSBEHANDLING
  • Medlemmer kan indbringe sager direkte for udvalget, eller DAP’s sekretariat kan efter vurdering videresende sager til behandling i udvalget.
  • Formanden indkalder etikudvalget senest 14 dage efter, at en sag er rejst over for udvalget.
  • Beslutninger, der vedrører den forberedende sagsbehandling, fx beslutning om at indhente udtalelser fra implicerede parter eller sagkyndige, kan kun træffes, når alle medlemmer har deltaget i behandlingen.
  • Sager, der er rejst over for etisk udvalg, skal enten behandles og afgøres eller afvises inden for tre måneder efter, at sagen er rejst.
  • Forlængelse af denne frist kan ske efter forelæggelse for DAP’s hovedbestyrelse.
  • Alle sager afgøres ved simpelt stemmeflertal i udvalget.
  • Udvalget har ingen disciplinærmyndighed, men indgiver alene skriftlig afgørelse og indstilling til foreningens hovedbestyrelse, som har sanktionsretten.
OFFENTLIGHED
  • Parterne har adgang til aktindsigt i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen. Udvalget følger gældende lov om tavshedspligt og respekterer parternes ret til
    fortrolighed.
OFFENTLIGGØRELSE
  • Udvalget kan anbefale, at afgørelser om sager af principiel karakter bringes i anonymiseret form i DAP’s fagblad.
OMKOSTNINGER
  • Udvalget kan ikke pålægge en part i en sag at afholde omkostninger til udvalget eller andre.
  • Udvalget kan efter omstændighederne afvise at afholde omkostninger, hvis en part ønsker ekstraordinære foranstaltninger, som udvalget finder urimelige.
  • Omkostninger ved udvalgets virksomhed, fx aflønning af ekstern ekspertise, afholdes af DAP.
  • Den, der har indbragt en tvist for udvalget, modtager en kopi af indstillingen til HB.

 

(Siden er senest opdateret 21. november 2022)

Vi er her for at hjælpe dig

Mangler du svar på noget, så kontakt en af vores medarbejdere.

Kontakt en medarbejder

LOGIN