Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

Ferie og feriepenge – se dine rettigheder

Både som ansat og ledig har du ret til at holde ferie. Når du er lønmodtager, er det Ferieloven, der fastsætter dine minimumsrettigheder. Du kan imidlertid være sikret endnu flere rettigheder igennem dine ansættelsesvilkår.

Bemærk at nedenstående indhold kun er vejledende – du skal altid kontakte os, hvis du er i tvivl.

Ferielov - offentligt ansat

Nedenstående gælder for ansatte i regioner og kommuner. Aftalen for staten er ikke underskrevet endnu, men det forventes, at indholdet vil blive meget lig reglerne for den resterende offentlige sektor.

1. september 2020 indføres den nye ferielov. Kernen i den nye lov er, at den bygger på samtidighedsferie. Du vil have det samme antal feriedage som med de gamle regler, men i stedet for at optjene din ferie i et kalenderår og bruge den i det følgende ferieår, vil du nu optjene og afholde ferie løbende. For eksempel kan du allerede i marts afholde den ferie, du optjener i februar.

Ferieåret ændrer sig også. Med den nye ferielov løber optjeningsåret fra 1. september til 31. august. Du kan afholde din ferie i optjeningsåret plus de efterfølgende fire måneder. Det vil sige, at du kan holde din ferie fra 1. september til og med 31. december året efter, altså i alt i løbet af 16 måneder.

Hvis du endnu ikke har optjent tilstrækkelig ferie, kan du aftale med din arbejdsgiver, at du alligevel afholder ferie med løn. Det vil eksempelvis sige, at nyuddannede har mulighed for at afholde lønnet ferie næsten med det samme i stedet for at skulle vente i op til 16 måneder, som var gældende med de gamle regler. Fratræder du din stilling, inden du har optjent din afholdte ferie, bliver beløbet modregnet i din sidste lønudbetaling.

Når du er offentligt ansat, har du ret til seks ugers ferie. Heraf er fem uger almindelig ferie, mens den sjette uge består af særlige feriedage. Den sjette ferieuge adskiller sig også ved, at den kører videre efter de gamle regler. Det vil sige, at du optjener den sjette ferieuge i løbet af kalenderåret, og så har du ret til at afholde den fra 1. maj det følgende år.

Når du er arbejder fuld tid, optjener du 18,5 timers ferie om måneden, hvilket giver 222 timer på et år. Det svarer til seks ugers ferie.

Du skal holde din hovedferie på tre uger inden for perioden 1. maj til 30. september, kendt som ferieperioden.

Det er netop hovedferien, der er grund til, at det nye optjeningsår løber fra 1. september til 31. august. Hvis optjeningsåret skulle følge kalenderåret, og du gerne vil holde vinterferie eller påskeferie og tre ugers sommerferie, ville du ikke kunne nå at optjene nok ferie til at gøre det, hvis optjeningsåret begyndte 1. januar.

Ferietillæg

Som offentligt ansat får du udbetalt ferietillæg tre gange om året.

Med maj-lønnen får du en procent af din ferieberettigede løn for perioden 1. september til 31. maj.

Med august-lønnen får du tilsvarende en procent af din ferieberettigede løn for perioden 1. juni til 31. august.

Disse to udbetalinger stammer fra reglerne i ferieloven. Dertil kommer den aftalebaserede del, der overstiger ferielovens ene procent. Denne bliver udbetalt med aprillønnen, ligesom den gjorde med de gamle regler. For ansatte i kommuner og regioner udgør den aftalebaserede del 0,95 procent.

Løn under ferie er timebestemt

Hvis du er ansat i en region eller i en kommune, er din løn under ferie bestemt af, hvor mange timer du arbejder på det tidspunkt, hvor du optjener din ferie. Det vil sige, at hvis du har arbejdet på fuld tid, mens du har optjent ferie, men er gået ned i tid, når du kommer til det tidspunkt, hvor du holder din ferie, får du udbetalt løn under din ferie, som om du havde arbejdet på fuld tid.

Feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn

Som ansat i en region eller i en kommune kan du vælge at få feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn og særlig feriegodtgørelse. Feriegodtgørelsen er 12,45 procent af lønnen i regionerne og 12,8 procent af lønnen i kommunerne.

Når du holder ferie, vil du blive trukket i løn, men til gengæld kan du hæve de feriepenge, som din arbejdsgiver har indbetalt som feriegodtgørelse.

Feriegodtgørelse kan være en fordel for dig, hvis du får rigtig meget overarbejde udbetalt.

Har du ønske om at få feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn, skal du skriftligt give din arbejdsgiver besked, inden optjeningsåret begynder 1. september.

Nyt om sjette ferieuge

Som nævnt ovenfor er reglerne for optjening og afholdelse af sjette ferieuge uændrede i forhold til tidligere. Du optjener den sjette ferieuge i løbet af et kalenderår, og så kan du holde den fra 1. maj året efter.

Til gengæld er reglerne for, hvor meget løn du får udbetalt, når du afholder din sjette ferieuge, blevet ændret. Nu gælder de samme regler som for din øvrige ferie. Det vil sige, at din løn under ferie er bestemt af, hvor mange timer du arbejder på det tidspunkt, hvor du optjener din ferie. Det vil sige, at hvis du har arbejdet på fuld tid, mens du har optjent ferie, men er gået ned i tid, når du kommer til det tidspunkt, hvor du holder din ferie, får du udbetalt løn under din ferie, som om du havde arbejdet på fuld tid.

Når du skal holde ferie

Din arbejdsgiver står for at tilrettelægge ferie. Den skal ligge så tæt på de ansattes ønsker som muligt.

Du har ret til minimum tre ugers sammenhængende hovedferie i ferieperioden, det vil sige fra 1. maj til 30. september. Hvis du ønsker mere end tre ugers sammenhængende ferie, skal du aftale det med din arbejdsgiver. Du er forpligtet til at afholde mindst to ugers ferie i sammenhæng.

Din arbejdsgiver skal meddele, hvornår du kan holde din hovedferie senest tre måneder i forvejen.

Fjerde og femte ferieuge skal som udgangspunkt kunne afholdes som mindst fem sammenhængende feriedage. Din arbejdsgiver skal meddele, hvornår du kan afholde din ferieuge, med mindst en måneds varsel.

Det er ikke længere muligt at aftale kortere varsler i ansættelseskontrakter. Du og din arbejdsgiver kan for eksempel ikke beslutte jer for, at hovedferien skal varsles med kun en måned.

Du vælger selv, hvornår du afholder sjette ferieuge. Du kan dog komme i en situation, hvor du ikke kan afholde sjette ferieuge, fordi dette ville være en hindring for arbejdet på din arbejdsplads. Hvis du fratræder dit job uden at have brugt den sjette ferieuge, får du den udbetalt.

Overfør ferie

Hvis du ikke når at afholde din ferie i løbet af ferieåret plus fire måneder, kan du overføre ferie, du ikke har afholdt, ud over fire uger til næste ferieår. Det vil sige, at du kan overføre femte og sjette ferieuge.

Hvis du har en gyldig grund til, at du ikke har kunnet afholde din ferie, kan du aftale at få overført den ferie, du ikke har kunnet afholde. En gyldig grund kan for eksempel være barselsorlov og sygdom.

Hovedreglen er, at optjent ferie, som du har en gyldig grund til, at du ikke har kunnet holde, skal overføres til næste år. Minimum fire uger skal overføres til næste ferieår, og du skal være forhindret i at afholde ferie i to ferieperioder i træk (1. maj til 30. september), før du har krav på at få udbetalt disse fire uger.

For at overføre ferie skal du indgå en skriftlig aftale med din arbejdsgiver. Aftalen skal også indeholde information om, hvordan ferien afvikles. Den kan strække sig over ét år.

Ferie og sygdom

Når du bliver syg, inden du skal på ferie, kan du aflyse den og holde den senere. Det er et krav, at du på den første feriedag kontakter din arbejdsgiver og fortæller, at du er syg.

Bliver du syg, efter at du har begyndt din ferie, har du ret til at få erstattet din ferie ud over de første fem dage. Det er et krav, at du har optjent fuld ferie. Hvis du har optjent mindre end fuld ferie, bliver din erstatningsferie beregnet ud fra, hvor meget ferie du har optjent.

Når du bliver syg under ferien, skal du sygemelde dig, som var du på arbejde. Det vil sige, at du skal sygemelde dig på den første dag. Du skal selv sørge og betale for den nødvendige dokumentation for, at du er syg.

Det kan godt betale sig at melde sig syg under ferie, selvom du ikke forventer at være syg ret længe. Hvis du bliver syg under ferie igen senere på ferieåret, kan du nemlig lægge sygedagene for de to ferier sammen og måske nå op på flere end fem dage og dermed få erstatningsferie.

Når du igen er blevet rask, kan du vælge, om du vil genoptage din ferie eller vende tilbage på arbejdet. Det kræver en klar og tydelig aftale med din arbejdsgiver, hvis du skal afholde erstatningsferie i direkte forlængelse af din genoptagne ferie.

Ferie under barsel

Før indførslen af nye regler 1. september 2020 var det hovedreglen, at ferie, der ikke kunne afholdes på grund af barselsorlov, skulle udbetales.

Efter 1. september 2020 er hovedreglen overførsel af ferie, fordi minimum fire uger skal overføres til næste ferieår.

Du skal være forhindret i at afholde ferie i to ferieperioder i træk (1. maj til 30. september), før du har krav på at få udbetalt din ferie.

Optjening af ferie under barsel

Når du er på barselsorlov, optjener du ferie med løn selv i de perioder, hvor du holder barselsorlov med dagpenge. Hvis du vel at mærke fortsætter på samme arbejdsplads efter endt barselsorlov.

Skifter du derimod til et nyt job efter endt barselsorlov, modtager du ikke feriepenge af den del af din orlov, hvor du var på dagpenge. Du modtager kun feriepenge af din ferieberettige løn. Hos regionerne udgør feriepengene 12,95 procent, og i kommunerne udgør feriepengene 13,3 procent.

Så hvis du vil optjene mest mulig ferie med løn, skal du forblive i det samme job før og efter barselsorloven.

Når du skifter job

Hvis du har ferie til gode hos din gamle arbejdsgiver, når du får nyt job, har du ret til at få din ferie indbetalt til Feriekonto som 12,5 procent af din løn.

Har du derimod afholdt ferie, som du endnu ikke har nået at optjene, bliver disse feriedage trukket fra din løn i forbindelse med din sidste lønudbetaling.

Du kan læse mere om den nye ferielov på borger.dk.

Ferielov - privatansat

1. september 2020 indføres den nye ferielov. Kernen i den nye lov er, at den bygger på samtidighedsferie. Du vil have det samme antal feriedage som med de gamle regler, men i stedet for at optjene din ferie i et kalenderår og bruge den i det følgende ferieår, vil du nu optjene og afholde ferie løbende.

Ferieåret ændrer sig også. Med den nye ferielov løber optjeningsåret fra 1. september til 31. august. Du kan afholde din ferie i optjeningsåret plus de efterfølgende fire måneder. Det vil sige, at ferieåret løber fra 1. september til og med 31. december året efter, altså i alt 16 måneder.

Hvis du endnu ikke har optjent tilstrækkelig ferie, kan du aftale med din arbejdsgiver, at du alligevel afholder ferie med løn. Det vil eksempelvis sige, at nyuddannede har mulighed for at afholde lønnet ferie næsten med det samme i stedet for at skulle vente i op til 16 måneder, som var gældende med de gamle regler. Fratræder du din stilling, inden du har optjent din afholdte ferie, bliver beløbet modregnet i din sidste lønudbetaling.

Når du er privatansat, har du ifølge Ferieloven ret til fem ugers ferie.

Hvis du har ret til at afholde den sjette ferieuge (feriefridage) og andre fridage, skal det fremgå af din kontrakt.

Optjening af lønnet ferie

Som privatansat optjener du 2,08 dages ferie for hver måned, du er ansat. Det vil sige, at du optjener 25 feriedage på et år, hvilket svarer til fem ugers ferie.

Du optjener ferie i de perioder, hvor du får løn. Eksempelvis under sygdom eller lønnet barselsorlov. Du optjener ikke ferie under perioder af barselsorlov, hvor du udelukkende modtager barselsdagpenge.

Ferietillæg

Når du får løn under din ferie, har du også krav på et ferietillæg.

Dit ferietillæg svarer som minimum til en procent af din løn. Tillægget kan aftales til at være større.

Du får udbetalt dit ferietillæg to gange om året, så du får 0,5 procent af din årsløn udbetalt med din maj-løn og den resterende halve procent med august-lønnen.

Hvis du arbejder under en aftale om, at du modtager et ferietillæg på mere end en procent af din løn, vil du få denne del udbetalt med din aprilløn.

Løn under ferie er timebestemt

Når du holder ferie, får du din sædvanlige løn udbetalt, medmindre din arbejdstid har ændret sig meget, siden du optjente din ferie.

Hvis du er gået mere end 20 procent op eller ned i arbejdstid, fra du optjente din ferie, til du afholder din ferie, vil du få udbetalt en løn, som svarer til ændringen.

Feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn

Som privatansat kan du vælge at få feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn og særlig feriegodtgørelse. Feriegodtgørelsen er 12 procent af lønnen.

Når du holder ferie, vil du blive trukket i løn, men til gengæld kan du hæve de feriepenge, som din arbejdsgiver har indbetalt som feriegodtgørelse.

Feriegodtgørelse kan være en fordel for dig, hvis du får rigtig meget overarbejde udbetalt. Lønnen for dit overarbejde indgår nemlig i beregningen af din feriegodtgørelse.

Har du ønske om at få feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn, skal du skriftligt give din arbejdsgiver besked, inden optjeningsåret begynder 1. september.

Når du skal holde ferie

Din arbejdsgiver står for at tilrettelægge ferie. Den skal ligge så tæt på de ansattes ønsker som muligt. For eksempel skal forældre så vidt muligt have lov at lægge deres hovedferie i skolernes sommerferie.

Du har ret til minimum tre ugers sammenhængende hovedferie i ferieperioden, det vil sige fra 1. maj til 30. september. Hvis du ønsker mere end tre ugers sammenhængende ferie, skal du aftale det med din arbejdsgiver.

Din arbejdsgiver skal meddele, hvornår du kan holde din hovedferie, senest tre måneder i forvejen.

Din øvrige ferie skal afholdes i løbet af ferieåret plus fire måneder og kan godt afholdes som enkelte dage. Din arbejdsgiver skal meddele, hvornår du kan afholde din øvrige ferie, med mindst en måneds varsel.

Ferielukning af virksomheden

Hvis du er ansat i en virksomhed, som holder lukket i forbindelse med ferie, kan du risikere at måtte holde ferie uden løn, hvis du ikke har nået at optjene lønnet ferie.

Det er op til arbejdsgiveren at sikre, at medarbejdere, der har optjent lønnet ferie, ikke afholder mere ferie, end at de har nok lønnet ferie til at kunne afholde den, mens virksomheden holder lukket.

Overfør ferie

Hvis du ikke når at afholde din ferie i løbet af ferieåret plus fire måneder, kan du overføre ferie, du ikke har afholdt, ud over fire uger til næste ferieår. Det vil sige, at du kan overføre femte og sjette ferieuge.

Hvis du har en gyldig grund til, at du ikke har kunnet afholde din ferie, kan du aftale at få overført den ferie, du ikke har kunnet afholde. En gyldig grund kan for eksempel være barselsorlov og sygdom.

Hovedreglen er, at optjent ferie, som du har en gyldig grund til, at du ikke har kunnet holde, skal overføres til næste år. Du kan få udbetalt denne ferie, hvis du er forhindret i at holde den i to ferieperioder i træk (1. maj til 30. september).

For at overføre ferie skal du indgå en skriftlig aftale med din arbejdsgiver. Aftalen skal også indeholde information om, hvordan ferien afvikles. Den kan strække sig over ét år.

Ferie og sygdom

Når du bliver syg, inden du skal på ferie, kan du aflyse den og holde den senere. Det er et krav, at du på den første feriedag kontakter din arbejdsgiver og fortæller, at du er syg.

Bliver du syg, efter at du har begyndt din ferie, har du ret til at få erstattet din ferie ud over de første fem dage.

Når du bliver syg under ferien, skal du sygemelde dig, som var du på arbejde. Det vil sige, at du skal sygemelde dig på den første dag. Du skal selv sørge og betale for den nødvendige dokumentation for, at du er syg.

Det kan godt betale sig at melde sig syg under ferie, selvom du ikke forventer at være syg ret længe. Hvis du bliver syg under ferie igen senere på ferieåret, kan du nemlig lægge sygedagene for de to ferier sammen og måske nå op på flere end 5 dage og dermed få erstatningsferie.

Når du igen er blevet rask, kan du vælge, om du vil genoptage din ferie eller vende tilbage på arbejdet. Det kræver en klar og tydelig aftale med din arbejdsgiver, hvis du skal afholde erstatningsferie i direkte forlængelse af din genoptagne ferie.

Ferie under barsel

Før indførslen af nye regler 1. september 2020 var det hovedreglen, at ferie, der ikke kunne afholdes på grund af barselsorlov, skulle udbetales.

Efter 1. september 2020 er hovedreglen overførsel af ferie, fordi minimum fire uger skal overføres til næste ferieår.

Du skal være forhindret i at afholde ferie i to ferieperioder i træk (1. maj til 30. september), før du har krav på at få udbetalt din ferie.

Optjening af ferie under barsel

Når du er på barselsorlov, optjener du ferie med løn i de perioder, hvor du holder barselsorlov med hel eller delvis løn.

I de perioder, hvor du udelukkende modtager barselsdagpenge under din barselsorlov, optjener du ikke ferie med løn.

Når du skifter job

Hvis du har ferie til gode hos din gamle arbejdsgiver, når du får nyt job, har du ret til at få din ferie indbetalt til Feriekonto som 12,5 procent af din løn.

Har du derimod afholdt ferie, som du endnu ikke har nået at optjene, bliver disse feriedage trukket fra din løn i forbindelse med din sidste lønudbetaling.

Du kan læse mere om den nye ferielov på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Ferielov - selvstændig

Ferieloven omfatter ikke selvstændige. Du skal derfor selv sørge for at sætte penge til side til at holde ferie for. Hvis du øremærker 12,5 procent af din indtægt, vil det svare til, hvad du ville have at holde ferie for, hvis du var lønmodtager.

Hvis du som selvstændig er tilknyttet en klinik, kan der som en del af kontrakten med klinikkens ejer indgå, hvor mange uger du kan holde ferie fra klinikken om året. Vær i denne sammenhæng opmærksom på, at du er bundet af kontraktens bestemmelser, når du først har skrevet under.

Hvis du har yderligere spørgsmål om ferie som selvstændig, kan du kontakte DAP på 33 79 12 60 eller dap@dap.dk.

Når du er underviser (folkeoplysningen)

Som underviser er du omfattet af Ferieloven. Det fremgår af Folkeoplysningscirkulærets § 11.

Hvis du er timelønnet, modtager du en feriegodtgørelse på 12,5 procent af din løn. Din arbejdsgiver indbetaler feriegodtgørelsen til Feriekonto.

Hvis du har yderligere spørgsmål om ferie for undervisere, kan du kontakte DAP på 33 79 12 60 eller dap@dap.dk.

Når du har flere job

Hvis du har flere job, er det tilladt at holde ferie fra én arbejdsgiver, mens du arbejder for en anden arbejdsgiver. Du skal dog arbejde, som du plejer, for den anden arbejdsgiver.

Du må med andre ord ikke arbejde ekstra timer for den anden arbejdsgiver, bare fordi du har frigjort tid ved at holde ferie fra andre arbejdsgivere.

Hvis du har yderligere spørgsmål om ferie, når du har flere job, kan du kontakte DAP på 33 79 12 60 eller dap@dap.dk..

Når du er arbejdsløs

Selvom du er arbejdsløs, kan du godt holde ferie. Du har tre muligheder:

  • Du kan bruge de feriepenge, som du har optjent hos din tidligere arbejdsgiver.
  • Du kan søge om at få udbetalt feriedagpenge i din a-kasse. Hvis du ikke er berettiget til dagpenge, er du heller ikke berettiget til feriedagpenge.
  • Du kan holde fri for egen regning.

For yderligere rådgivning  om at holde ferie mens du er på dagpenge, skal du kontakte din a-kasse.

Kompensation for Store bededag

1. januar 2024 blev Store bededag afskaffet som helligdag, og er nu en helt almindelig arbejdsdag. Førhen har du enten fået økonomisk kompensation for at arbejde på denne helligdag, eller også har du fået en betalt fridag.

Men i og med at det nu er en almindelig arbejdsdag, vil din årlige arbejdstid øges og du får ikke længere søgnehellidagstillægget. Men som kompensation herfor, skal du ifølge lovgivningen have udbetalt et tillæg på 0,45% af årslønnen.

Du kan læse mere lige her.

Fri- og søgnehelligdage

Hvordan er det nu – har jeg fri eller ej på 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag?

Nedenfor kan du se, hvordan det forholder sig, hvis du er hhv. kommunalt og regionalt ansat.

OBS! En søgnehelligdag er betegnelsen for en helligdag, der ikke falder på en søndag.

Særlig fridag = fri i størst muligt omfang og ellers søndagsbetaling fra kl. 12-24.00

Det kommunale område

Københavns Kommune

1. maj 5. juni 24. december 31. december
Søgnehelligdag hele dagen Søgnehelligdag hele dagen Søgnehelligdag hele dagen Almindelig arbejdsdag

Frederiksberg Kommune og kommuner i det tidligere Københavns Amt

(Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk)

1. maj 5. juni 24. december 31. december
Søgnehelligdag hele dagen Særlig fridag fra kl. 12. Søgnehelligdag hele dagen Særlig fridag fra kl. 12

 Det øvrige KL-område (resten af Danmark)

1. maj 5. juni 24. december 31. december
Særlig fridag fra kl. 12 Særlig fridag fra kl. 12 Søgnehelligdag hele dagen Særlig fridag fra kl. 12.

Er du selvtilrettelægger?

Du har fri på søgnehelligdage, men får ikke erstatningsfri, når den falder sammen med en fast fridag.

De særlige fridage for selvtilrettelæggere:

1. maj 5. juni 24. december 31. december
Særlig fridag fra kl. 12 Særlig fridag fra kl. 12 Søgnehelligdag hele dagen  Søgnehelligdag hele dagen
Det regionale område
1. maj 5. juni 24. december 31. december
Særlig fridag hele dagen Almindelig arbejdsdag Søgnehelligdag hele dagen Særlig fridag fra kl. 12
Vi er der for at hjælpe dig

Mangler du svar på noget, så kontakt en af vores medarbejdere.

Kontakt en medarbejder

LOGIN