Gratis onlinekurser
Som medlem af Danske Psykomotoriske Terapeuter har du adgang til forskellige gratis onlinekurser, der bliver udbudt i et samarbejde mellem AOF og Edutasia
Gratis webinarer fra PFA
I løbet af 2026 tilbyder pensionskassen PFA fire gratis webinarer til DAP’s medlemmer. Kursusbeskrivelserne bliver løbende opdaterede, efterhånden som underviserne bliver fastlagt. Men du kan allerede nu læse mere om webinarerne, der alle kredser om arbejdsliv og mental sundhed.
Arbejdsliv 2026: Bliv den kollega alle ønsker og pas på dig selv undervejs
26. februar 2026 kl. 08.30
Hvordan er det egentlig at være medarbejder i 2026? Teknologi, AI og nye arbejdsformer har ændret spillereglerne. Vi arbejder mere digitalt, mere fleksibelt – og med en følelse af højere tempo end nogensinde. Men midt i forandringerne er én ting konstant: Vi har brug for stærke relationer og mental trivsel for at lykkes. På dette webinar får du svar på, hvad det vil sige at være en god kollega i 2026, hvordan du balancerer egne behov med fællesskab og samarbejde og hvordan du tager ansvar for din mentale styrke i en verden, der aldrig står stille.
Tilmelding: https://infovideo.pfa.dk/arbejdsliv-2026-bliv-den-kollega/64b5a3f327f88f5e858f/join
Når livet rammer os: Sådan finder du balancen mellem arbejde og privatliv i svære tider
7. maj 2026 kl. 08.30
Livet er fyldt med både op- og nedture, og de fleste af os vil på et tidspunkt opleve udfordrende perioder – måske en forælder, der bliver plejekrævende, et barns mistrivsel, udfordringer i parforholdet, alvorlig sygdom i familien eller sorg.
På dette webinar sætter vi fokus på, hvordan du bedst kan balancere arbejde og privatliv, når livet viser sig fra sin svære side. Vi taler om, hvordan du kan finde dine egne rettesnore i pressede situationer, hvorfor det kan være værdifuldt at se arbejdet som et frirum, og hvornår det kan være en god idé at tænke i andre løsninger end en sygemelding. Deltag, og få inspiration og konkrete råd til, hvordan du kan skabe en meningsfuld balance – både for dig selv og dine omgivelser.
Tilmelding: https://infovideo.pfa.dk/nar-livet-rammer-os-sadan-finder-du/8bf1b2969a6ae61c0861/join
Din mentale sundhed – World Mental Health Day 2026
9. oktober kl. 08.30
Den 10. oktober markeres World Mental Health Day verden over for at sætte fokus på vigtigheden af mental sundhed og skabe åbne samtaler og stærke fællesskaber omkring emnet.
I år falder dagen på en lørdag, men vi inviterer jer til at deltage i et inspirerende webinar om mental sundhed og trivsel i hverdagen og på arbejdspladsen fredag den 9. oktober. Det præcise tema for webinaret offentliggøres efter sommerferien, men vi kan allerede nu love, at det bliver både relevant og lærerigt. Sidste år handlede vores webinar om nervesystemets betydning for mental sundhed – hvad mon vi skal udforske i år?
Sæt kryds i kalenderen, og vær med til at markere World Mental Health Day sammen med os.
Tilmelding: https://infovideo.pfa.dk/din-mentale-sundhed-world-mental-2/0e60d4bcb1af07873edf/join
Samarbejde på tværs af forskelligheder: Skab stærke resultater med kolleger, der tænker anderledes end os selv
19. november 2026 kl. 08.30
I en travl hverdag, hvor samarbejde på tværs er nøglen til succes, kan vores forskelligheder både være en styrke og en udfordring. Hvordan navigerer vi i samarbejdet, når en kollega tænker, arbejder eller kommunikerer på en måde, vi ikke umiddelbart forstår – eller måske endda finder frustrerende?
På dette webinar sætter vi fokus på, hvordan vi kan vende forskelligheder til en fordel og skabe stærke resultater sammen. Du får ny indsigt i, hvorfor vi ofte oplever hinandens forskelle som udfordrende, og du får konkrete værktøjer til at styrke samarbejdet – på tværs af fagligheder, arbejdsmåder, erfaringer og kulturer.
Deltag, og bliv klogere på, hvordan vi kan spille hinanden bedre og skabe et samarbejdsklima, hvor forskellighed bliver en styrke i stedet for en barriere.
Tilmelding: https://infovideo.pfa.dk/samarbejde-pa-tvaers-af/62aa33363aa0ae7d8427/join
AOF og Edutasia
Som medlem af Danske Psykomotoriske Terapeuter, har du gratis adgang til et hav af kurser, som udbydes af AOF og Edutasia. Du kan bl.a. komme på kursus om
- CV, jobsøgning og sociale medier
- Grafik, kommunikation og markedsføring
- IT og digitalisering, herunder fx GDPR og IT-sikkerhed
- Office-pakken (Word, Excel, PowerPoint, Outlook)
- Krop og helbred, herunder fx førstehjælp
- Sprog og grammatik
Du kan gennemføre kurserne, når det passer dig.
Hvis det er første gang, du besøger siden, skal du blot oprette dig som bruger.
Har du brug for hjælp, kontakt da info@edutasia.dk
