Har jeg ret til løn under sygdom?

Hvis du er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og sygdommen ikke er selvforskyldt, har du ret til at blive hjemme med sædvanlig løn. Du har ikke pligt til at oplyse, hvad du fejler. Du har ikke pligt til at holde dig i sengen, men må ikke foretage dig noget, der forværrer eller forlænger sygdommen.

Dokumentation

Du skal kunne dokumentere dit sygefravær. På enkelte arbejdspladser vil du allerede ved korterevarende sygefravær blive bedt om at underskrive en tro- og loveerklæring om, at dit fravær rent faktisk skyldes sygdom.

Arbejdsgiver kan også kræve udfyldt en mulighedserklæring. Læs mere om dette nedenfor.

Der kan være tilfælde, hvor det ikke er en god idé med en mulighedserklæring. For eksempel i en afskedigelsessituation. Din arbejdsgiver kan i stedet pålægge dig at kontakte din læge, som undtagelsesvis kan udfylde en friattest (attest på lægens eget brevpapir) med et skøn over sygdommens varighed.

Både mulighedsattester og friattester betales af din arbejdsgiver.

Sygesamtale

Ifølge Sygedagpengeloven skal arbejdsgiveren indkalde en sygemeldt medarbejder til en personlig samtale om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal holdes senest fire uger efter første sygedag. Indkaldelsen skal ske med et rimeligt varsel og holdes som optakt til at indhente en mulighedserklæring.

Som udgangspunkt skal samtalen holdes som en personlig samtale. Hvis sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke giver mulighed for en personlig samtale, kan den holdes telefonisk.

Hvis din læge vurderer, at du er for syg til at deltage i en personlig eller telefonisk samtale med din arbejdsgiver, eller en sygesamtale kan forværre din tilstand, holdes samtalen ikke.

Din arbejdsgiver har ikke krav på at få oplyst præcis, hvad du fejler – kun hvilke begrænsninger, din sygdom medfører i din arbejdsevne, hvilket naturligvis indirekte giver din arbejdsgiver en vis idé om sygdommens art.

Mulighedserklæring

Er du syg, har din arbejdsgiver ret til at forlange en mulighedserklæring. Det kan ske på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet. Mulighedserklæringen har to dele.

Den første del af erklæringen udfyldes af dig og din arbejdsgiver på baggrund af en personlig samtale. Din arbejdsgiver skal indkalde dig til samtalen med et rimeligt varsel (cirka en uge). Formålet med samtalen er at afklare din restarbejdsevne. Det vil sige, om der er arbejdsopgaver, som du kan løse trods din sygdom.

Den anden del af erklæringen udfyldes efterfølgende af din læge. Lægen skal på baggrund af erklæringens første del tage stilling til mulighederne for, at du helt eller delvist kan genoptage arbejdet. Lægen kan også foreslå tilpasning af arbejdet og give et skøn over sygdommens varighed. Hvis din læge ikke er enig i de tiltag, der fremgår af erklæringens første del, er lægens vurdering den afgørende.

Du skal indsende den udfyldte erklæring til din arbejdsgiver inden for en rimelig frist (ca. 14 dage efter den første samtale). Mulighedserklæringen betales af din arbejdsgiver.

Langvarig sygdom

Er du sygemeldt i lang tid, er det vigtigt, at du bevarer en dialog med din arbejdsgiver. Al erfaring viser, at hvis arbejdsgiveren løbende bliver orienteret om, hvordan det går, er sandsynligheden for, at ansættelsesforholdet bliver afbrudt, mindre.

Sygdom og ferie

Når du bliver syg, inden du skal på ferie, kan du aflyse den og holde den senere. Det er et krav, at du på den første feriedag kontakter din arbejdsgiver og fortæller, at du er syg.

Bliver du syg, efter at du har begyndt din ferie, har du ret til at få erstattet din ferie ud over de første fem dage. Det er et krav, at du har optjent fuld ferie. Hvis du har optjent mindre end fuld ferie, bliver din erstatningsferie beregnet ud fra, hvor meget ferie du har optjent.

Når du bliver syg under ferien, skal du sygemelde dig, som var du på arbejde. Det vil sige, at du skal sygemelde dig på den første dag. Du skal selv sørge og betale for den nødvendige dokumentation for, at du er syg.

Det kan godt betale sig at melde sig syg under ferie, selvom du ikke forventer at være syg ret længe. Hvis du bliver syg under ferie igen senere på ferieåret, kan du nemlig lægge sygedagene for de to ferier sammen og måske nå op på flere end fem dage og dermed få erstatningsferie.

Når du igen er blevet rask, kan du vælge, om du vil genoptage din ferie eller vende tilbage på arbejdet. Det kræver en klar og tydelig aftale med din arbejdsgiver, hvis du skal afholde erstatningsferie i direkte forlængelse af din genoptagne ferie.

Langvarig sygdom og ferie

Hvis du er langtidssygemeldt, kan du som udgangspunkt ikke holde ferie, fordi sygdom er en hindring for ferie.

Du og din læge kan dog godt vurdere, at du vil have godt af at holde en planlagt ferie. I så fald skal du kontakte din bopælskommunes jobcenter og aftale en teknisk raskmelding. Den består i, at du bliver raskmeldt under ferien og sygemeldt igen, så snart ferien er overstået.

Hvis du benytter dig af muligheden for teknisk raskmelding, skal din arbejdsgiver have besked. Din arbejdsplads skal nemlig registrere, at du holder ferie, og derudover kan din arbejdsgiver ikke få sygedagpengerefusion, mens du holder ferie.

Barns sygdom

Læs om barns sygdom, herunder også sorgorlov, under Børn og barsel.

Ulykke eller akut sygdom i familien

Hvis en person i din nærmeste familie bliver udsat for en ulykke eller akut sygdom, har du ret til tjenestefrihed af kortere varighed.

Det afhænger af arbejdspladsen, om tjenestefriheden er med eller uden løn, og hvordan man definerer kortere varighed.

Pasning af døende pårørende

Som offentligt ansat har du ret til helt eller delvis fravær med løn, hvis din kommune har bevilget plejevederlag.

For at få plejevederlag skal du ansøge om det hos din bopælskommune. Herefter skal du kontakte din arbejdsgiver for at få mulighed for at holde fri med løn.

Som privatansat kan du ved sygdom være dækket af Funktionærloven, men det kommer an på, hvilket arbejde du har.

Foruden handels- og kontorarbejde dækker Funktionærloven arbejde, der har en vis teknisk og klinisk karakter. Derfor vil du som medlem af DAP som udgangspunkt være omfattet af den.

For at være helt sikker på, at du er omfattet af Funktionærloven, anbefaler vi, at du aftaler i din kontrakt, at Funktionærloven er gældende.

Ret og pligt

Hvis du er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og sygdommen ikke er selvforskyldt, har du ret til at blive hjemme med sædvanlig løn. Du har ikke pligt til at oplyse, hvad du fejler. Du har ikke pligt til at holde dig i sengen, men må ikke foretage dig noget, der forværrer eller forlænger sygdommen.

Som funktionær er reglerne angående sygdom beskrevet i Funktionærlovens § 5.

Dokumentation

Er du syg i mere end 14 dage, har din arbejdsgiver ret til at få dokumentation fra din læge om, hvor lang tid sygdommen forventes at vare. Hvis denne dokumentation medfører en udgift, er det din arbejdsgiver, der skal betale den.

Hvis du ikke sikrer dokumentationen, kan din arbejdsgiver opsige dig uden varsel.

Sygesamtale

Ifølge Sygedagpengeloven skal arbejdsgiveren indkalde en sygemeldt medarbejder til en personlig samtale om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal holdes senest fire uger efter første sygedag. Indkaldelsen skal ske med et rimeligt varsel og holdes som optakt til at indhente en mulighedserklæring.

Som udgangspunkt skal samtalen holdes som en personlig samtale. Hvis sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke giver mulighed for en personlig samtale, kan den holdes telefonisk.

Hvis din læge vurderer, at du er for syg til at deltage i en personlig eller telefonisk samtale med din arbejdsgiver, eller en sygesamtale kan forværre din tilstand, holdes samtalen ikke.

Din arbejdsgiver har ikke krav på at få oplyst præcis, hvad du fejler – kun hvilke begrænsninger, din sygdom medfører i din arbejdsevne, hvilket naturligvis indirekte giver din arbejdsgiver en vis idé om sygdommens art.

Mulighedserklæring

Er du syg, har din arbejdsgiver ret til at forlange en mulighedserklæring. Det kan ske på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet. Mulighedserklæringen har to dele.

Den første del af erklæringen udfyldes af dig og din arbejdsgiver på baggrund af en personlig samtale. Din arbejdsgiver skal indkalde dig til samtalen med et rimeligt varsel (cirka en uge). Formålet med samtalen er at afklare din restarbejdsevne. Det vil sige, om der er arbejdsopgaver, som du kan løse trods din sygdom.

Den anden del af erklæringen udfyldes efterfølgende af din læge. Lægen skal på baggrund af erklæringens første del tage stilling til mulighederne for, at du helt eller delvist kan genoptage arbejdet. Lægen kan også foreslå tilpasning af arbejdet og give et skøn over sygdommens varighed. Hvis din læge ikke er enig i de tiltag, der fremgår af erklæringens første del, er lægens vurdering den afgørende.

Du skal indsende den udfyldte erklæring til din arbejdsgiver inden for en rimelig frist (ca. 14 dage efter den første samtale). Mulighedserklæringen betales af din arbejdsgiver.

Langvarig sygdom

Er du sygemeldt i lang tid, er det vigtigt, at du bevarer en dialog med din arbejdsgiver. Al erfaring viser, at hvis arbejdsgiveren løbende bliver orienteret om, hvordan det går, er sandsynligheden for, at ansættelsesforholdet bliver afbrudt, mindre.

120-dagesreglen

Du kan være omfattet af 120-dagesreglen, når du er privatansat. Reglen gør, at du, uanset hvor længe du har været ansat, kan opsiges med blot en måneds varsel, hvis du inden for de seneste 12 måneder har haft 120 sygedage. For at din arbejdsgiver kan gøre brug af reglen, er det et krav, at du stadig er syg på opsigelsestidspunktet, og at opsigelsen knytter sig udløbet af de 120 sygedage. Hvis du er omfattet af 120-dagesreglen, skal det fremgå af din ansættelseskontrakt.

Sygdom og ferie

Når du bliver syg, inden du skal på ferie, kan du aflyse den og holde den senere. Det er et krav, at du på den første feriedag kontakter din arbejdsgiver og fortæller, at du er syg.

Bliver du syg, efter at du har begyndt din ferie, har du ret til at få erstattet din ferie ud over de første fem dage. Det er et krav, at du har optjent fuld ferie. Hvis du har optjent mindre end fuld ferie, bliver din erstatningsferie beregnet ud fra, hvor meget ferie du har optjent.

Når du bliver syg under ferien, skal du sygemelde dig, som var du på arbejde. Det vil sige, at du skal sygemelde dig på den første dag. Du skal selv sørge og betale for den nødvendige dokumentation for, at du er syg.

Det kan godt betale sig at melde sig syg under ferie, selvom du ikke forventer at være syg ret længe. Hvis du bliver syg under ferie igen senere på ferieåret, kan du nemlig lægge sygedagene for de to ferier sammen og måske nå op på flere end fem dage og dermed få erstatningsferie.

Når du igen er blevet rask, kan du vælge, om du vil genoptage din ferie eller vende tilbage på arbejdet. Det kræver en klar og tydelig aftale med din arbejdsgiver, hvis du skal afholde erstatningsferie i direkte forlængelse af din genoptagne ferie.

Langvarig sygdom og ferie

Hvis du er langtidssygemeldt, kan du som udgangspunkt ikke holde ferie, fordi sygdom er en hindring for ferie.

Du og din læge kan dog godt vurdere, at du vil have godt af at holde en planlagt ferie. I så fald skal du kontakte din bopælskommunes jobcenter og aftale en teknisk raskmelding. Den består i, at du bliver raskmeldt under ferien og sygemeldt igen, så snart ferien er overstået.

Hvis du benytter dig af muligheden for teknisk raskmelding, skal din arbejdsgiver have besked. Din arbejdsplads skal nemlig registrere, at du holder ferie, og derudover kan din arbejdsgiver ikke få sygedagpengerefusion, mens du holder ferie.

Barns sygdom

Læs om barns sygdom, herunder også sorgorlov, under Børn og barsel.

Sygedagpengeloven sikrer dig ret til sygedagpenge som selvstændig, når du har været syg i to uger. Hvis du tegner en sygedagpengeforsikring, kan du modtage sygedagpenge allerede på første- eller tredjedagen af din sygdom.

Det er dog et krav for at få udbetalt sygedagpenge, at:

• du i væsentligt omfang har drevet selvstændig virksomhed i seks ud af de seneste 12 måneder, heraf den seneste måned, før sygdommen eller uheldet indtraf.
• du driver din selvstændige virksomhed i mindst halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid. Det vil sige mindst 18,5 time om ugen.

Sygedagpengene beløber sig i 2019 til 4.355 kroner om ugen.

Du anmoder om at modtage sygedagpenge via NemRefusion. Din anmodning skal finde sted senest tre uger efter første fraværsdag.

Sygedagpengeforsikring

Du kan tegne sygedagpengeforsikring hos Udbetaling Danmark.

Forsikringen sikrer dig sygedagpenge tidligere end efter to ugers sygdom. Du kan vælge imellem at modtage sygedagpenge fra første eller tredje sygedag, og om du ønsker at være dækket til minimums- eller maksimumsydelse. Det er krav for at kunne tegne forsikringen, at du har indtægt i din virksomhed.

Læs mere om sygedagpenge til selvstændige på Borger.dk.

Som underviser har du ret til sygedagpenge.

Du skal oplyse din arbejdsgiver, at du er syg. Hvis du endnu ikke har nået at være ansat hos din arbejdsgiver i de seneste otte uger i træk og haft minimum 74 timers arbejde i perioden, er det kommunen, der skal udbetale sygedagpenge til dig. Kommunen skal have besked om din sygdom senest en uge efter første sygedag.

Har du derimod nået at være ansat de seneste otte uger i træk hos din arbejdsgiver og haft minimum 74 timers arbejde i perioden, er det din arbejdsgiver, der står for at betale sygedagpenge i de første 30 dage af sygdommen. Herefter skal du give kommunen besked om at overtage udbetalingen. Kommunen skal have besked senest en uge, efter at udbetalingen fra din arbejdsgiver er ophørt.

Læs mere om sygedagpenge til lønmodtagere på Borger.dk.

Hvis du har flere job, er det muligt, at du kan være uarbejdsdygtig i det ene job, men ikke i det andet. Det vil altid være op til en lægelig vurdering.

Læs mere om sygedagpenge til lønmodtagere på Borger.dk.

Hvis du er uden job, kan du få sygedagpenge, hvis du kommer til skade eller bliver syg.

Det er et krav for at få udbetalt sygedagpenge, at du ville have haft ret til at modtage enten arbejdsløshedsdagpenge eller arbejdsmarkedsydelse, hvis du ikke var blevet syg. Du kan også få sygedagpenge, hvis du inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse, som varede mindst 18 måneder.

Du kan normalt modtage sygedagpenge i 22 uger inden for en ni måneder lang periode.

Du melder dig syg via din a-kasse på Jobnet.dk. Når du har været syg i 14 dage, meddeler a-kassen din kommune, at du er syg. Herefter modtager du et brev i din e-Boks, som du skal besvare. Hvis du stadig er syg, skal du også udfylde et oplysningsskema i selvbetjeningsløsningen Mit Sygefravær.

Læs mere om at modtage dagpenge, når du er arbejdsløs, på Borger.dk.

Rigtig mange af de langtidssygemeldinger, hvor vi rådgiver medlemmer, er relaterede til stress.

Langvarig stress skal tages alvorligt, og hvis du er ramt, kan det være svært at overskue sin situation og tage de rigtige beslutninger. Du har med andre ord brug for hjælp.

Kontakt os på 33 79 12 60, hvis du har brug for rådgivning omkring en sygemelding på grund af stress.

Vi har desuden skrevet mere om stress under Arbejdsmiljø