Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

Godt at vide som selvstændig

Hvordan får jeg klienter? Hvilke forsikringer skal jeg vælge? Har jeg journalpligt? Spørgsmålene er mange, og svarene afhænger næsten altid af dig og din virksomhed. Vi forsøger her at gøre dig lidt klogere og guide dig videre til steder, hvor der findes svar.

Nedenstående er kun generel information og kan ikke erstatte individuel rådgivning.

Hvis du savner svar på et spørgsmål, så skriv endelig til os på dap@dap.dk. Så kigger vi på det.

Før du går i gang

Når du skal starte egen virksomhed som psykomotorisk terapeut, skal du ligesom alle andre faggrupper og virksomheder gøre dig nogle overvejelser om, hvad din virksomhed skal kunne.

Skal der være online salg? Kommer du til at sælge en momspligtig ydelse? Har du ansatte? Vil du være selvstændig på fuld tid, deltid – eller er det en hobbyvirksomhed?

Det har alt sammen betydning for, hvilken virksomhedstype du opretter og for, hvorvidt din virksomhed skal momsregistreres eller ej.

Du kan læse mere om virksomhedstyper på virksomhedsguiden eller under “CVR-nummer og virksomhedstype” længere nede på siden.

Det klassiske setup

Det klassiske setup for en psykomotorisk terapeut er en enkeltmandsvirksomhed, der sælger psykomotorisk terapi, afspændende behandlinger og måske noget holdundervisning. Oftest vil der ikke være nogen ansatte – dog kan der være nogen, som har behov for at hyre konsulenter til at udføre en opgave for eller sammen med en.

Du hæfter personligt for et eventuelt tab. Som psykomotorisk terapeut har man ofte ikke store pengesummer ude, og man vil derfor som udgangspunkt løbe en begrænset risiko.

Hvor skal jeg have min virksomhed

Kan jeg starte op i min egen bolig, eller skal jeg leje et lokale? Der er fordele og ulemper ved begge dele, og der findes en del regler på området. Vi anbefaler, at du kontakter din kommune, hvis du overvejer at have virksomhed i egen bolig.

Der er dog to ting, vi kan sige med sikkerhed: Du må ikke have virksomhed i din bolig, hvis du bor til leje i et socialt boligbyggeri. Og du må heller ikke registrere din virksomhed i dit sommerhus, medmindre huset har helårsstatus.

Bor du til leje, så tjek altid din lejekontrakt. Der bør stå, om du må have virksomhed i din bolig. Det samme gør sig gældende, hvis du er andelshaver eller bor i en ejerforening.

Der er mange muligheder for at leje sig ind i eksisterende behandlingsfællesskaber eller leje sit eget lokale. Gør dig nogle overvejelser om, hvem din målgruppe er, hvad dine krav til lokale er, skal du være i et fællesskab, så der er nogen at tale med i frokostpausen, eller vil du køre tingene selv?

Der er også mange måder, man kan leje sig ind på – skal man betale en procentdel pr. klient eller et fast beløb pr. dag om måneden?

Sørg for at være opmærksom på hygiejneforhold. Det vil sige, at du og dine klienter til en hver tid har adgang til toilet og håndvask.

CVR-nummer og virksomhedstype

Hvis du skal momsregistreres, indberette lønsum eller have ansatte skal du have et CVR-nummer. Det opretter du på www.virk.dk

Du skal have et CVR-nummer, hvis du omsætter for mere end 80.000 kr. om året, som også er grænsen for, hvornår du skal betale lønsumsafgift som sundhedsvirksomhed. Hvis din virksomhed tilbyder moms-pligtige ydelser, er grænsen i stedet 50.000 kr.

Det er ikke et krav, at du omsætter for 80.000 kr. om året for at have et CVR-nummer. Et CVR-nummer giver dig mulighed for at få andre skattefradrag, end hvis du er ansat eller honorarmodtager.

Uanset din omsætning skal du udarbejde et skatteregnskab for din virksomhed. Overskuddet af personligt ejet virksomhed bliver beskattet over personlig indkomst.

Læs meget mere på virksomhedsguiden.dk

Honorarmodtager

Hvis du er bibeskæftiget og ikke omsætter for mere end 80.000 kr. om året, kan du være “honorarmodtager”. Her er du hverken ansat eller har et CVR-nummer.

Skat.dk definerer honorar som “vederlag for personligt arbejde, der udføres uden for tjenesteforhold, og som heller ikke stammer fra selvstændig erhvervsvirksomhed”.

Hvis du gerne vil modtage honorar og ikke omsætter for mere end 50.000 kr. årligt, kan du oprette en PMV (personlig ejet mindre virksomhed) på virk.dk. Det kan f.eks. være relevant som ferievikar, men det er altså ikke et krav.

Hovedreglen er, at et honorar behandles som b-indkomst. Derfor skal der betales arbejdsmarkedsbidrag og skat, ligesom hvis det var lønindkomst.

Du kan få fradrag for dine udgifter i forbindelse med honorararbejdet. De typiske udgifter vil være kørselsomkostninger. Udgifterne må ikke overstige selve honoraret, og husk at du skal kunne dokumentere.

Hobbyvirksomhed

En hobbyvirksomhed er for dig, som ønsker at lave en mindre virksomhed ud af din personlige hobby, men uden at det er med et erhvervsmæssigt fokus. Det kan f.eks. være, at du syer puder til behandling eller strikker behandlingstæpper, og med en hobbyvirksomhed har du så mulighed for at sælge ud af dine produkter.

Det eneste krav er, at det er en hobby og dermed ikke en indtægtskilde, som du er afhængig af. Du må kun trække omkostninger fra, som har direkte indflydelse på din hobbyvirksomhed. Det betyder, at hvis du strikker tæpper til behandling, så kan du trække garn og strikkepinde fra.

Det kræver ikke et CVR-nummer, og hvis du har underskud, skal du ikke indberette noget til skattestyrelsen, og typisk vil du heller ikke skulle bekymre dig om moms.

Det er SKAT, der tager den endelige beslutning, om din virksomhed er en hobbyvirksomhed eller en erhvervsvirksomhed. Det bliver besluttet på baggrund af formålet med virksomheden, hvor stor den er (du kan ikke arbejde fuldtid eller have lønnede ansatte) og økonomien.

Enkeltmandsvirksomhed

Enkeltmandsvirksomheden er den mest enkle virksomhedstype at oprette, og det er den virksomhedsform, de fleste psykomotoriske terapeuter opretter. Med en enkeltmandsvirksomhed vil du være alene om at eje alle virksomhedens aktiver, ligesom du vil hæfte for al gæld – det gør du ubegrænset, hvilket betyder, at det involverer hele din formue både som virksomhed og privatperson.

Du får et CVR-nummer og bliver registret for enten moms eller lønsum, og det er gratis at registrere.

Der er ingen kapitalkrav, og du har ikke pligt til at indsende årsrapport til erhvervsstyrelsen, men kun skatteregnskabet til skattestyrelsen. Virksomheden skal bogføre efter bogføringsloven.

Hvilken branchekode skal jeg vælge?

Din branchekode afhænger af, hvad du ønsker at lave med din virksomhed, men den vil som udgangspunkt, være 86.90.90 (sundhedsvæsen i øvrigt).

Branchekoden for din virksomhed skal afspejle det, du primært sælger af ydelser i din virksomhed. Er du i tvivl, om det, du sælger, er momspligtigt eller ej, kan du finde hjælp i momsloven – læse mere her.

Derudover er der hjælp at hente på virk.dk under branchekode, og hvis du er i tvivl, så kontakt Skat.

Er din ansøgning blevet afvist af skat?

Vi hører fra tid til anden om, at SKAT trækker ansøgningerne om CVR-registrering ud med henvisning til et af følgende emner:

Entreprenørskab, etik, datahåndtering, journalisering, sundhedslovgivning, persondataforordning, samtykke erklæringer, GDPR osv.

DAP har udarbejdet et skriv, som kan bruges som argumentation for, at du med psykomotorikuddannelsen kan lønsumsregistreres. Alt ovenstående indgår nemlig i den samlede bacheloruddannelse. Du finder dokumentet lige her (kræver medlemslogin).

Er din ansøgning om lønsumsregistrering blevet afvist af SKAT?

Vi hører fra tid til anden om, at SKAT trækker ansøgningerne om CVR-registrering ud med henvisning til et af følgende emner:

Entreprenørskab, etik, datahåndtering, journalisering, sundhedslovgivning, persondataforordning, samtykke erklæringer, GDPR osv.

DAP har udarbejdet et skriv, som kan bruges som argumentation for, at du med psykomotorikuddannelsen kan lønsumsregistreres. Alt ovenstående indgår nemlig i den samlede bacheloruddannelse. Du finder dokumentet lige her (kræver medlemslogin).

Forskellen på lønsum og moms kort fortalt

Du kan være lønsumsregistreret, dvs. momsfritaget, når du arbejder med:

  • sundhedsbehandlinger som f.eks. terapi rettet mod diagnoser som angst og depression
  • foretager forebyggende behandlinger eller sygdomsbehandling som f.eks. myoser, depression eller søvnbesvær.

Vær opmærksom på, at SKAT definerer stress som en tilstand – dog kan langvarig stress blive så slemt, at det kan føre til følgesygdomme. Det kan f.eks. være depression og hjerte-kar-sygdomme. Behandlingen af følgesygdommene er momsfrie.

Momspligtige ydelser er f.eks. stress, parterapi, coaching, supervision og meditation samt salg af varer.

Momsregistrering eller ej

Hvorvidt du skal momsregistreres, kommer an på, hvilke ydelser du skal sælge i din virksomhed. Oftest vil afspændende behandling, psykomotorisk terapi og holdundervisning til private klienter ikke være momspligtige ydelser. Det er dog vigtigt at huske, at alt behandling, terapi og holdundervisning skal have karakter af forebyggelse eller behandling af egentlig sygdom for at være fritaget for moms. Læs mere under “Lønsum” nedenfor.

Hvis du for eksempel laver workshops i virksomheder eller arbejder som konsulent, skal du momsregistreres, når din omsætning på momsrelaterede ydelser er over 50.000 kr. årligt.

Hvis du er momsregistreret, kan du trække momsen på dine køb til virksomheden fra i skat.

Arbejder du til gengæld med regulær sygdomsforebyggelse og behandling, skal du lønsumsregistreres, når dit overskud overstiger 80.000 kr. årligt. De ydelser, som du ikke betaler moms af, skal du betale lønsumsafgift af. Det kan du læse mere om under “Lønsum”.

Skat har udgivet en vejledning for alternative behandlere og andre sundhedspersoner, som uddyber, hvornår du skal det ene, og hvornår du skal det andet .

Stress udløser momspligt

Hvis du sælger personlig træning eller ydelser, som er direkte stressrelatererede, for eksempel en behandling mod stress, er det momspligtigt, og du skal derfor momsregistreres, når din omsætning rammer 50.000 kr. årligt med denne behandling.

Det kan virke som en lidt underlig skelnen. Forklaringen er, at Sundhedsministeriet og Skat har defineret stress som en tilstand og ikke en sygdom. Stress er nemlig endnu ikke klassificeret i ICD10.

Og tilstande skal – i Skats univers – ikke behandles. De skal selvudvikles, og alt selvudviklingsarbejde er momspligtig. Derfor er stressbehandling omspligtigt arbejde.

Dog kan langvarig stress blive så slemt, at det kan føre til følgesygdomme. Det kan f.eks. være depression og hjerte-kar-sygdomme. Behandlingen af følgesygdommene er momsfrie.

Hvis du sælger for under 50.000 kr. om året

Sælger du momspligtige ydelser, for eksempel stressbehandling, men har en omsætning under 50.000 kr. om året, behøver du ikke at blive momsregistreret.

Dog skal du huske på, at er du ikke momsregistreret, må du heller ikke opkræve moms på dine ydelser. Det er først i det øjeblik, du bliver momsregistreret, at du må opkræve moms.

Marker momsen tydeligt

Momsen er på 25 procent af din ydelse. Det vil sige, at hvis du sælger en ydelse til 1.000 kr., skal du lægge 250 kr. oveni og tydeligt notere, at dette er momsen.

Momsen indberetter du via virk.dk eller skat.dk (erhverv)

Du kan læse mere om moms på skat.dk, lige her.

Hvis din virksomhed er startet inden for de seneste to år, kan du bestille en vejledningssamtale hos skat.dk, det gør du her.

Lønsum

De ydelser, som du sælger uden moms, skal du betale lønsumsafgift af, når dit overskud overstiger 80.000 kr. om året.

Det er vigtigt at vide, at alt behandling, terapi og holdundervisning skal have karakter af forebyggelse eller behandling af egentlig sygdom for at være fritaget for moms. Altså noget, du kan gå til lægen med for at få behandling. Det kan for eksempel være myoser, angst, depression eller muskel- og ledsmerter.

Satsen i 2021 er 4,12 procent. Den beregnes af dit overskud ved årsafslutningen og skal betales senest den 15. august.

Der findes fire forskellige metodeberegninger for lønsumsafgiften. Psykomotoriske terapeuter tilhører metode 4.

Dokumentationspligt

Når du sælger momsfrie ydelser, skal du være opmærksom på, at du har en dokumentationspligt. Det betyder, at du skal kunne dokumentere, at du ikke behøver at opkræve moms – altså, at dine behandlinger er sygdomsforebyggende eller behandlende. Det kan for eksempel gøres i en klientjournal (læs også afsnittet “Journalføring”).

Du kan både være momsregistreret og lønsumsregistreret

Med vores branchekode 86.90.90 kan vi være både momsregistreret og lønsumsregistreret på samme tid.

Det kræver bare, at der er to regnskaber i din virksomhed. Du skal have en konto, som vedrører momspligtigt salg, og en konto, som vedrører lønsumspligtigt salg. Her kan en bogholder eller revisor være en stor hjælp, hvis du ikke selv er regnskabskyndig.

Alle de omkostninger, du har i forbindelse med dit momspligtige salg, må du trække momsen ud af, og derfor skal disse omkostninger også have deres egen konto i dit regnskab.

Lønsumspligtige omkostninger har også deres egen konto, og her må du ikke trække moms ud.

Det er dit ansvar at have styr på, hvilket salg der er momspligtig, og hvilket salg der er lønsumspligtigt. Det er også dit ansvar at vide, hvor du må trække momsen fra, og hvor du ikke må.

Du kan læse mere om løsumsafgiften i artiklen her.

Vejledende oversigt: Hvad er momspligtigt, og hvad er ikke?

Bemærk venligt, at nedenstående oversigt er vejledende. Det betyder, at der kan være enkelte detaljer eller undtagelser fra eksempel til eksempel, som kan være afgørende. Så hvis du er i tvivl, skal du kontakte din revisor eller SKAT (evt. få et bindende svar hos SKAT). Reglerne for moms og momsfritagelse er desværre ikke nødvendigvis altid sort-hvide.

Basisøvelser: Ikke momspligtigt, da de hører ind under en sundhedsydelse.

Coaching: Momspligtigt, da det ikke bliver betragtet som en sundhedsydelse.

Ergonomi: Momspligtigt, da det ikke bliver betragtet som en sundhedsydelse.

Konsulentarbejde: Momspligtigt, da det ikke bliver betragtet som en sundhedsydelse.

Kurser til virksomheder: Ifølge SKAT anses kurser i form af coaching, temadage, teambuilding og kurser om emnerne personaletrivsel og samarbejde som momspligtige, da ydelserne ikke vedrører medarbejdernes faglige kompetencer.

Kurser, fysisk og online: For at kurser skal være omfattet af momsfritagelsen, skal de kunne karakteriseres som skolemæssig eller faglig undervisning.

Eks fra skat.dk:

  • D.A.5.3.4, Ad 3. Undervisning i intuitiv massage kan momsfritages. Kurserne henvender sig til personer, som kan bruge kurserne som et led i deres erhverv eller som kompetencegivende.

Eksempel på kurser:

  • Todages kursus i mindfulness: Momspligtigt, da det bliver betragtet som selvudvikling.
  • Hvis man uddanner sig/andre i mindfulness – fx bestående af 5 x 2 dage, så er det momsfritaget, fordi det sidestilles med skoleundervisning – se længere nede under undervisning. Husk, at det altid er en individuel vurdering ift. indhold, rammer og formål med undervisningen, så hvis du er i tvivl, skal du kontakte din revisor eller SKAT.

Meditation og udvikling: Momspligtigt, da det bliver betragtet som selvudvikling.

Parterapi: Momspligtigt, da det bliver betragtet som selvudvikling.

Privat kursusvirksomhed, hvor undervisningen overordnet består i personlig udvikling gennem samtaler og øvelser, er ikke momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 3.

Psykomotorisk behandling: Ikke momspligtigt, da det er sundhedsbehandlinger med forebyggende karakter.

Rådgivning: Momspligtigt, da det ikke bliver betragtet som en sundhedsydelse.

Stress: Momspligtigt, da SKAT definerer stress som en tilstand og ikke som en sygdom. Dog kan langvarig stress blive så slemt, at det kan føre til følgesygdomme. Det kan f.eks. være depression eller hjerte-kar-sygdomme.

Supervision: Momspligtigt, da det ikke betragtes som en sundhedsydelse.

Behandlingen af følgesygdommene af stress er momsfrie.

Undervisning: Momsfritagelsen omfatter skoleundervisning på alm. folkeskoleniveau, privatundervisning i skolefag, undervisning udbudt af oplysningsforbund, undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling og anden faglig uddannelse. Eksempler på undervisning som er momspligtigt: køre-, ride- og danseskoler. Læs mere om undervisning og moms lige her.

Undervisning i fysisk bevægelse og træning: Som udgangspunkt ikke momspligtige, da de hører ind under en sundhedsydelse, men læs med her (og husk, at du altid skal spørge din revisor eller få et svar (evt. bindende svar) gennem skat):

Der uddybes følgende på skat.dk:

Det bemærkes, at undervisning i specifikke sportsgrene, herunder f.eks. golf, ridning og tennis ikke omfattes af momsfritagelsen af undervisning i legemsøvelser, uanset om nævnte sportsgrene træner deltagernes kondition, udholdenhed og lignende.

For at undervisning i legemsøvelser (fysisk bevægelse og træning) kan anses for momsfritaget, er det Skattestyrelsens opfattelse, at følgende betingelser skal være opfyldt:

  • Der skal være et lærer-/elevforhold: Underviseren leder deltagerne igennem et på forhånd fastlagt program, og der er mulighed for dialog mellem lærer og elev.
  • Der skal være undervisning af enkeltpersoner eller undervisning af hold: Antallet af deltagerne er ikke afgørende for momsfritagelse, idet momsfritagelsen vurderes på baggrund af karakteren af den leverede undervisning.
  • Underviseren skal have tilstrækkelige kvalifikationer: Det er en betingelse, at underviseren er uddannet i eller har erhvervsmæssig erfaring med det, der undervises i.
  • Der skal medfølge et kursusmateriale, der beskriver, hvad undervisningsforløbet omfatter og formål med det: f.eks. i relation til legemsøvelser, hvor der er tale om f.eks. basisøvelser, skal der oplyses, hvad formålet med denne træning har, f.eks. fokus på kropsholdning og korrekt udførelse af øvelserne.

Det fremgik af momsloven fra 1978 og videre af bemærkningerne til 1994-loven, at undervisning i legemsøvelser, herunder eksempelvis helsesport, er omfattet af momsfritagelsen, og undervisning af denne art vil derfor som udgangspunkt opfylde betingelsen.

Opret en erhvervskonto

En erhvervskonto er tilknyttet virksomhedens CVR-nummer, og dermed holder du din egen privatkonto afskilt fra din virksomheds konto. Det kan være næsten umuligt at afstemme posteringerne på din konto med indtægter og udgifter i din virksomhed, hvis den er blandet med din privatøkonomi.

Hvis du starter en enkeltmandsvirksomhed, vil det i nogle tilfælde være nok at oprette en ekstra konto til din private konto.

At oprette en erhvervskonto koster hos de fleste banker penge. Nogle banker kræver også, at virksomheden har en revisor tilknyttet. Undersøg hos den enkelte bank, hvad mulighederne er for hhv. en ekstra privat konto og en erhvervskonto.

I 2021 er det ikke et juridisk krav om, at enkeltmandsvirksomheder skal have en separat erhvervskonto, men i praksis kræver de fleste banker det dog. Grunden til dette, er at bankerne gerne vil efterleve reglerne om bekæmpelse af hvidvask og skabe gennemsigtighed i overførsler mellem erhverv og privat.

Regnskab

Alle skal føre et skatteregnskab, men små personligt ejede virksomheder vil typisk ikke være forpligtiget til at få regnskabet kontrolleret og revideret.

Det giver dog god mening at få målrettet assistance fra en revisoruddannet eller en bogholder, så du sikrer, at du fører et korrekt regnskab. Ligeledes rådgiver revisorer og bogholdere om skatteforhold, der kan være vigtige for virksomhedens samlede drift.

Det er klart en fordel, at vedkommende har branchekendskab, da sundhedsvirksomheder er underlagt specifikke regler og økonomiske vilkår, som ikke gælder for andre områder.

Hvis du ikke har lavet regnskab før og er usikker på det, kan det være en god ide at starte med at finde en bogholder. Det behøver ikke at være en revisor. Bogholdere er billigere og kan som regel hjælpe med de allerfleste spørgsmål.

Spørg i dit netværk, om der er nogen, som kan anbefale en bogholder og få en uforpligtende samtale med vedkommende. Kemi er vigtig for, at samarbejdet bliver godt på den lange bane, og det er også en fordel at finde en, som har kendskab til branchen, hvad enten du er behandler eller underviser.

Og husk: Selvom du har en bogholder til at hjælpe dig med det praktiske, er du stadig forpligtet til at kende din virksomheds økonomi. Og det er også en rigtig god idé at kende lidt til både regnskabsloven og bogføringsloven.

Du kan læse mere om bogføringsloven her.

Det er også muligt at bruge et regnskabsprogram, hvor du bliver guidet i korrekt bogføring og har adgang til online hjælp. Vær obs på at de ikke nødvendigvis har branchekendskab.
Det kan for eksempel være www.billy.dk, www.dinero.dk eller www.e-conomic.dk – de har alle tre en gratis version, som kan være nok for en enkeltmandsvirksomhed.

Du kan læse mere om regnskab, bogføring og faktura hos SKAT her.

OBS! Husk endelig, at SKAT kræver, at du gemmer dit regnskab i fem år.

Fakturering

Du behøver ikke et regnskabsprogram for at lave en faktura, men det er vigtigt, at de udstedes i nummeret rækkefølge. Du kan lave en skabelon i Word eller i Excel, du kan også købe en dags dato-blok og skrive en regning i hånden. Det vigtigste er blot, at du får et kopi til dit regnskab, og uanset om du sælger et produkt eller en ydelse, er det vigtigt med en klar skriftlig aftale i forhold til betaling – typisk med 8-14 dages betalingsfrist.

Din faktura skal indeholde:

  • Fakturanummer
  • Fakturadato
  • Sælgers navn og adresse samt cvr-/se-nummer
  • Kundens navn og adresse
  • Varens art, mængde og pris
  • Leveringsdato (hvis den ikke er den samme som fakturadato)
  • Momsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed
  • Gældende momssats
  • Momsbeløbet

Der ligger nogle gode beskrivelser og en skabelon på SKATs hjemmeside ift. fakturering og bogføring, den finder du lige her.

Og her kan du læse om fakturakrav.

Hvad må jeg trække fra?

Der er nogle helt faste regler for, hvad du må trække fra i dit regnskab, og så er der alle gråzonerne.

I artiklen “Hvad må jeg trække fra” gennemgår vi en lang række af de udgiftsposter, der er relevante for psykomotoriske terapeuter.

Du kan læse mere om fradrag på skat.dk

Det er som selvstændig rigtig godt at have et kendskab til bogføringsloven, den kan du læse her.

Få ydelser er fritaget

Nogle ganske få ydelser er fritaget for både moms og lønsumsafgift. Det gælder, hvis du selv er forfatter eller har udviklet et foredrag, som du selv holder oplæg ud fra. Det vil sige, at du er kunstneren. Hvis du genfortæller en teori eller en viden ud fra en bog eller lignende du har læst, skal du betale lønsumsafgift

Forsikringer

Vi anbefaler på det kraftigste, at du har en erhvervsansvarsforsikring som selvstændig. Hvis du kommer til at skade en klient eller klientens ejendele under en behandling, kan klienten kræve erstatning, når du er selvstændig erhvervsdrivende. Det kan en erhvervsansvarsforsikring dække dig imod. Du bestemmer selv, hvor den skal tegnes, men DAP anbefaler den, vi selv udbyder, da den – så vidt vi ved – er den billigste på markedet og lavet specielt til psykomotoriske terapeuter. Læs mere her. Vær opmærksom på, at den kun dækker psykomotorisk terapi, og hvis du er studerende dækker den dét, du er blevet undervist i.

Forsikringsmarkedet kan være lidt af en jungle, og du kan tegne forsikringer mod næsten alt – men det koster selvfølgelig. Vi har lavet en oversigt over nogle af forsikringsmulighederne, når du er selvstændig.

Tjek forskellige selskaber

Grundlæggende anbefaler vi, at du tænker igennem, hvilke forsikringer du ønsker dig, og derefter tager kontakt til de forskellige selskaber for at undersøge deres vilkår og priser. Vær opmærksom på, at det kan være en tidskrævende proces.

Vi vil dog fremhæve muligheden for at tegne en forsikring, som dækker dig ved sygdom de første 14 dage, hvorefter du vil være berettiget til sygedagpenge, såfremt en række kriterier er opfyldt. Læs mere her.

Du kan også med fordel overveje en sygedriftstabsforsikring, som kan dække driftstab, merarbejde eller udgifter til en vikar.

Hvis du ønsker at tegne en sådan, kan du undersøge, hvad de forskellige selskaber tilbyder. Vi kan anbefale at kigge hos TopDanmark, hvor den netop dækker ovenstående og ikke kræver helbredsoplysninger. Desuden dækker den både fysiske og psykiske årsager til sygemeldingen, og hvis sygemeldingen skyldes noget, der er sket i fritiden. Du kan læse mere om den på TopDanmarks hjemmeside.

Hvordan sikrer jeg mig ved sygdom?

Som selvstændig er du ikke indkomstsikret ved sygdom, men du kan tegne en sygdagpengeforsikring.

Det kan du gøre gennem private forsikringsselskaber, her er du nødt til at undersøge, hvad det enkelte selskab tilbyder i forhold til pris, dækning og betingelser.

Du kan også tegne en frivillig sygedagpengeforsikring, som tilbydes af staten, og administreres af Udbetaling Danmark. Her er det muligt at forsikre sig allerede fra 1. eller 3. dags sygdom, så man kan få refusion tidligere. Læs mere her.

Vær opmærksom på, at der er en karensperiode, der betyder, at de første 6 måneder efter, man har tegnet forsikringen, er man ikke berettiget til refusion.

Du kan også opsøge a-kasserne og høre, hvordan de bedst muligt kan hjælpe dig ift. at være selvstændig og syg. Du kan betragte a-kassen som en forsikring. Hvis du f.eks. får en kronisk sygdom i bevægeapparatet og derfor ikke kommer til at kunne behandle igen, så er det a-kassen, der kan hjælpe dig, og ikke statens sygdagpengeforsikring, som hjælper dig, når du er forhindret i at arbejde pga. influenza, forstuvning og lignende.

Hvordan forsikrer jeg mig mod ledighed?

Hvis du bliver ledig, det vil sige, hvis du stopper med at drive selvstændig virksomhed, kan du få udbetalt dagpenge, såfremt du er medlem af en a-kasse.

Vær opmærksom på, at der er en karensperiode på 3 uger for selvstændige, der melder sig arbejdsløse. Det kan derfor blive en dyr fornøjelse for selvstændige vikarer.

Hvis du stopper 2 gange som selvstændig vikar inden for et år, risikerer du at miste dagpengeretten helt. Kontakt altid din a-kasse før du skriver under, hvis du er i tvivl om konsekvenserne for din dagpengeret – lige som med alt andet, kan der være nogle muligheder.

Danske psykomotoriske terapeuter har et samarbejde med FTF-a. 

Pension

Som nystartet selvstændig oplever du måske, at der er meget andet end pensionsopsparing at tænke på. Alligevel opfordrer vi til, at du orienterer dig og træffer de beslutninger, der passer bedst til dig og din situation.

Som selvstændig kan du altid oprette en pensionsopsparing, eventuelt med tilhørende dækning ved nedsat erhvervsevne og helbredsforsikring.

www.pensionsinfo.dk kan du få et overblik over din nuværende situation.

En anden god måde at komme i gang med overvejelserne er ved at kigge på denne tjekliste for selvstændige fra ATP.

DAP har et rigtig godt samarbejde med PFA Pension, og du kan til enhver tid booke et rådgivningsmøde hos dem på tlf. 3917 60 19 – også hvis du ikke er kunde.

Når det er sagt, skal du naturligvis oprette din opsparing, hvor det passer dig bedst.

ATP for selvstændige

Som selvstændig skal du selv tilmelde dig ATP, hvis du ønsker at være medlem. Med ATP livsvarig pension får du både en livsforsikring, som sikrer din nærmeste her og nu, og en ekstra indtægt, når du går på pension.

Læs mere om ATP for selvstændige her.

Læs evt. også artiklen “Ta’ et kig på din pension”.

Journalpligt

DAP anbefaler, at psykomotoriske terapeuter fører journaler i forbindelse med al sundhedsmæssig virksomhed, hvor der foretages undersøgelse og behandling af klienter.

Den psykomotoriske terapeut bør på baggrund af journalen kunne redegøre for, hvad der er foregået i behandlingen/behandlingsforløbet.

Som psykomotorisk terapeut har du journalpligt i den forstand, at du overfor SKAT til enhver tid skal kunne fremlægge bevis for dit arbejde, dit regnskab og kørsel. Journalerne skal opbevares i forhold til persondataforordningen/GDPR.

Hvis du er momsfritaget, har du journalpligt ifølge skatteforvaltningen. Du skal nemlig kunne dokumentere, at du ikke behøver at opkræve moms – altså, hvis dine behandlinger er sygdomsforebyggende eller behandlende. Dokumentationen for dette kan være fakturaer, klippekort, journaler eller lignende, hvoraf det fremgår, hvem der er blevet behandlet, hvilken problematik det drejer sig om, og hvilken behandling der er igangsat.

Her kan du læse mere om journalpligt og psykomotorik.

Lige her kan du finde en kladde til journalføring (kræver medlemslogin), som du er velkommen til at bruge eller lade dig inspirere af.

FAQ om journalføring
Skal jeg føre journal?

Du har journalpligt i den forstand, at du overfor SKAT til enhver tid skal kunne fremlægge bevis for dit arbejde, dit regnskab og kørsel. Journalerne skal opbevares i forhold til persondataforordningen/GDPR. Derudover, alt afhængig af om du er momsfritaget eller ej, har du, som psykomotorisk terapeut, journalpligt ifølge Skatteforvaltningen. Du skal kunne dokumentere, hvis du ikke behøver at opkræve moms – altså, hvis dine behandlinger er sygdomsforebyggende eller behandlende. Dokumentationen kan være fakturaer, klientkort, journaler eller lignende, hvoraf det fremgår, hvem der er blevet behandlet, hvilken problematik det drejer sig om, og hvilken behandling der er igangsat. Vi vil dog altid anbefale, at du som selvstændig behandler skriver dig et notat om, hvad du har foretaget dig i behandlingen. Det gælder både, hvis det er momsfritaget og momspligtig behandling, du har udført.

Hvorfor skal jeg føre journal?

Journalen er først og fremmest et arbejdsredskab til dokumentation af den psykomotoriske intervention. Journalen sikrer kvaliteten og din læring af behandlingen.

Hvor detaljeret skal journalen være?

Du skal som tidligere nævnt dokumentere, hvad du har foretaget af momsfrie behandlinger, hvis du er momsfritaget. Det kan f.eks. være sygdomsbehandling, forebyggelse af specifik sygdom, for eksempel behandling af depressioner, fobier, angst, smerter, allergi eller myoser. Det er dog vigtigt, at din journal altid afspejler den konkrete individuelle konsultation og ikke bliver for generel.

Hvornår skal journalføringen ske?

Du skal journalføre i forbindelse med eller snarest muligt efter klientkontakten, så journalføringen bliver så tidstro som muligt.

Må jeg føre journal på papir?

Du kan føre journal på papir og/eller elektronisk. Uanset om du fører journal på papir og/eller elektronisk, skal det tydeligt fremgå, hvilke oplysninger der føres hvor. Hvis du fører journal på papir, skal du være opmærksom på, at du har ansvar for at låse dine journaler inde, så det kun er dig, der har adgang til det.

Må jeg videregive journaloplysninger?

Nej, din klient skal altid give sit samtykke til, at du videregiver helbredsoplysninger. Videregivelse af helbredsoplysninger er omfattet af sundhedslovens regler, og du skal som sundhedsperson overholde din tavshedspligt.

Skal jeg føre journal, når jeg underviser på et aftenskolehold?

Nej, der er ikke journalføringspligt i forbindelse med undervisning af flere personer, og hvor du som psykomotorisk terapeut ikke har et behandlerforhold til den enkelte person.

Har mine klienter ret til at se deres journal?

Ja, dine klienter har altid ret til at søge aktindsigt i deres journal.

Persondataloven og databeskyttelsesforordningen (GDPR)

Alle virksomheder, som er i kontakt med persondata, er underlagt lovgivningen. Derfor er det vigtigt, at din virksomhed har styr på kravene til håndtering af persondata.
Personoplysninger kan f.eks. være personnumre, registreringsnumre, et billede, fingeraftryk eller biologisk materiale, men det kan også være information, som kan henføres til en bestemt person, også selv om personen kun kan identificeres, hvis oplysningen kombineres med andre oplysninger.

Som virksomhedsejer er du dataansvarlig for personfølsomme oplysninger om de klienter, der kommer til behandling hos dig. Det er sundhedsloven, der dikterer, at du skal opbevare og behandle personfølsomme oplysninger om dine klienters helbred mv.

I den forbindelse skal du overholde en række krav, og du skal kunne dokumentere, at du overholder kravene.

Det er dit ansvar at sætte dig grundigt ind i reglerne og tilpasse din klinik og dine procedurer til reglerne.

Læs mere om persondatabeskyttelse og hent skabeloner her.

Skal jeg registrere mig i Behandlingsstedsregistret?

Virksomheder uden autoriserede sundhedspersoner skal ikke registreres i Behandlingsstedsregistret.

Det er først, når der er tilknyttet en autoriseret sundhedsperson til din virksomhed, eller når den autoriserede sundhedsperson delegerer arbejde til dig i din virksomhed, at der skal foretages en registrering i Behandlingsstedsregistret.

Jeg er ledig og vil gerne være selvstændig

Hvis du er ledig og ønsker at starte en virksomhed, skal du altid rådgive dig om mulighederne og konsekvenser hos din a-kasse. Der er flere forskellige muligheder ift. at drive virksomhed som hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse.

Din a-kasse kan ligeledes informere dig om gældende regler for supplerende dagpenge. Vi har et tæt samarbejde med Ftf-a, som har et kendskab og indblik i vores fag.

Kan mine klienter få tilskud til behandling?

Der gives desværre ikke tilskud fra den offentlige sygesikring til psykomotorisk behandling, men har dine klienter en sundhedsforsikring gennem deres arbejde eller pensionsordning, kan du opleve, at de vil dække eller give tilskud.

Forretningsaftaler

Sørg altid for at få dine aftaler på skrift, uanset om det er en aftale om leje af lokaler, køb af IT-ydelser eller noget helt tredje.

Du kan finde inspiration og en skabelon her.

Men tag endelig fat i din fagforening eller anden instans, som kan hjælpe eller rådgive, når sådanne aftaler skal indgås.

Kurser for selvstændige

To gange om året afholder DAP webinar for selvstændige. Det er både for dig, som skal til at i gang, dig som er nystartet eller dig, som trænger til at få genopfrisket reglerne. Du kan løbende finde kurserne her.

Bindende svar fra skat

Du kan få et bindende svar fra Skat, hvis du er i tvivl om, hvad en handling vil betyde for dig eller din virksomhed. Det koster 400 kroner og er gældende i op til fem år. Du kan for eksempel få svar på, om du må lave et specifikt fradrag i dit regnskab, når du har foretaget en investering i din virksomhed.

Eksempel: Du har virksomhed hjemme hos dig selv og har forbedret det rum, du bruger til behandling. Du er i tvivl om, hvorvidt du må trække udgiften fra i dit virksomhedsregnskab. I det tilfælde kan du henvende dig til Skat og få et bindende svar. Afgørelsen gælder for dig og din virksomhed i de næste fem år.

Læs mere om bindende svar fra Skat her.

Barsel

Her skynder vi os at sende dig videre til siden Selvstændig på barsel, som du finder her.

Vi beklager det ekstra klik!

Hvordan får du kunder og klienter

Svaret afhænger selvfølgelig af din målgruppe. Kunder kan være jo mange forskellige grupper. Det kan være klienter, som kommer i din klinik og får behandling. Men det kan også være kommuner, virksomheder, skoler, bosteder og andre institutioner.

Stil dig selv spørgsmålene: Hvilke klienter eller opgaver vil du gerne tiltrække? Hvor er de? Hvordan kan du nå dem? Og hvordan kan du hjælpe dem?

Kan du svare på det, er du rigtig godt på vej.

Brug netværksgrupper

Lige meget hvordan du angriber opgaven, tager det tid at bygge en kunde- og klientbase op. Hjælp dig selv ved at tilmelde dig lokale netværksgrupper. Du vil blive overrasket over, hvor mange der gerne vil hjælpe. Mulighederne dukker tit op uventede steder.

Brug dine styrker

Er du en fantastisk netværker, der skaber tillid, når du står overfor folk? Synes du, at sociale medier er sjove, fordi der er øjebliklig reaktion og masser af statistik? Er du typen, der lige optager en video med tre gode råd mod ondt i nakken?

Spørg dig selv, hvad du synes er sjovest – og tillad dig selv at lægge nogle ekstra kræfter der. Det er garanteret sjovt, fordi du er god til det.

Tænk i målgrupper

Psykomotoriske terapeuter kan rigtig meget, og hvis man vil fortælle det hele på en gang, kan det være svært at ramme den enkelte person eller organisation. Derfor gælder det om at vinkle sin markedsføring mod de målgrupper, du gerne vil have særligt fokus på. Hvordan kan du konkret hjælpe mennesker med kroniske smerter? Hvad kan du gøre for en specifik organisation?

Stol på dig selv og dit produkt

Du er dygtig og har masser at bidrage med. Det skal verden vide – og det kommer den kun til, hvis du fortæller det. Del dit visitkort ud i netværksgrupper og til andre arrangementer, læg brochurer og lav gode gammeldags opslag på relevante steder, vær tilstede på de sociale medier.

Mulighederne er uendelige, og du kan snildt bruge det meste af din arbejdstid med markedsføring. Det er selvfølgelig ikke meningen. Derfor er vi tilbage ved dine styrker: Læg vægten der, hvor du er god, hvor din interesse ligger og der, hvor dine målgrupper er.

Brug fokusgrupper

De fleste selvstændige har en eller flere platforme, der præsenterer dem. Det kan være en hjemmeside, sociale medier, brochurer og flyers, visitkort.

Men forstår modtageren egentlig, hvad du vil fortælle? Og ved du overhovedet selv, hvad dit budskab er? For at få afklaret det, kan det være en mulighed at bruge en lille fokusgruppe. Det skal gerne være nogle, der ikke har de store aktier i dig, så de kan sige deres uforbeholdne mening – omvendt skal de også have lyst til at hjælpe. Venner og families venner er et godt bud.

Hvad tænker de, når de ser dit materiale? Er der noget, de ikke forstår? Hvad tænker de om dine billeder?

Ensret dit udtryk

Brug samme profilbillede på sociale medier, afstem farverne på hjemmeside og visitkort, brug så vidt muligt samme skrifttype. Det er ikke noget, du skal bruge lang tid på, men det er små greb, der giver et professionelt indtryk.

Flotte billeder

Det kan også anbefales at få en professionel fotograf til at tage billeder, som giver et godt indtryk af dig og illustrerer, hvad du laver.

Lad dig inspirere

Følg kolleger på Facebook, Instagram og LinkedIn og se, hvordan de griber opgaven an. Gør det til en vane at kigge nogle hjemmesider igennem ind imellem. Det er selvfølgelig forbudt at bruge andres tekst og ideer uden tilladelse, men det er helt okay blive inspireret.

Få sparring til dine tekster i DAP 

Hvis du gerne vil lave en ny brochure om din virksomhed eller bygge en hjemmeside op, tilbyder vi sparring på teksten.

Læs mere her.

Brug DAPs logo

Som medlem er du velkommen til at bruge DAPs logo på dine visitkort og andet materiale. Du kan downloade logoet med gennemsigtig baggrund her. Har du brug for andre formater, så skriv til dap@dap.dk.

Husk ophavsretten

Husk at du skal have rettigheder til de billeder du bruger – ellers kan det blive en dyr affære. Et medlem endte med at betale 30.000 kroner for brugen af et enkelt billede – læs om den historie her.

Det gælder selvfølgelig generelt, at du skal have styr på ophavsrettighederne til de ting, du bruger. Det gælder for eksempel også, hvis du bruger underlægningsmusik på videoer, du selv optager og redigerer.

Hvis du bruger en klient som model på dine billeder, skal du sørge for at have en skriftlig aftale med vedkommende om, at du må bruge billederne på din hjemmeside, sociale medier, brochurer og så videre. Modellen på billederne har ifølge persondataforordningen til hver en tid lov til at trække sit samtykke tilbage, og så skal du fjerne de billeder, som vedkommende beder om.

Du kan se Bekendtgørelse af lov om ophavsret her.

Læs mere om billeder på internettet i forhold til persondataforordningen her.

 

 

Forbud mod levende billeder i markedsføring af sundhedsydelser

Det er faktisk sådan, at det er forbudt at ”anvende levende billeder i markedsføring af sundhedsydelser”, som det hedder. Forbuddet gælder dog kun markedsføring på andet end din kliniks egen hjemmeside.

I det følgende forklarer vi det hele lidt nærmere.

Hvad dækker forbuddet over?

For at kunne forstå, hvad forbuddet betyder, er det nødvendigt med en gennemgang af, hvad forbuddet dækker over, altså hvad markedsføring af sundhedsydelser med levende billeder vil sige. Til det henter vi hjælp fra Styrelsen for Patientsikkerhed, da det er dem, som fører tilsyn med det pågældende lovområde.

Allerførst er det dog vigtigt at få slået fast med syvtommersøm, at det altid beror på en konkret vurdering, hvorvidt der er tale markedsføring af sundhedsydelser eller ej. I en sådan vurdering indgår videoens form og indhold og den konkrete kontekst, videoen er en del af, forklarer Styrelsen for Patientsikkerhed.

Markedsføring af sundhedsydelser

Ved markedsføring af sundhedsydelser med levende billeder forstås videoer, der retter sig direkte mod klienter med det primære formål at få dem til at søge din behandling. If. Styrelsen for Patientsikkerhed er der en række markører og greb, som gør, at man kan betegne en video som markedsføring af sundhedsydelser. Det er bl.a. videoer, der i ordvalg, lyd eller billeder er følelsesmæssigt betonede, fordi de typisk har til formål at skabe netop en bestemt følelse hos modtageren for at få vedkommende til at vælge netop den klinik. Af helt konkrete markører kan for eksempel nævnes:

  • ord som ”du”, ”dig”, ”vi”, ”os” og lignende ord som ”trygt”, ”rart”, ”roligt” og ”afslappet”
  • billeder af smilende patienter, behagelig musik, tydelig afsender/behandlingssted og tydelig kontaktinformation
  • positive patientfortællinger.
Hvad betyder forbuddet?

Forbuddet betyder, at du ikke må dele en markedsføringsvideo direkte på fx de sociale medier, hverken dit firmas SoMe-profiler eller dine private. Du må dog gerne dele et link, der leder til forsiden af din egen hjemmeside, hvor der markedsføres med levende billeder, men der må ikke være en video direkte i et opslag på fx Facebook eller Instagram.

Med egen hjemmeside menes den hjemmeside, der er oprettet med det formål at præsentere din klinik som behandlingssted. Bemærk: Hvis du deler hjemmeside med flere behandlere og/eller klinikker, må du gerne lægge videoen på den – det skal ikke være en hjemmeside kun for dig.

Kort sagt må du altså gerne lægge alle de videoer, du vil, på din egen hjemmeside, men det er i det øjeblik, du deler dem direkte på andre hjemmesider og sociale medier, at du skal være opmærksom på, om det er markedsføringsvideoer, og hvad du i så fald må gøre med dem.

Hvordan bliver jeg afklaret med, hvad jeg må, og hvilken type video jeg har?

Som vi skrev i begyndelsen, vil det altid bero på en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om markedsføring af sundhedsydelser, men ovenstående markører er gode opmærksomhedspunkter ift., hvad der i hvert fald kan gøre en video til markedsføring af sundhedsydelser.

Selvom det ville være rart at kunne at præsentere en mere præcis facitliste over, hvilke typer videoer der er hvad, er det desværre ikke muligt. Derfor anbefaler vi, at man kun anvender levende billeder på sin egen hjemmeside, og at man sørger for kun at linke til forsiden af sin klinikhjemmeside.

Hvor kan jeg læse mere?

Styrelsen for Patientsikkerhed har lige udgivet en ny vejledning, som du finder lige her [link].

For konkrete spørgsmål henviser vi også til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Vi står selvfølgelig også til rådighed for spørgsmål og generel vejledning, men vi kan ikke foretage konkrete vurderinger af din video, da vi hverken har den nødvendige kompetence eller autoritet til at kunne gøre det.

PS…Er du nysgerrig på, hvorfor der overhovedet er et forbud?

Selvom det ikke ændrer på hverken forbuddet eller dets indhold, kan det være rart nok at kende baggrunden for, at det er indført – særligt i dette tilfælde, hvor det faktisk kan give en lidt større forståelse af problematikken.

Forbuddet mod brug af levende billeder i markedsføringen af sundhedsydelser blev i sin tid indført for beskyttelseshensyn, dvs. så det kun er de personer, som aktivt søger oplysninger om din behandling, der bliver udsat for markedsføringen af den. Behovet for at beskytte bunder i, at markedsføring med levende billeder er mere påvirkende og effektivt end markedsføring kun med billeder. Derfor ser lovgiver et behov for at beskytte forbrugeren, bl.a. fordi forbrugeren kan være mere letpåvirkelig til at efterspørge den behandling, du markedsfører – uanset om der er et fagligt belæg for at efterspørge den.

Forbuddet er altså kort sagt indført for at beskytte den potentielt letpåvirkelige forbruger mod at blive uforvarende præsenteret for markedsføring af sundhedsydelser, som ikke nødvendigvis er det, vedkommende sundhedsfagligt set har brug for.

Nyttige links og mere information

Virk.dk

Her kan du lave alle indberetninger til det offentlige, men virk.dk indeholder også rigtig meget generel information om det at oprette og drive selvstændig virksomhed – for eksempel kan du læse mere om forsikringer, sygedagpenge med videre.

Det er også her du kan se og ændre i din arbejdssituation og virksomhedsform, du kan oprette og lukke dit firma, bestille CVR-nummer og sygemelde dig.

Se mere her.

Skat.dk
Skat.dk har masser af information målretter jer med egen virksomhed. Nedenfor har vi oplistet nogle muligheder, men tag selv et kig på det.

 

Virksomhedsguiden.dk
Virksomhedsguiden er et digitalt redskab, som giver dig adgang til vejledning og information om opstart, drift og udvikling af virksomhed. Den er målrettet iværksættere og små og mellemstore virksomheder. Siden ligger under Erhvervsstyrelsen, så indholdet er troværdigt.

 

Datatilsynet 
the go-to-place når du vil vide mere om persondataforordningen / GDPR

 

Tilbud fra din kommune

Mange kommuner har særlige forløb og tilbud til iværksættere, så tjek, hvad din egen kommune kan tilbyde.

Vi er der for at hjælpe dig

Mangler du svar på noget, så kontakt os en af vores medarbejdere.

Kontakt en medarbejder

LOGIN