Nyheder DAP

 

Stor succes: Psykomotorik mellem malerier

Studerende fra VIA i Randers fik lov til at fylde hele fire rum på Randers Kunstmuseum, da der var kulturhusdag tidligere på måneden. 

”Man oplever eller genoplever ting man kender – og der kan også komme nogle nye perspektiver på tingene”.

Sådan sagde Berta på 78 år, efter hun havde været med i en visualisering på Randers Kunstmuseum til Kulturhusdagen den 4. marts. Og hun var bare en af mange begejstrede besøgende. 

”Der kom virkelig mange mennesker, og de gav rigtig god feedback. Der var også flere af de studerende, der fik klienter”, fortæller Katrine Lerche Filtenborg, der var tovholder på projektet. 

Det var hende, der sidste år fik ideen til, at psykomotorik skal være en del af Kulturhusdagen i Randers. Dengang foregik det i kælderen på biblioteket, og det blev et tilløbsstykke.

LÆS OGSÅ: Psykomotorik på biblioteket var stor succes

I år fik Katrine og de studerende lov til at fylde hele fire store rum på Randers Kunstmuseum. Hvordan det skulle gøres, fandt de frem til ved en workshop, hvor de studerende i grupper udviklede koncepter for rummene. 

”På selve dagen er der rigtig mange sanser i spil. Hele huset summer af aktivitet. Grundspørgsmålet var:  Hvordan kan man lave psykomotorik under de forudsætninger vi nu har, hvor gæsterne får en positiv oplevelse af psykomotorik”, siger Katrine.

De fire rum blev brugt til fire forskellige ting:

Visualiseringsrummet. Her hænger tre store malerier, og de studerende lavede en visualisering til hvert maleri, der tog fem minutter. Det var det rum, som 78-årige Berta fortalte om i indledningen. 

”Det var både krop og kunst, og det var virkelig en stor succes. Der var mange besøgende og god feedback”, fortæller Katrine. 

Rummet vakte også opsigt blandt museets personale, og en ph.d.-studerende der forsker i hvorledes kunst kan gøres mere brugbart for borgerne, blev interesseret i at høre mere om psykomotorik og visualisering.  

Sanserummet. Her kunne børn kaste en terning, og så var der seks poster med sansestimulering: At tage ting op med tæerne, holde balancen etc. 

”Der var på et tidspunkt en 8-9-årig pige, der havde fået at vide, hvordan man skulle bruge fodrullen – at man skulle mærke før og efter. Og så gav hun sig ellers til at instruere sin mor”, griner Katrine. 

Behandlingsrum. Her blev der givet gulvliggende behandling i 20-30 minutter med fokus på understøttelsesflader. Det var de fysiske fornemmelser og konkrete sansninger, der var i centrum. 

”Der var rigtig god respons fra deltagerne. Der var blandt andet en kvinde med rygsmerter, der blev meget glad for en øvelse, hun fik med fra en af de studerende”, siger Katrine.

Et krop/psykerum. Det var tænkt som et bevægelsesorienteret rum, hvor gæsterne kunne afprøve øvelser med fokus på grænser og personligt rum. Det viste sig imidlertid at være lidt af en udfordring at få publikum med. Blandt andet fordi, der var stor gennemstrøm af mennesker. 

”Det var en god øvelse i tilpasning. Hvad kan man forvente af gæster, der aldrig har arbejdet med kropsbevidsthed før? Der er en vigtig læring for de studerende i at de måske har en forestilling om at noget sagtens kan lade sig gøre, men at det ikke altid fungerer i praksis. Det var en fed udfordring”, fortæller Katrine.

Det kan betale sig at handle

Katrine afsluttede uddannelsen til psykomotorisk terapeut sidste år, men hun har alligevel valgt at fortsætte med at være tovholder på projektet. I mellem tiden er hun blevet valgt ind i bestyrelsen for DAP Kreds Vest, og projektet vil fremover være et samarbejde mellem DAP kreds vest, studerende fra psykomotorikuddannelsen i Randers og Kulturhuset.

”Det er blevet en mærkesag for mig, at folk skal vide, hvor godt vores fag er. Og jeg vil også gerne være et godt eksempel for de studerende på uddannelsen. Vise at det kan betale sig at gå lidt til den og handle i stedet for at vente på, at verden opdager os af sig selv”, siger Katrine. 

Og så har de to projekter – på biblioteket og kunstmuseet – også betydet, at hun har opdaget noget nyt om sig selv. 

”Jeg synes, det er virkelig sjovt at sætte noget i gang og motivere andre til at gøre noget. De her projekter har fået mig overbevist om, at det også skal være min retning i arbejdslivet”, siger hun. 

Holdet af psykomotorikstuderende er klar til at indtage Randers kunstmuseum. Fra venstre er det:

Anne Knuth-Winterfelt, Hedvig Lund Dybdal, Tanja Erika Søholt Eriksen, Louise Høeg, Pernille Lund Farcinsen, Anna Clotilde Jacobsen, Mette Lykke Daniel Løkkegaard og Björn Jónsson. Derudover deltog Anja Andersen og Kean Skov Lindbæk.

Underviser du? Koda må ikke kræve penge for musik på aftenskole

Af Dorte Hartvig Jensen, næstformand

 

Højesteret har afsat dom i en sag, hvor Koda har sagsøgt oplysningsforbundet FOF København for brug af musik på motionshold. Det skriver DR. 

Striden har centreret sig om, hvorvidt brugen af musik på eksempelvis motionshold er en offentlig fremførelse af musik i ophavsretslovens forstand. Sagen har tidligere været i en tur i Sø- og Handelsretten, som heller ikke har givet Koda ret.

Se kendelsen her 

For dig, som psykomotorisk terapeut, betyder det, at når du underviser på forskellige bevægelseshold under en aftenskole, må du gerne bruge musik uden at svare Koda-afgift.

 

 

Det afgørende for om der skal betales afgift eller ej er, om offentligheden har direkte adgang til din ydelse. Altså er det drop-in bevægelseshold, hvor du kan deltage direkte fra gaden, eller skal dine deltagere være tilmeldt holdet inden opstart. Tommelfingerreglen er at, der hvor offentligheden har direkte adgang, skal der betales afgift. 

VIA åbner for enkeltfag på psykomotorikuddannelsen

Fra efteråret udbyder psykomotorikuddannelsen på VIA UC alle fag på femte semester som enkeltfag, samt valgfaget ”fra studie til job”. Det betyder, at du kan vælge at deltage i et eller flere fag  - eller oven i købet følge hele semestret.

For at bliver optaget skal man enten have en BA i psykomotorik, BA i psykomotorik og afspændingspædagogik eller være uddannet afspændingspædagog under en af de gamle studieordninger/uddannelser. Fagene er ikke åbne for andre faggrupper.

”Vi er utroligt glade over at det gennem denne ordning (tompladsordningen) er muligt at tilbyde opkvalificering  og ny viden til allerede uddannede, som gerne vil have fag på den nuværende uddannelse”, siger Helle Brok, der er leder af uddannelsen i Randers. 

Det bliver fra september 2018 muligt at følge disse fag: 

Sundhedsfremme og rehabilitering indenfor:

  • Psykiatri
  • Handikap og neuropsykologi
  • Smerterelaterede tilstande
  • Sexologi
  • Fødsel- og efterfødsel

Valgfaget ”fra studie til job”

 

Der er en egenbetaling på kurserne, som variere alt efter antal ECTS point. 

Kurserne bliver udbudt gennem den såkaldte tompladsordning, hvor uddannelser kan udbyde enkeltfag til interesserede - noget bl.a. læreruddannelsen på VIA allerede gør.

Ideen med ordningen er, at man kan optage studerende, hvis der er ledig plads på holdene. Og da uddannelsen stort set altid har ledige pladser sidst i uddannelsen, udnytter man det potentiale. Som enkeltfagsstuderende følger man med andre ord den ordinære uddannelse sammen med et hold studerende, som går på uddannelsen. 

Yderligere oplysninger, pris og tilmelding:

Uddannelsens hjemmeside

Uddannelsens nyhedsbrev

 

VIGTIGT: Bliver du lockoutet?

Er du offentligt ansat psykomotorisk terapeut, og er du ikke blevet udtaget af Danske Psykomotoriske Terapeuter til at strejke, så er det vigtigt, at du finder ud af om du er lockoutet og får det meldt tilbage til os.

Det er fagforeningerne som varsler strejke, og arbejdsgiverne som varsler lockout, og derfor er det din arbejdsgiver, som kan give dig svaret ift. lockout og ikke os.

Viser det sig, at du ér lockoutvarslet, er det meget vigtigt, at vi hurtigt bliver orienteres om det, og at du udfylder skemaet vedr. din ansættelse. Det finder du her:

Skema der skal udfyldes, hvis du er lockoutet 

Det blev desuden sendt til alle medlemmer på mail den 13. mats 2018-

Hvis vi ikke får disse informationer fra dig, er det meget svært for os at få et overblik over i hvor høj du kan få konfliktunderstøttelse fra Danske Psykomotoriske Terapeuters konfliktfond.

 

Jeg vil derfor bede dig at få undersøgt dette - og er du omfattet af lockout, skal du give en tilbagemelding senest onsdag den 28. marts. Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om konflikten, men jeg vil endnu engang pointere at vi ikke kan hjælpe dig med svaret på om du er lockoutvarslet eller ej.

Med venlig hilsen

Rolf Auhagen
Formand, Danske Psykomotoriske terapeuter

Læs mere om lockoutvarsler her

Vores krav til OK18

Danske Psykomotoriske Terapeuter har nu indleveret vores krav til overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. 

Vi har valgt kun at indgive et krav, nemlig "at vores medlemmer får en udligning på lønudviklingen, sådan at psykomotoriske terapeuter, også lønmæssigt, kan sammenlignes med ergoterapeuter og fysioterapeuter".

 

Vores medlemmer kommer gratis på Arbejdermuseet

Danske Pyskomotoriske Terapeuter har indgået en aftale med Arbejdermuseet, så vores medlemmer ikke skal betale entré - tilbuddet inkluderer også partner og hjemmeboende børn. 

For at bevise dit medlemsskab skal du blot medbringe seneste udgave af Psykomotorik, hvor dit navn og adresse er trykt på bagsiden. 

Læs mere om de aktuelle udstillinger og åbningstider på Arbejdermuseets hjemmeside

Hvis du har spørgsmål til ordningen, så skriv til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Værd at vide, hvis der kommer konflikt

Forhandlingerne om overenskomsten for offentligt ansatte er brudt sammen. Det betyder, at der er risiko for konflikt. Du kan læse mere om processen i forhandlingerne her

En konflikt kan få relevans for dig, hvis du er offentligt ansat. Her er, hvad du bør vide som medlem af Danske Psykomotoriske Terapeuter:

  • En konflikt skal varsles mindst fire uger før og kan tidligst træde i kræft 1. april 2018

  • Danske Psykomotoriske Terapeuter har ligesom de andre faglige organisationer udtaget en række medlemmer til konflikt. Hvis du er udtaget til konflikt vil du få direkte besked, hvis der bliver varslet strejke. Vi kan ikke på forhånd fortælle, om du er udtaget til konflikt eller ej.

  • Hvis du ikke er udtaget, vil du ikke høre fra os, og du skal passe dit arbejde som du plejer. Du må dog ikke varetage opgaver, der er ramt af arbejdsnedlæggelse.

  • Hvis du hører til dem, der skal nedlægge arbejdet, vil du ikke modtage løn fra din arbejdsgiver. I stedet vil du som medlem af Danske Psykomotoriske Terapeuter få konfliktunderstøttelse, der svarer til din løn i det omfang foreningens midler rækker. Hovedbestyrelsen vil følge udviklingen og løbende tage de nødvendige beslutninger vedr. konfliktunderstøttelse.

  • Du har ret til at fortsætte med bibeskæftigelse, selv om du skal nedlægge arbejdet. Du må dog ikke arbejde mere, end du gjorde før konflikten - og det må ikke være på et konfliktramt område. 

  • Hvis det er arbejdsgiverne, der varsler konflikten, er der tale om lockout – her afgør arbejdsgiverne hvor mange og hvilke grupper, det drejer sig om. I tilfælde af, at der varsles lockout, vil hovedbestyrelsen træde sammen og afgøre, hvordan vores medlemmer skal kompenseres økonomisk.

Hos Danske Fysioterapeuter, der også forhandler på vegne af Danske Psykomotoriske Terapeuter, finder du en stor FAQ om konflikt 

Du kan også læse vedtægterne for Danske Psykomotoriske Terapeuters konfliktfond  se side 12-13 i pdf'en. 

 

 

”Det bedste psykiatritopmøde, vi har deltaget i”

Lørdag den 7. oktober deltog Danske Psykomotoriske terapeuter på psykiatritopmødet, hvor vi både mødte brugere, politkekre og andre fagfolk.

Af Stine Kofod Larsen, projekt- og kursuskoordinator

”Hvad kan I gøre for folk med angst og OCD?”

Det var et af de mange spørgsmål, som mødte repræsentanterne fra Danske Psykomotoriske Terapeuter, da vi lørdag deltog på psykiatritopmødet.

Mødet bliver hvert år afholdt af Det Sociale netværk med det formål at give psykisk sårbare og pårørende en stærkere stemme i samfundet. Deltagerne er især brugere af psykiatrien, pårørende, fagfolk, frivillige og politikere. Læs mere her

”Vi fik netværket bredt og ramt mange brugere og fagfolk – og så ramte vi plet med det materiale, vi havde med, så det var det bedste Psykiatritopmøde, vi har deltaget i”, siger formand Rolf Auhagen.

Konkret erfaring gør en stor forskel

Han var selv med på dagen, hvor Danske Psykomotoriske Terapeuter i alt stillede med seks repræsentanter. Tre af dem arbejder til daglig arbejder i psykiatrien. En af dem er Christian Geister Olsen, der til arbejder med psykisk sårbare i social psykiatrien i Taarnby

”Vi skaber sammenhæng mellem vores fag og deltagerne på psykiatritopmødet ved at være tilstede, så vi bliver et levende ansigt på faget. Det gør en forskel, fordi vi kan møde dem der hvor de er”, siger han.

Christian Geister Olsen deltog også i Psykiatritopmødet som studerende – han oplevede, at det gjorde en enorm stor forskel, at han nu arbejde indenfor psykiatrien, kan tale ud fra sin erfaring og dermed gøre faget mere konkret.

”Jeg havde mange berigende samtaler, fordi jeg oplevede at min erfaring og faglighed kan bidrage til en anden persons nysgerrighed. Det, at jeg kunne komme med konkrete eksempler, har imødekommet deres spørgsmål og har skabt genklang og forståelse hos de deltagere, der kom til os”, siger han.

(Nedenfor ses Christian Geister Olsen i samtale med en af de mange besøgende på Psykiatritopmødet. Artiklen fortsætter under billedet)

Et meningsfuldt møde

Vivi Mandrup arbejder til daglig i center for psykosociale indsatser i Sorø kommune, og hun tog også turen til Psykiatritopmødet i København i lørdags for at udbrede kendskabet til faget.

”Ved at være til stede skaber vi et meningsfuldt møde" siger hun.

Hendes erfaring har lært hende at det at kunne møde borgerne "ved første blik" har rigtig stor betydning og ligger kimen til det meningsfulde møde.

Hun blev bl.a. opsøgt af en pårørende, som befandt sig i den smerte, det ofte er at være pårørende til en psykisk sårbar person. Hun brugte sin erfaring og faglighed til at forstå behovet hos vedkommende og henviste til pårørendegrupper i Sind og Bedre Psykiatri.

”Den pårørende kom efterfølgende tilbage med stor taknemmelighed over at være blevet mødt i sit behov, og det var selvfølgelig en dejlig oplevelse og en bekræftelse af, hvad vores fag kan”, siger Vivi Mandrup.

Lene Degn Olsen, som til dagligt arbejder på specialinstitutionen Jacob Michaelsens Minde i Skodsborg, kunne i sin samtale med deltagerne bl.a. forklare, hvordan en psykomotorisk terapeut arbejder med angst og OCD.

Hun oplevede, at det hun fortalte vakte forståelse og genklang.

"Det giver rigtig god mening at os der deltager på på psykiatritopmødet også arbejder i psykiatrien. Så kan vi via vores erfaring svare på meget konkrete spørgsmål".

 

 

Deltagenre fra Danske Psykomotoriske Terapeuter:

Lene Degn Olsen, psykomotorisk terapeut på specialinstitutionen Jacob Michaelsens Minde

Vivi Manddrup, psykomotorisk terapeut i center for psykosociale indsatser i Sorø Kommune

Christian Geister Olsen, psykomotorisk terapeut i socialpsykiatrien i Taarnby

Rolf Auhagen, formand i  Danske Psykomotoriske Terapeuter

Dorte Hartvig Jensen, næstformand i Danske Psykomotoriske Terapeuter

Stine Kofod Larsen, projekt- og kursuskoordinator i Danske Psykomotoriske Terapeuter

 

 

”Det gør os til bedre formidlere at mærke øvelserne på egen krop”

Henriette Tybjerg er bl.a. medforfatter på bogen Motion i naturen. 

 

Det er en stor inspiration at mærke øvelserne på egn krop, og det gør os også til bedre formidlere, siger Henriette Tybjerg, der er en af underviserne i Inspirationsugen. 

Henriette Tybjerg har specialiseret sig i undervisning af voksne og ældre, og i august deler hun ud af sine guldkorn på et endagskursus i Inspirationsugen. 

”Den voksne krop har en lang historie, og der kan ligge både fysiske og psykiske skader, som der skal tages hensyn til. Og det her med at rumme og respektere er vi psykomotoriske terapeuter rigtigt gode til. Jeg syntes det er inspirerende at skabe hold, hvor alle kan være føle sig trygge og velkomne”, siger hun.

Læs mere om kurset her

Der kan være helt op til 100 personer på de hold, hun underviser, og funktionsniveauet er enormt forskelligt. 

”Jeg siger selvfølgelig højt, at deltagerne skal passe på sig selv. Jeg komplimenterer folk, når jeg kan se, at de stopper og mærker efter. Og så arbejder jeg selvfølgelig med differentiering af øvelserne”, siger hun.

Desuden lægger hun på sine hold for ældre særlig vægt på træning med styrke- og balanceøvelser, fællesskab og kropskontakt. 

”Det gælder selvfølgelig på alle mine hold. Men særligt på ældreholdene går jeg op I, at der bliver rørt ved hinanden , da flere lever alene, og måske ikke har den kropslige kontakt mere som det fx giver at have børn eller ægtefælle. 

Se alle kurser i Inspirationsugen her

Inspirationsugen består af fem endagskurser særligt målrettet psykomotoriske terapeuter. Deltagerne på Henriettes kursus kan roligt trække i træningstøjet fra morgenstunden – der vil være enkelte oplæg og selvfølgelig tid til faglig snak, men det meste af dagen består af øvelser ude og inde. 

”Jeg vil meget gerne formidle glæden ved at mærke øvelserne på egen krop. Det er med til at gøre os til bedre formidlere. Jo mere du er i kontakt med din egen krop og de øvelser, du formidler, jo bedre kan du undervise i det ”, siger hun. 

Henriette trækker på tyve års erfaring, og hun vil blandt andet tage nogle grundøvelser med, fra hun selv blev uddannet på Ingrid Prahms Seminarium 

”Der vil være masser af inspiration til nye og kendte øvelser, og kurset er selvfølgelig oplagt for alle, der underviser voksne og ældre - men jeg har også nyuddannede psykomotoriske terapeuter i tankerne. Jeg har mangen erfaringer at give videre – og så er det faglige fællesskab på sådan et kursus også vigtigt”, siger Henriette Tybjerg. 

 Foto: Peter Andersson

Henriette Tybjerg 

Henriette Bjerre Tybjerg har over 20 års erfaring indenfor psykomotorik. Som selvstændig her hun især fokus på træning og fællesskab i naturen, hun holder foredrag, kurser og giver personlig træning og psykomotoriks behandling i egen klinik. Læs mere på www.henriettetybjerg.dk

 

Denne hjemmeside benytter Googla Analytics til statistik

Ved at forsætte erklærer du dig indforstået med dette Learn more

I understand

Cookies på dap.dk
Vi benytter cookies til webanalyse med henblik på at optimere brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Cookies fra webanalyseværktøjet Google Analytics
På dap.dk bruger vi Google Analytics for at analysere, hvordan brugerne anvender hjemmesiden. De oplysninger, som cookien indsamler om din brug (trafikdata, herunder din IP-adresse), sendes til og gemmes på Googles servere i USA.

Google bruger oplysningerne til at evaluere din brug af hjemmesiden, udarbejde rapporter om aktiviteten på hjemmesiden og yde andre tjenester i tilknytning til aktiviteten på hjemmesiden og brugen af internettet. Google kan også videregive oplysningerne til tredjemand, hvis loven kræver det, eller hvis tredjemand behandler oplysningerne på Googles vegne.

Google Analytics sætter to typer cookies:

  • En persistent cookie, der viser, om brugeren er tilbagevendende, hvor brugeren kommer fra, hvilken søgemaskine, der er brugt, keywords osv.
  • Sessionscookies, som bruges til at vise, hvornår og hvor længe en bruger er på sitet. Sessionscookies udløber efter hver session, det vil sige, når du lukker din fane eller browser

Google sammenkører ikke din IP-adresse med andre oplysninger, som Google ligger inde med.