Kropsbevidsthed og positive relationer giver børn en bedre skoledag

Mette Sevel Johnsen, psykomotorisk terapeut på Frydenhøjskolen

Min primære opgave er at få bevægelse på skemaet i dagligdagen. Derudover screener jeg alle 0.-klasser motorisk, og jeg arbejder med børn, der har brug for motorisk udvikling, og børn, der ikke trives i skolen. Det kan være børn, der har en diagnose, men det kan også være børn, der har vanskeligheder i skolen.

Psykomotoriske terapeuter er uddannet til at arbejde med relationer, og det er også en meget vigtig del af mit arbejde. Det gælder relationer børnene imellem, men i lige så høj grad mellem børn og voksne.

En god og tryg kontakt til de voksne er helt afgørende for børns trivsel og skoleglæde. Alle har brug for at føle sig mødt og anerkendt og føle sig godt tilpas, hvis de skal lære noget og udvikle sig. Det gælder også børn.

Når børn får en god relation til mig, bliver de mindre bange for at fejle i mine timer. De får nemmere ved at være sig selv, fordi de ved, at de kan stole på mig. I min optik har alle børn krav på mindst én rigtig god voksenrelation på deres skole.

Som psykomotorisk terapeut er jeg også meget opmærksom på kroppens betydning. Hvis et barn for eksempel er udadreagerende, vil jeg møde hende med mit kropssprog.

Mette Sevel Johnsen, psykomotorisk terapeut

Børnene øver sig i at mærke sig selv

Som psykomotorisk terapeut er jeg også meget opmærksom på kroppens betydning. Hvis et barn for eksempel er udadreagerende, vil jeg møde hende med mit kropssprog. Jeg vil måske sætte mig i øjenhøjde, tage hende i hånden og være afdæmpet i mit udtryk.

I mit arbejde bruger jeg også tid på at styrke børnenes egen kropsbevidsthed. De øver sig i at mærke, hvad der sker i deres krop og sætte ord på det. Når man kan mærke sig selv, giver det meget bedre forudsætning for trivsel og læring.

Det kan for eksempel være et barn, der er meget uroligt i timerne. Han kan lære selv at mærke, at ’nu bliver jeg urolig, nu har jeg brug for at komme lidt ud’. Eller ’jeg begynder at snakke rigtig meget, så jeg skal bare lige hoppe lidt på trampolinen’.

De skal selvfølgelig ikke tage stilling til alle mulige ting, og man skal selvfølgelig også kunne sidde stille. Men det kan blive et redskab til at tage styring over eget liv i stedet for at deres uro bliver til uhensigtsmæssig adfærd og konflikter, som eskalerer og skaber problemer med både lærere og kammerater både nu og senere i deres liv.

“Når børn får en god relation til mig, bliver de mindre bange for at fejle i mine timer. De får nemmere ved at være sig selv, fordi de ved, at de kan stole på mig.er skal stå en billedtekst baseret på teksten,” siger Mette Sevel Johnsen

Det er hårdt arbejde

Jeg havde for eksempel en dreng, der reagerede med at skrige meget højt og voldsomt, når han blev irriteret. Han fandt ud af, at han i stedet kunne bide i en pude, og det gjorde det meget nemmere for ham at være sammen med hans kammerater.

Som psykomotorisk terapeut kan jeg være katalysator på den slags processer. Dels ved at give børnene nogle redskaber til at mærke sig selv, dels ved at have en løbende dialog med lærerne om, hvad de enkelte børn har brug for, og hvordan deres behov kan imødekommes.

Men jeg vil understrege, at det er hårdt arbejde – både for børnene, der skal øve sig i at mærke sig selv og reagere på det, og for de voksne, der skal imødekomme børnene i en hverdag, hvor der også er mange andre hensyn. Det er bare det hele værd.


Her arbejder psykomotoriske terapeuter

Privat praktiserende: Tilbyder behandling og/eller træningsforløb. Find en liste over behandlere i hele landet her

Skoler: Fokus på den kropslige tilgang og trivsel hos barnet, både på det individuelle plan men også på klasse- og familieplan.

Børnehaver: Trivsel for det enkelte barn bl.a. gennem gruppedynamiske processer.

Plejecentre: Gennem sansemotorik og brug af musik m.m. skabes ro og kropsligt nærvær for f.eks. borgere med sygdommen demens.

Jobcentre o.l.: Borgere hjælpes videre til beskæftigelse og uddannelse, bl.a. ved at lære at finde ro og overblik, få større indsigt i egne reaktionsmønstre og større kropsbevidsthed.

Flere steder inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Undervisning, behandling og rehabilitering. Arbejdsmiljø, ergonomi og personalepleje. Revalidering og rådgivning m.m.

LOGIN