Kropsbevidsthed og positive relationer giver børn en bedre skoledag

Min primære opgave er at få bevægelse på skemaet i dagligdagen. Derudover screener jeg alle 0.-klasser motorisk, og jeg arbejder med børn, der har brug for motorisk udvikling, og børn, der ikke trives i skolen. Det kan være børn, der har en diagnose, men det kan også være børn, der har vanskeligheder i skolen.

Psykomotoriske terapeuter er uddannet til at arbejde med relationer, og det er også en meget vigtig del af mit arbejde. Det gælder relationer børnene imellem, men i lige så høj grad mellem børn og voksne.

En god og tryg kontakt til de voksne er helt afgørende for børns trivsel og skoleglæde. Alle har brug for at føle sig mødt og anerkendt og føle sig godt tilpas, hvis de skal lære noget og udvikle sig. Det gælder også børn.

Når børn får en god relation til mig, bliver de mindre bange for at fejle i mine timer. De får nemmere ved at være sig selv, fordi de ved, at de kan stole på mig. I min optik har alle børn krav på mindst én rigtig god voksenrelation på deres skole.

Det er hårdt arbejde

Jeg havde for eksempel en dreng, der reagerede med at skrige meget højt og voldsomt, når han blev irriteret. Han fandt ud af, at han i stedet kunne bide i en pude, og det gjorde det meget nemmere for ham at være sammen med hans kammerater.

Som psykomotorisk terapeut kan jeg være katalysator på den slags processer. Dels ved at give børnene nogle redskaber til at mærke sig selv, dels ved at have en løbende dialog med lærerne om, hvad de enkelte børn har brug for, og hvordan deres behov kan imødekommes.

Men jeg vil understrege, at det er hårdt arbejde – både for børnene, der skal øve sig i at mærke sig selv og reagere på det, og for de voksne, der skal imødekomme børnene i en hverdag, hvor der også er mange andre hensyn. Det er bare det hele værd.