Alle skal føle sig set og mødt, selv om de er i en gruppe

Jeg er psykomotorisk terapeut, og jeg underviser i fødselsforberedelse, efterfødsel og babymotorikhold på apa (aftenskolen for psykomotorik og afspændingspædagogik). Det betyder, at jeg følger kvinderne og sidenhen også børnene til de bliver omkring 6 måneder.

Mine hold er typisk på 12-14 kvinder. Jeg møder dem i en periode af deres liv, hvor både deres krop og psyke er under forandring.

Som psykomotorisk terapeut er det vigtigt for mig at støtte deltagerne i at mærke sig selv i denne betydningsfulde del af deres liv. Jeg vil særlig gerne støtte dem i at blive opmærksomme på deres egne iboende ressourcer og få disse sat i spil. Men det kan også være vigtigt at mærke sine begrænsninger. Det kan fx være rent fysisk i forhold til, hvad de kan i graviditeten og efter fødslen. Det kommer også an på dagsformen. Der kan være gode og dårlige dage af forskellige årsager. På mine hold skal der være plads til at være den, man er, og komme med det, der nu fylder den pågældende dag. Derfor er der ikke noget facit, enhver skal finde sit eget tempo – og sin egen måde at gøre det på. Det gælder ikke kun, når vi laver fysiske øvelser, men også under selve fødslen og i særdeleshed i rollen som mor. Min opgave som underviser er her at guide og støtte deltagerne i denne proces.

Sammenhængen mellem krop og psyke

Hele vejen igennem trækker jeg på min psykomotoriske baggrund, hvor der er fokus på sammenhæng mellem krop og psyke og den dybe respekt for det enkelte menneske. På apa bliver jeg løbende opdateret på min faglighed med efteruddannelser og relevante kurser. Derudover har jeg været i faget i så mange år, at det også er en meget erfaringsbaseret viden, der understøtter undervisningen.

Jeg har undervist hold siden 2004, så jeg har hørt tusinder af fødselsberetninger og mødt en masse fantastiske mennesker, og ikke to er helt ens. Mennesker er jo grundlæggende ret ens, men vi er også helt unikke og individuelle. Det synes jeg er interessant, og det er bl.a. drivkraften, der gør, at jeg bliver ved hold efter hold. Undervisningen er aldrig helt den samme, fordi jeg møder så mange forskellige mennesker. Det gør mig rigtig glad, når mine deltagere fortsætter med at ses som gruppe, efter holdet er afsluttet. Jeg ved, at nogle hold har haft glæde af hinanden i mange år. Når det sker, så synes jeg, at jeg sammen med holdet har opnået noget helt særligt.