Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

Psykomotoriske terapeuter har en 3,5 årig sundhedsfaglig professionsbachelor på linje med for eksempel fysioterapeut og sygeplejerske.

Særligt for faggruppen er en grundopfattelse af, at kroppen og psyken hænger sammen.

I psykomotorik er det enkelte menneske i centrum – ikke diagnosen eller sygdommen. Den psykomotoriske terapeut tager udgangspunkt i de ressourcer og muligheder den enkelte har til rådighed, og vi hjælper vores klienter og patienter, så de bliver bedre til at:

  • Lytte og tolke kroppens signaler
  • Omsætte tanker og følelser til hensigtsmæssige handlinger
  • Blive bevidste om egne grænser og muligheder.

 

Psykomotorisk terapi er derfor en oplagt behandlingsform ved varige smerter, stress, angst, depression og søvnbesvær. En del af vores medlemmer er privatpraktiserende psykomotoriske terapeuter, der varetager konsulentopgaver og undervisning i motion og bevægelse ved siden af deres virke som behandlere.

HER ARBEJDER PSYKOMOTORISKE TERAPEUTER

De unge har brug for nogle mennesker, der forstår dem og deres situation set som en helhed, nogle der, ligesom jeres faggruppe, først og fremmest ser mennesket og ikke en diagnose.

Poul Nyrup Rasmussen, forhenværende statsminister og grundlægger af Det Sociale Netværk.

Kilde: Artiklen 'Jeres fag kan spille en stor rolle' bragt i Fagbladet Psykomotorik nr. 1 2014.

Her arbejder psykomotoriske terapeuter

Privat praktiserende: Tilbyder behandling og/eller træningsforløb. Find en oversigt over behandlere i hele landet her.

Skoler: Fokus på den kropslige tilgang og trivsel hos barnet, både på det individuelle plan men også på klasse- og familieplan.

Børnehaver: Trivsel for det enkelte barn blandt andet gennem gruppedynamiske processer.

Plejecentre: Gennem sansemotorik og brug af musik m.m. skabes ro og kropsligt nærvær for for eksempel borgere med sygdommen demens.

Bosteder: Kontakt- og støttepersoner for mennesker med psykisk sygdom.

Jobcentre o.l.: Borgere hjælpes videre til beskæftigelse og uddannelse, blandt andet ved at lære at finde ro og overblik, få større indsigt i egne reaktionsmønstre og større kropsbevidsthed.

Og mange andre steder inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Undervisning, behandling og rehabilitering. Arbejdsmiljø, ergonomi og personalepleje. Revalidering og rådgivning m.m.

Find en psykomotorisk terapeut

Psykomotorisk terapi er oplagt som behandlingsform ved blandt andet kroniske og uforklarlige smerter, angst, depression og søvnbesvær. 

Se oversigten her

PSYKOMOTORISK TERAPI FRA 1929 TIL I DAG

LOGIN