“Det ville være dejligt at finde en mentor”

Marianne Rask Hansen er oprindeligt kontoruddannet, men hun besluttede sidst i 1990’erne at forfølge sin altoverskyggende interesse, nemlig bevægelse, samtidig med hun blev mere nysgerrig på at arbejde med mennesker. Hun blev uddannet psykomotorisk terapeut i København i 2002.

Bagefter var det overmåde svært at få arbejde.

”Jeg søgte simpelthen alle steder. Jeg flyttede retur til Jylland og faldt tilbage på det, jeg kunne, nemlig undervisning i gymnastik og bevægelse. Nu kunne jeg bare gøre det mere kvalificeret,” siger hun.

Igennem flere år arbejdede hun i et fitnesscenter for virksomheder, hvor også psykomotorisk behandling, fysioterapi og massage var et tilbud til medlemmerne. Desuden lavede personalet i centret sundhedsprofiler som nogle af de første i Danmark. Efterfølgende var hun instruktør i et fitnesscenter for private en del år.

Men for fem år siden blev hun klar over, at hun skulle noget andet.

”Det gik op for mig, at jeg kun brugte 40-50 procent af mine kompetencer. Det var vel en slags wakeupcall. Nu skulle det være!” siger hun og fortsætter:

”Jeg elsker at arbejde med ergonomi og tale med mennesker. Med min baggrund som kontoransat er sundhed og trivsel for medarbejdere på kontor et naturligt område for mig.”

Hun brugte sine supplerende dagpenge på et 12-ugers iværksætterforløb, som Vejle Kommune udbød, så fra dag et som selvstændig havde hun brug for fuld løn.

”Det forløb var helt afgørende, fordi man fik så meget sparring og hjælp og mødte andre i samme situation. Jeg skulle jo tage alle mulige beslutninger, jeg ikke havde forstand på, før jeg kunne komme til at arbejde med det, jeg er god til,” siger hun.

Marianne har uddelegeret bogholderiet, men markedsføringen står hun selv for. Og det falder hende ikke altid naturligt.

”Min forsigtighed gør nok, at jeg ikke kommer ud over rampen. Jeg har min hjemmeside, og jeg ved, hvad jeg kan – så I må da vælge mig, tænker jeg. Sådan er det bare ikke. Man er nødt til at være meget opsøgende og med på Facebook-annoncer og LinkedIn og så videre. Der øver jeg mig fortsat på,” siger hun.

Til gengæld er hun rigtig god til at netværke. Det var da også sådan, hun i starten sikrede sig tre dages fast psykomotorisk behandling i klinik i en større virksomhed. Ugens to andre dage brugte hun på at bygge videre på egne kunder i virksomheden og finde faste samarbejdspartnere, der bruger hende til blandt andet ergonomi, kurser i løfte-bære-teknik og sundhedsprofiler.

En del af noget større

Det er egentlig gået slag i slag og udmærket de seneste fem år. Men efterhånden trænger hun til input udefra.

”Jeg kan godt mærke, at det er hårdt, at det hele tiden er mig selv, der skal drive virksomheden frem. Det ville være dejligt med nogle nye tanker, nogle at spille bold med og energi udefra,” siger hun.

Derfor er en drøm for de kommende år at finde en mentor, der kan være med til at ryste posen.

”Det vil være rigtig godt med en, der kan stille spørgsmål de rigtige steder, der kan være med til at rykke lidt på det hele.”

Ideelt set byder fremtiden også på lidt større projekter i en virksomhed med fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed, forebyggelse, individuel dialog med medarbejdere, stresshåndtering, bevægelse og undervisning. Projekter, hvor Marianne er med på et hold.

”Jeg vil gerne fortsat være selvstændig, men jeg begynder at mærke en lyst til at være en del af noget større, kolleger at sige godmorgen til og et team at arbejde sammen med,” siger hun.