Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

Mindfulness i naturen – En kropslig læreproces for teenagere

Præsentation af projektet

Unges mistrivsel, udsathed og psykiske helbred er et varmt emne i nutidens samfund, hvilket blandt andet består af et præstationssamfund, hvor et utal af krav, selvoptimering og fokus på præstationer bliver til et konstant kapløb mod en usynlig målstreg. Unges hjerner kan i kraft af bl.a. sociale medier med konstante input og forstyrrelser blive påvirket i en sådan grad, at det kan forringe evnen til at koncentrer sig. Dette kan opleves meget energikrævende og udmattende. Unge der bliver ramt af sociale og psykiske problemer i ungdommen, præges i høj grad af dette i voksenalderen, og jo mere pres der kommer på børn og unge, des mere giver det mening at give dem redskaber til at lære at styre deres opmærksomhed. Mig og min dygtige studiekammerat Alberte Marie Keiding besluttede os for at undersøge, hvordan mindfulness i naturen, ved én enkelt gåtur gennem ‘Rute til Ro’ indeledningsvist understøtter kropslige læreprocesser hos teenagere med henblik på at forebygge yderligere udsathed og mistrivsel.

I samarbejde med en ungdomsskole i Københavnsområdet, var der fire udsatte unge i alderen 14-16 år, der deltog i vores undersøgelse. Projektets ramme tager udgangspunkt i gåturen “Rute til Ro”. En rute i naturen på Amager Fælled i København, som er 1 km lang og af en varighed på 1-2 timer. Ruten består af 10 poster med øvelser, som er inspireret af de 7 principper fra mindfulness. I undersøgelsen besluttede vi os for at facilitere mindfulness i naturen som en psykomotorisk intervention, med fokus på at understøtte de unges kropslige læreprocesser. Interventionen var tænkt som et frirum fra de unges præstation prægede og pressede hverdag. Udover deres skemalagte deltagelse var der ingen ydre krav eller noget der var rigtig eller forkert. De unge fik muligheden for at stille sig åbne og nysgerrige på en ikke dømmende måde, hvor de kunne undersøge og erfare verden på ny. Refleksion var også en væsentlig faktor i interventionen, da det var med til at give de unge plads til at reflektere over deres tanker, følelser og sansninger, både før og efter interventionen. Hensigten med dette var at understøtte de unges læring og bevidsthed.

Undersøgelsens validitet er begrænset af manglen på empirisk repræsentation og af projektets lille størrelse. Ikke desto mindre har resultaterne en vis gyldighed, idet de baserer sig på relevante teorier og viden og desuden giver tilstrækkeligt svar på undersøgelsens spørgsmål.

Undersøgelsens resultater viser tegn på kropslige læreprocesser, men peger samtidigt på mulige implikationer. Resultaterne viser, at det er nyt og uvant for teenageren at lave mindfulness i naturen, og at der opstår følelser af ubehag, utålmodighed og usikkerhed. Følelserne kan opstå som et resultat af teenagerens hjerneudvikling og af præstationskulturen, samfundspresset og konstante input. Samtidigt er der en indikation på et behov for at udøve mindfulness i naturen. Teenagerens tilstand viser et potentiale for læring, hvor følelsen af udfordring kan ses som et udtryk for en naturlig læreproces.

Resultaterne peger desuden på, at mindfulness i naturen kan give den pause og restitution som de unge har brug for, og peger i retning af, at teenageren kan opnå en kropslig kontakt og opmærksomhed, som giver mulighed for at mærke egne behov og handle derpå.

Resultaterne viser imidlertid, at mindfulness i naturen ikke kan stå alene, idet motivation og mening fremstår som væsentlige forudsætninger. Det sociale er en betydelig motivationsfaktor til at engagere sig, hvilket står i umiddelbar kontrast til mindfulness-praksis. Det kan ses som en forhindring for den nye form for kropslig læring. Ikke desto mindre antyder resultaterne, at der er sat gang i læreprocesser, men at de kropslige erfaringer endnu ikke er sat i sammenhæng eller er blevet bevidstgjorte. Det er dermed oplagt for den psykomotoriske terapeut at arbejde med at skabe trygge rammer og fremme denne bevidstgørelse. Med visse forbehold bekræfter undersøgelsens resultater antagelsen om, at mindfulness i naturen ved én gåtur gennem “Rute til Ro” kan være en indledende og forebyggende intervention ved at understøtte kropslige læreprocesser.

Vár Næs

Det er gennem kroppen og herunder sanserne, at vi oplever verden. Som psykomotorisk terapeut er jeg opmærksom på at genfinde kontakten til det indre barn gennem kropslige oplevelser, og derigennem styrke evnen til selvregulering.

Vár Næs, psykomotorisk terapeut

Projektet i praksis

Projektets resultater kan have en sundhedsfremmende og forebyggende relevans for den psykomotoriske praksis samt andre pædagogiske og sundhedsfaglige professioner. Med afsæt i konklusionens resultater kan en psykomotorisk terapeut i egen praksis – samt i et innovativt og tværfagligt samarbejde – lade sig inspirere til at inddrage mindfulness i naturen med fokus på opbygning af livsmestring og ressourcer. 

Med udgangspunkt i facilitering og ledelse kan der skabes et præstationsfrit rum, hvor teenageren kan få en pause, og en ny form for kropslig læring kan understøttes. Den psykomotoriske terapeut kan igangsætte aktiviteter i naturen med fokus på at stimulere sanser og kroppens bevægelsesmønstre, og herigennem hjælpe teenageren med at skabe sammenhæng mellem følelser, handling, erkendelse og refleksion. Dette så teenageren tilegner sig nye handlekompetencer og lærer at lytte til kroppens behov. Derudover er et vigtigt element i interventionen at gøre det meningsfuldt og motiverende for teenageren at anvende i hverdagen. Nærværende projekt kan give indsigt i, hvilke faktorer der spiller ind for teenagerens interesse i at lave mindfulness i naturen med henblik på at forebygge yderligere mistrivsel og udsathed.

En nyere undersøgelse peger desuden på, at naturbaserede interventioner er omkostningsfrie, tilstrækkelige at gennemføre, samt at denne form for intervention bør få en øget opmærksomhed inden for sundhedsområdet. Med udgangspunkt i dette og i projektets resultater kunne det derfor være interessant at lave en yderligere undersøgelse, for at se nærmere på dynamikker og mekanismer ift. teenagerens motivation for at lave mindfulness i naturen. Samt om der gennem et længere forløb ville kunne vise sig kropslige forandringsprocesser – bl.a. en øget bevidsthed og selvindsigt – som afsæt til sundhedsfremme og forebyggelse. I følgende afsnit uddybes, hvordan vi som psykomotoriske terapeuter kan bidrage med vores faglige kompetencer.

Den professionelle rolle 

Som udgangspunkt for at den unge kan tilegne sig mere erfaring og viden bliver den psykomotoriske terapeuts rolle væsentlig. Teenageperioden kan fremstå som en sårbar periode, og til tider forsøger teenageren at dække sårbarheden med en sej facade og behov for selvstændighed. Dog har de alligevel behov for en voksen til at støtte og vejlede dem. Forældre og lærere med viden om teenagehjernen kan hjælpe teenageren til at blive den, de gerne vil være.  Toårig undersøgelse viser at relationen til den voksne har en central betydning, når de unge færdes i naturen. Som psykomotoriske terapeuter kan vi indgyde til tryghed og være autentiske og nærværende i arbejdet med teenageren, så de lærer og tør være autentisk til stede med sig selv. Den tryghed, der kan opstå på baggrund af denne autenticitet, kan forstås som en væsentlig forudsætning for, at teenageren kan finde det meningsfuldt og derved motiveres. Underviseren kan være medskaber til et berigende læringsmiljø, og naturen som ramme for undervisning kan have positiv indflydelse på dette. 

Naturen som læringsrum

Teenagerens behov for at opretholde en sej facade på trods af en umiddelbar sårbarhed gør at man skal tilgå teenageren på en bestemt måde, hvis man vil nå ind under facaden. I denne forbindelse kan det være berigende at lave noget sammen som udgangspunkt for en samtale. Det er derfor nærliggende at vælge naturen som ramme for interventionen med denne målgruppe, da naturen kan fungere som det fælles tredje, hvor der opstår en ligestilling mellem terapeut og deltager. Naturen kan fremstå som medterapeut og ramme for terapien, og kan dermed skabe et demokratisk samspil, hvor deltageren kan tage ejerskab over den fysiske ramme. Desuden er det væsentligt, at både eksponering for natur og meditation passer til individets tilbøjeligheder, motivation og evner, for at der skal opstå restitution. I den forbindelse, kan det tænkes at have betydning at inddrage deltagerne i udformning af interventionen, da motivationen for undervisningen bør komme af deltagernes egen lyst og interesse eller også opstå undervejs, idet eleverne arbejder med undervisningens indhold. Dette så teenageren har en følelse af det giver mening at lave mindfulness i naturen. 

Abstract in English

Societal expectations exert a significant pressure on young people today that risks negatively influencing their wellbeing and increasing their vulnerability.
The aim of this bachelor’s thesis is to investigate, how mindfulness in nature can support the bodily learning processes of teenagers in order to improve their health and prevent an increase in vulnerability.

This investigation is anchored empirically in a nature-based mindfulness intervention in the form of a walk along “Serenity path” carried out by a group of teenagers, who subsequently took part in a focus group interview. This is then analyzed through the lens of Malterud’s text condensation.

The results of the investigation are primarily elucidated through the theories of mindfulness and the 7 principles by Jon Kabat-Zinn, Attention and Restoration Theory by Rachel & Stephen Kaplan and Physical Literacy by Margaret Whitehead. These theoretical frameworks support the conclusion that bodily learning processes was indeed set in motion by the empirical intervention of “Serenity path”. Mindfulness in nature appears to be able to rejuvenate and grant a respite from societal expectations and other forms of outer pressure.

On the other hand, the investigation also reveals that it’s a new and awkward experience for teenagers to practice mindfulness in nature. This suggests that it might be perceived as a challenging and meaningless endeavor. The social aspect of the intervention is therefore crucial to ensure continued motivation for mindfulness in nature.

With a few exceptions, the investigation confirms the hypothesis that a nature-based mindfulness intervention such as a walk along “Serenity path” can provide a preventive starting point for supporting and evolving bodily learning processes. Such an intervention for the target group in question can be facilitated in practice by psychomotor therapists and other specialists in the field, and this project suggests the viability of further applications of exactly such an approach.

Hey! Kontakt mig

Ønsker arbejde i
Region Hovedstaden

Telefonnummer
+45 60530048

E-mailadresse
varnaes@live.dk

Vár Næs

Vár Næs
Psykomotorisk terapeut


ANDRE BACHELORPROJEKTER

Hvad er psykomotorik?

Få indsigt i hvad en psykomotorisk terapeut arbejder med til dagligt.

Læs hele artiklen her

Er du behandler?

Opret dig som behandler her på hjemmesiden og vær synlig.

Opret en profil nu

LOGIN