Her er nogle udpluk fra vores BA, som taler ind i, hvordan praksis kunne udfoldes.
"Den psykomotoriske terapeut undervises ligeledes i før- og efterfødsel samt obstetrik. Psykomotorisk fødselsforberedelse har grundlæggende kroppen og psyken som omdrejningspunkt (Lindhardt, 2019). Fødselsforberedelsen bærer præg af holisme og muliggør at arbejde med det hele menneske og dets psykosomatiske udfordringer. Desuden adresseres faderen i forberedelsen frem for blot den gravide" (side 35 i BA).
"Det psykomotoriske fødselsforberedende forløb kan blandt andet fokusere på arbejdet med kroppen. Afspændingspædagog Ane Moltke (2001) definerer bevidstheden om egen krop, kropslige reaktioner, funktioner og muskulære spændingstilstande som kropsbevidsthed og følelser, drømme, forestillinger og fantasier som kropsoplevelsen. Det tilsammen skaber individets kropsopfattelse (Moltke, 2001, s. 13-14). Yderligere kan det psykomotoriske fødselsforberedende forløb suppleres med psykoedukation om faderens egen identitetsforandring for at klæde ham på til forløbet gennem arbejdet med sig selv. Med udgangspunkt i Moltkes (2001) definition af kropsbevidsthed kan vi begrunde, at faderen kan blive opmærksom på kroppens signaler og kropslige reaktioner gennem psykomotorisk fødselsforberedelse. Dermed skabes muligheden for et større grundlag til at mærke emotioner fysisk i kroppen som værende det kropslige udtryk af følelserne. Psykomotorisk praksis vil derfor kunne understøtte fædrene i at mærke og håndtere sine følelser ved at arbejde kropsligt med dem selv og derved styrke følelseshåndteringen. Endvidere kan det potentielt bidrage til at øge faderens self-efficacy (Bandura, 1997) samt muliggøre en håndtering af sine følelser, og en øget oplevelse af sammenhæng (Antonovsky, 2000)" (side 36 i BA).
"Et mere praktisk fokus i forløbet kunne være viden og redskaber til berøringens virkning. Et eksempel på kropslige øvelser, faderen kunne lave til den psykomotoriske fødselsforberedelse, kunne være massageøvelser. Her vil han få indsigt i, hvad berøring kan bidrage med i hverdagen, samt hvordan berøring kan påvirke en selv og dem, man er i kontakt med. Ved at lave øvelser, hvor deltagerne kan få erfaringer med forskellige slags berøringer, gives der mulighed for at erfare, hvad berøring kan stimulere. “Ved at stimulere forskellige sensoriske nerver i huden, kunne det fremkalde enten kamp-flugt-reaktionen eller ro-hvile-reaktionen" (Moberg, 2018, s. 113). Det vil være forskelligt, hvornår hvilke reaktioner vil være hensigtsmæssige at aktivere. Når individet rører ved et par ømme muskler, stimuleres forskellige sensoriske nerver, der udsender signaler om berøring og behagelig varme til centralnervesystemet. Dette resulterer i, at blodtrykket og koncentrationen af stresshormoner falder (Moberg, 2018, s. 112). Samtidig vil indholdet af de hormoner, der i mave-tarm-kanalen styres af det parasympatiske nervesystem, stige. Dette vil eksempelvis være koncentrationen af insulin og oxytocin (Moberg, 2018, s. 112). Ved at faderen får en viden omkring berøringens virkning på kroppen og nervesystemet, får han viden og øvelser til at berolige sig selv, og derved hans gravide, så han oplever, at han bidrager under forløbet.
Akasha argumenterer for at “Målet for arbejdet med kropsbevidsthed og med at kunne genkende, rumme og udtrykke følelser hensigtsmæssigt er at opnå en bedre balance mellem krop og emotion.” (Akasha, 2003, s. 135). Ved at faderen får øget kendskab til kroppen vil det påvirke kropsopfattelsen og derved håndteringen af hans følelser.
