Kapitel 4: Jagten på ansættelse og kampen med de mentale dyk

Jeg er rigtig glad for, at Daniel har sagt ja til at ville dele sin rejse frem mod et job som psykomotorisk terapeut, for udover at være både ihærdig og reflekteret er Daniel meget ærlig og ikke nervøs for at fortælle om de følelser, han oplever som ledig på 10. måned. Og det er godt og meget prisværdigt, fordi man ved at fortælle andre om det, der er svært, og måske endda lidt tabuiseret, ikke kun hjælper sig selv, men i høj grad også giver andre en mulighed for at se, at de ikke er de eneste, der synes, at det der ledighedsliv kan være ret opslidende sommetider.

Humørmæssige dyk er forventeligt

Netop det faktum – at det er meget normalt, at der er humørmæssige dyk forbundet med at være ledig – ligger det Daniel meget på sinde at få formidlet, da vi indleder vores samtale. For Daniel oplevede i den tidlige sommer og hen over sommeren en lettere depressiv tilstand, som han faktisk havde brug for hjælp til at håndtere. Han talte dels med fagfæller i samme situation, dels med en terapeut. Fagfællerne bekræftede, at de også oplevede mentale dyk, men at de ligesom Daniel heller ikke synes, åbenheden om det sårbare i at være ledig er tilstrækkelig. Det er simpelt hen ikke noget, der er nok tradition for at tale åbent om, og det er forkert, mener Daniel. For netop ved at være åben og kunne få indblik i andres situation kan man måske slippe for nogle af sine forestillinger om, at man garanteret er den eneste, der indimellem ikke kan håndtere det og sikkert også er den eneste, der endnu ikke har fået job.

Udover fagfællernes og terapiens støtte fandt Daniel det som altid hjælpsomt at bruge naturen – og fitnesscentret til de kolde og våde dage. Så de samme gode råd gælder egentlig stadigvæk, siger Daniel – og så krydret med en god gang tålmodighed og accept af tingenes tilstand.

Uopfordrede ansøgninger og masser af jobdating

Da jeg taler med Daniel, er hans humør heldigvis blevet bedre, og han kan igen for alvor samle sig om jobsøgningen. Daniel søger selvfølgelig det, han skal, men derudover søger han også en masse uopfordret. Og selvom det måske ikke lige giver pote i form af en ansættelse, så har Daniel faktisk oplevet at få meget mere brugbar og nuanceret feedback på sine ansøgninger frem for de standardsvar, men oftest får i regulære ansættelsesrunder. Og det kan hjælpe i den næste ansøgning, understreger han.

Desuden har Daniel deltaget i nogle ”jobdating”-arrangementer, hvor han har haft en folder om sig selv med og gjort meget ud af at tale med de fremmødte virksomheder. Det kan godt være, siger Daniel, at det heller ikke fører til et job, men det er med til at give en fornemmelse af, hvad de vil have, og hvad man derfor med fordel kan fokusere på i fremtidige ansøgninger.

Hvordan og hvor finder man overhovedet ud af, hvad man kan søge?

Helt konkret fortalt bruger Daniel for eksempel Jobindex, når han skal finde stillinger at søge. Her kan man nemlig via den avancerede søgefunktion lave et såkaldt kompetencematch. Man skriver simpelt hen nogle af de faglige begreber, man forbinder med sig selv, det kan for eksempel være ’formidling’, ’psykoedukation’ eller ’gruppeundervisning’, og så viser Jobindex dig de match, der måtte være, dvs. jobopslag, der bruger netop de ord. Det giver sommetider stillingsopslag i nogle helt overraskende virksomheder eller brancher, som man slet ikke selv ville have tænkt på at søge ved, fortæller Daniel.

Derudover bruger Daniel (selvfølgelig) også jobnet.dk, der hører til jobcenteret, og en række andre søgeportaler, fordi de ikke altid alle har de samme jobopslag.

Hvad skal man lægge vægt på i en ansøgning?

Når man skal udforme en konkret ansøgning på baggrund af et opslag, er det en god ide at bruge de samme ord i sin ansøgning, som de bruger i opslaget og generelt være meget opmærksom på, hvad det rent faktisk er, de skriver, at de søger. Hvis en institution for eksempel ønsker at understøtte en given udvikling, er det en god ide, at du i din ansøgning fortæller, hvordan du med din faglighed ville kunne understøtte netop den udvikling. På den måde skriver du dig selv ind i den kontekst, opslaget er skrevet ud fra, og det gør det lettere for virksomheden at kunne se dig som en del af den.

Når Daniel skriver ansøgninger, har han en skabelon, som han så tilpasser rundt om netop nøgleordene fra opslaget. Hvis han har talt med virksomheden forud for, at han udarbejder ansøgningen, hvilket kan være en rigtig god ide, sørger han for at nævne det i en af de første sætninger, så de bliver mindet om ham.

Daniel kan også godt lide at skrive nogle citater ind, som kan vække deres nysgerrighed, og gør man det, er det selvfølgelig vigtigt, at de bliver forklaret og passer til konteksten.

Daniel tilstræber, at ansøgningen visuelt er overskuelig og appetitlig, og han laver dem aldrig længere end en side, hvilket er en rigtig god tommelfingerregel, fordi for lange ansøgninger i sig selv kan virke afskrækkende på virksomheden.

Husk også, at det er vigtigt, at ansøgningen bliver korrekturlæst, inden den sendes afsted – enten af dig selv, hvis du kan, eller af en anden, som er skrap med retteblækket.

Peg på, hvad andre siger om psykomotoriske terapeuter og gør opmærksom på dig selv

Når Daniel skal beskrive sine faglighed, peger han ofte også på, hvad andre siger om de psykomotoriske terapeuters kompetencer og fagligheder. Her henter han for eksempel inspiration på DAP’s hjemmeside, i fagbladet, i aftagerundersøgelsen fra 2019 eller i VIA’s karrierebeskrivelse, fordi det kan være en god understøttelse af det, man gerne vil fortælle, at andre ikke-pmt’er – for eksempel arbejdsgivere – bekræfter det.

Det betyder dog ikke, at man ikke selv skal gøre opmærksom på sig selv og tro på sin egen faglighed, hvilket særligt er vigtigt, hvis man for eksempel vil gå efter et job, hvor de i udgangspunktet søger andre og lignende fagligheder. Der kan man jo med fordel ringe og gøre opmærksom på, at man altså søger, selvom de ikke efterlyser lige netop den psykomotoriske faglighed, og at de bør tage et kig på den frem for måske at spørge, om de mon kunne tænke sig at modtage en ansøgning alligevel. Det samme gælder, hvis de efterspørger kompetencer, som man kan besvare, men uden at de overhovedet i øvrigt signalerer at skulle bruge en PMT. Man skal kunne presse på uden at komme til at skubbe for hårdt, når man søger job!

Den nærmeste fremtid for Daniel

Som det blev nævnt i indledningen, er Daniel heldigvis på vej op igen efter et lille dyk i ledighedslivet, og hans indre Ole Henriksen har igen fået ham til at se mere positivt på tingene, og han klør på med krum hals.

Jeg vil glæde mig til at stemple ind hos Daniel igen senere på hans rejse mod en ansættelse.

Endnu en gang tak for din deltagelse og din ærlighed, Daniel!

DAP vil gerne takke Daniel for at være med og for at ville dele sine tanker og sin situation – det er vi rigtig glade for, og vi håber, det kan inspirere andre i lignende situationer.

HUSK, at du altid er velkommen til at kontakte DAP, hvis du har spørgsmål til din situation, eller hvis der er emner, du godt kunne tænke dig, at Daniel tog op. Skriv endelig til os på dap@dap.dk