Konference: Forebyggelse af stress
Hvordan forebygger vi stress på arbejdspladsen – i praksis og med udgangspunkt i ny viden? Det er omdrejningspunktet, når partnerskabet “Sammen om Mental Sundhed” igen i år inviterer til en inspirerende formiddag hos Dansk Industri.
Kære alle medlemmer,
Vi har igen i år mulighed for at invitere fem medlemmer med til årets konference. Tilmeldingen er gratis og det er først til mølle.
Næsten hver femte lønmodtager rapporterer, at de føler sig stressede. Stress er derfor fortsat en væsentlig udfordring for mange virksomheder og arbejdsfællesskaber. På konferencen stiller vi skarpt på, hvordan stress kan forebygges mere målrettet og nuanceret – i et samspil mellem organisation, ledelse og kollegaer.
Konferencen sætter fokus på konkrete erfaringer, viden og redskaber, der kan styrke arbejdet med stressforebyggelse på tværs af brancher og sektorer.
Du får mulighed for at:
- Få ny viden fra førende forskere og praktikere
- Få inspiration til nye veje i arbejdet med stressforebyggelse
- Netværke med andre fagpersoner og virksomhed
Hvem er konferencen for?
Konferencen er relevant for dig, der arbejder med ledelse, HR, arbejdsmiljø eller på anden måde er engageret i at styrke trivsel og forebygge stress på arbejdspladsen.
Programmet offentliggøres snarest – tilmeld dig og vær med, når vi sammen sætter fokus på forebyggelse af stress i arbejdslivet.
| Dansk industri H.C. Andersens Boulevard 18 1553 København V |
5. November 2025 kl. 9.00-13.00 |

