“Vores fag er lidt som en budding”

På bordet foran Ea ligger den udprintede studieordning. Hun læser den igennem og slår indimellem en ring rundt om en sætning eller et ord, der gennem uddannelsen har vakt større interesse end andet.

Det var bare en af de metoder, Ea Fleron benyttede, da hun efter endt uddannelse skulle finde fodfæste i det fag, hun nu var en del af.

”Vores uddannelse er lidt ligesom en budding, det er, som om den ikke har én fast form, den bliver ved med at blævre ind og ud af hænderne på os. Derfor må man selv finde ud af, hvad man gerne vil, og hvilke kompetencer man har med,” siger Ea, der gerne vil arbejde med kvinders kropsaccept, selvværd og seksualitet.

Den afklaring lyder selvfølgelig dejligt simpel, men den kom naturligvis ikke af sig selv. Da Ea kom på dagpenge, opsøgte hun sin rådgiver i FTFa.

Søgte alternativ til jobcentret

”Den guidning, jeg fik i jobcentret, var ikke specielt motiverende, og jeg tænkte, der måtte være andre muligheder. Derfor tog jeg kontakt til min a-kasse og fik en enkelt samtale.”

Efterfølgende havde hun faktisk op til en samtale om ugen med sin rådgiver i FTFa, Mads Tjalve, hvor de dels snakkede om, hvordan hun kunne indkredse de rigtige job, og dels fik sat et lækkert CV sammen, der blev målrettet de job, hun virkelig gik efter at få.

”Vi fik gået meget i dybden med, hvad uddannelsen kan. De kompetencer, vi har med os som psykomotoriske terapeuter, er jo megetforskellige – jeg har for eksempel mindre interesse i behandlingsdelen og mere fokus på, og derfor mere erfaring med, samtaleterapi, siger Ea og fortsætter:

”Det var Mads, der foreslog, at jeg skulle finde ud af, hvad der havde sagt mig noget særligt under uddannelsen. Det giver jo rigtig god mening, fordi der er så mange forskellige retninger inden for vores fag.”

Der er nu gået et års tid, siden hun satte understregninger og cirkler i studieordningen, og hun har netop afsluttet sit første job, der var et barselsvikariat i en fritidsklub i Valby. Her har hun arbejdet med børn og unge i alderen 10 til 18 år, og selvom det er en helt anden gruppe, end hun havde forestillet sig, så har der været god plads til hendes interessefelter.

”Jeg har lavet så mange fede projekter, hvoraf en del har været tværfaglige. Iblandt er et langt forløb med psykomotorisk zumbaorienteret dans og et løbeprojekt, hvor vi blandt andet kiggede på, hvordan andre mennesker kan påvirke ens løbetur. Det er helt vildt at se tilbage på, og jeg har fået så meget faglig selvtillid,” siger Ea, der var den eneste psykomotoriske terapeut ud af i alt 85 ansatte.

Foto: Jørgen True

Flere job på hånden

Da hun fik jobbet, havde hun faktisk et andet job på hånden. Og hun havde prøvet at være med i slutfeltet på et tredje. For hende fungerede det rigtig godt at lægge vægten på sine kompetencer i stedet for at lægge vægten på sin titel som psykomotorisk terapeut.

”Selvfølgelig skal det fremgå tydeligt, at man er psykomotorisk terapeut, men det er bare ikke en kompetence i sig selv. At vi kan behandle, lave samtaleterapi og undervise, er derimod kompetencer,” siger hun og fortæller, at hun faktisk skar sine kompetencer endnu mere ud i pap.

”Hvis man for eksempel skriver, at man kan forskellige massageteknikker, så sælger det meget bedre, end hvis man skriver behandling, som folk ikke ved hvad er. Til samtalen kan man altid fortælle, at man kan meget mere,” siger Ea, der selv skal ud at søge job nu. Lige nu er der nemlig ansættelsesstop i Københavns Kommune.

Hendes drøm er i det nye år at finde et tilsvarende job 25-30 timer om ugen og tage en coachuddannelse ved siden af. Og netop som artiklen var skrevet og godkendt, kunne hun fortælle, at hun har fået en konsulenttjans på en friskole, hvor hun skal være med til at udvikle en værktøjskasse til kropslige ’pauseøvelser’ for eleverne og i det hele taget opgradere den kropslige tilgang på skolen.

Læs også artiklen ‘Kom foran i jobkøen: Sæt ord på dit fag‘.