Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

selvstændig

Skal jeg være selvstændig?

Mange psykomotoriske terapeuter overvejer på et tidspunkt at kaste sig ud i et arbejdsliv som selvstændig. Men hvilke overvejelser skal du gøre dig, inden du tager springet? Hvilke faldgruber skal du være opmærksom på, og hvad er du som minimum nødt til at have styr på?

Af Marie Barse, freelancejournalist
16. december 2019
Artiklen blev oprindeligt bragt i Psykomotorik #4 2019

Hvis du overvejer at blive selvstændig, er første skridt at mærke efter. Hvorfor vil du gerne være selvstændig?

Du har sandsynligvis gode grunde og fornuftige overvejelser om, hvorfor du vil det, men det er vigtigt at mærke rigtigt efter for at finde ud af, om du faktisk gerne vil være selvstændig, eller om du i virkeligheden skal finde et andet job, som er det rigtige for dig.

Sådan lyder et godt råd fra personlig rådgiver i Københavns Erhvervshus Thomas Melbye. Erhvervshuset er et gratis tilbud fra Københavns Kommune om rådgivning, hvis man er i gang med at starte egen virksomhed.

”At starte selvstændig virksomhed er benhårdt arbejde. Hvis man virkelig vil det, skal man da springe ud i det, men hvis det i virkeligheden er, fordi man mangler det helt rigtige arbejde, så er det det, man skal gå efter,” siger han.

Hvad vil du sælge, og vil nogen købe det?

Hvis du tænker det igennem og stadig er sikker på, at det er det, du vil, så er første skridt ifølge Thomas Melbye at finde ud af, hvem der er din målgruppe, hvad du gerne vil tilbyde dem, og om de rent faktisk ønsker det, du vil tilbyde.

”Vi ved, at for størstedelen af de virksomheder, som ikke lykkes inden for de første tre år, skyldes det, at det marked, de troede var der, ikke var der alligevel,” siger han.

Marked? Det lyder sikkert en anelse koldt og helt afkoblet fra dit psykomotoriske arbejde, hvor du måske tilbyder manuel behandling, samtaler, kurser i kropsbevidsthed eller motorik. Men i bund og grund handler det om at finde ud af, om der er nogen, der vil betale for det.

”Når vi rådgiver, har vi meget fokus på, at man skal gøre sig nogle antagelser, for eksempel om at virksomheder har brug for ergonomisk vejledning, og så skal man tage ud og finde ud af, om der er nogen, der vil have løst det her,” siger Thomas Melbye.

Man skal i gang med at ringe rundt til virksomheder eller offentlige institutioner og komme ud og mødes med dem og fortælle om, hvad man kan.

”Vi møder rigtig mange iværksættere, som er meget forelskede i deres egen løsning eller ide. Vi prøver at få dem til at blive forelsket i behovet. For hvis der ikke er et behov, så sælger man ikke noget,” siger han.

Læs også ...

På disse to sider finder du meget mere om information om det at være selvsætndig psykomotorisk terapeut:

Dokumenter og skabeloner til selvstændige psykomotoriske terapeuter (kræver login)

Godt at vide som selvstændig

dap.dk/selvstændig har vi desuden samlet alt den information, vi har til selvstændige

Få sikret din grundløn

Næstformand i Danske Psykomotoriske Terapeuter Anne Marie Horn har været selvstændig siden 2014. Hun kender flere selvstændige psykomotoriske terapeuter, som har gjort mange af de ting, Thomas Melbye anbefaler.

”De har vidst, hvad de ville, og været meget strukturerede og er gået til netværksmøder og har lagt en plan. For mig var det nok lidt mere drevet af tilfældigheder,” fortæller hun.

Hun startede selv i 2014 med at være på supplerende dagpenge og havde nogle kunder og småopgaver ved siden af.

”Det er fint at køre supplerende dagpenge i en periode, men det er vigtigt at sætte en grænse for hvor længe. For det tager alligevel meget tid med møder på jobcenter, og at du skal søge job,” siger hun.

Hun endte selv med at tage et job i sin søns vuggestue, hvor hun lavede mad om formiddagen. Det dækkede den nødvendige grundløn, og så havde hun resten af dagen til at arbejde med sin virksomhed. Og hun kunne slippe de supplerende dagpenge.

”Det fungerede virkelig godt, og det vil jeg klart anbefale andre. Find et deltidsarbejde, som måske ikke kræver den store faglighed, så kan du bruge din faglige energi på at opbygge din virksomhed,” siger hun.

Hvem er din målgruppe?

Anne Marie Horn vidste, at hendes målgruppe skulle være almindelige mennesker. Hun ville arbejde med manuel behandling og ergonomisk vejledning og bevægelse.

Hun havde enkelte private kunder, som kom hjem til hende og fik behandling, og så havde hun nogle kommuner, hun tog ud til og lavede ergonomisk vejledning.

Ifølge Thomas Melbye er et af de vigtigste første skridt at finde ud af, hvem der er ens målgruppe, og hvor den målgruppe findes.

Vil man for eksempel gerne arbejde med kropsbevidsthed hos mennesker, som er ramt af psykisk sygdom og har taget på af deres medicin, kan man opsøge botilbud og aktivitetshuse for psykisk syge.

Vil man arbejde med stressramte, kan man måske kontakte virksomheder, som har været igennem større forandringsprocesser eller fyringsrunder, og som står med et stressproblem lige nu.

”Det kan være, man skal investere noget tid i at tage ud til dem og holde en gratis workshop, så de kan få et indblik i, hvad det er, man kan,” siger han.

Han anbefaler, at man finder de lokale ildsjæle og går gennem dem. Det er nemmere at få en leder til at betale for ens kurser, vejledninger eller behandlinger, hvis der er en gruppe medarbejdere, som kan se en rigtig god mening med det.

Både Anne Marie Horn og Thomas Melbye anbefaler desuden, at man får lavet en god hjemmeside, at man måske opretter en blog eller selv skriver nogle artikler.

Og så er det selvfølgelig vigtigt at have styr på momsregler, regler for markedsføring og regler for bogføring.

Thomas Melbye anbefaler, at man undersøger, om ens kommune har et tilbud til iværksættere på linje med Københavns Erhvervshus, hvor man kan få vejledning i at håndtere de forskellige regler.

Tilmeld dig DAPs nyhedsbrev

Hold dig opdateret

LOGIN