Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

  • Forside
  • /
  • Kurser
  • /
  • Webinar om ergonomi: tips til indstilling af din eller andres arbejdsplads

Webinar om ergonomi: tips til indstilling af din eller andres arbejdsplads

Sidder du godt på din egen arbejdsplads – og vil gerne du lære andre at sidde godt? Her er en unik mulighed for en faglig opgradering indenfor ergonomi.

Er arbejdspladsen ikke indstillet korrekt, bruger man for meget energi og koncentration på spændinger og smerter i ryg, skuldre og arme. Smerter i kroppen er en af de hyppigste arbejdsmiljøudfordringer, vi støder på – og det er en af de største årsager til sygedage i virksomhederne.

På det her webinar sætter vi fokus på ergonomi på arbejdspladsen. Du får en grundig forståelse for, hvordan du kan hjælpe folk til at arbejde i hensigtsmæssige og varierede arbejdsstillinger på både kontoret og hjemmekontoret. De fleste steder har et velfungerende møblement, som ikke er udnyttet og indstillet korrekt. Små korrektioner kan give en stor forbedring, som kan ses på øget effektivitet og mindre sygefravær.

På dette webinar vil du lære:

  • Hvad er vigtigt ved indstilling af stolen?
  • Hvad er en god udgangshøjde for et bord og hvorfor?
  • Hvad gør man, hvis man har to skærme?
  • Hvordan sidder man mest aflastet med sit tastatur og sin mus?
  • Hvilke hjælpemidler er relevante og hvornår?
  • Hvilke alternativer er der, hvis man arbejder hjemmefra, og ikke har alt i udstyr?

Du vil ikke bare lære, hvordan du kan hjælpe andre til aflaste kroppen med god ergonomi, men også få en dybere forståelse af hvorfor.

Ja – det er rigtigt, at den næste stilling altid er den bedste, meeeen… helst ud fra en god udgangsstilling!

Tilmelding

Dato
12. okt. 2021

Underviser
Pernille Mørup

Pris
250 kr. for medlemmer
175 kr. for studerende
350 kr. for ikke medlemmer

Om underviseren

Pernille Mørup har mere end 20 års erfaring med forandringsprocesser i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Hun har stor erfaring med at afholde kurser og webinarer om ergonomi, stress og mindfulness.

Hun er psykomotorisk terapeut, mindfulnessinstruktør og Life- & Business Coach.

Hvornår

12. oktober 2021 fra 16.00-18.00

Arrangementet foregår online. Du modtager link et par dage før afholdelse.

Optagelse af webinar

Vi optager webinaret, så det kan ses af de tilmeldte, når det passer. Efterfølgende er det tilgængeligt i 7 dage.

Når vi optager, vil deltagernes opgivne navn, billede og det, de evt. deler på deres skærm, vil blive optaget. Det er muligt at slå kamera fra, hvis man ikke vil optages, men det opgivne navn vil stadig fremgå på optagelsen.

Videooptagelsen vil kun blive delt internt til dem, som har tilmeldt sig webinaret og må ikke deles med andre.

For yderligere information

Kursuskoordinator i DAP
Rikke Aastrup Jensen, raj@dap.dk

Bliv inspireret

Vi arrangerer kurser særligt målrettet psykomotoriske terapeuter

Se alle kurser

Tilmeld dig DAPs nyhedsbrev

Hold dig opdateret

LOGIN