Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

  • Forside
  • /
  • Kurser
  • /
  • Webinar: Sorg – hvordan kan vi arbejde med det?

Sorg – hvordan kan vi arbejde med det?

Sorg er en grundlæggende følelse og tilstand, som vi kan opleve ved forskellige former for tab. Vi kan opleve sorg, når et menneske dør, som har betydning for os. Men vi kan også opleve sorg, hvis vi fx mister vores arbejde, vores helbred, vores partner/familie i en skilsmisse, kontakten til os selv etc.

Sorg kan på den måde opstå i mange situationer, og den vil derfor ofte være noget, vi som psykomotoriske terapeuter vil møde på forskellig vis i vores arbejde med andre mennesker.

Men hvordan kan vi som fagprofessionelle forholde os til sorgen og arbejde med den, når vi møder den?

Mette Axel Petersen er psykomotorisk terapeut, og hun har igennem flere år haft fokus på sorg i sit psykomotoriske virke. Hun underviser indenfor fødselsområdet og har her grupper med kvinder, der har mistet et spædbarn under graviditeten, under fødslen eller i tiden efter. Mette har også egen klinik, hvor hun har individuelle behandlinger med klienter med forskellige sorgproblematikker inde på livet.

I dette webinar vil Mette fortælle om sin måde at arbejde med sorg på; hendes tilgang, arbejdsmetoder og fokus. Ud fra sine egne erfaringer vil hun også fortælle om sorgens udtryk og udfordringer, nyere sorgteori og ”dansen” med sorgen, samt hvordan vi som psykomotoriske terapeuter kan være med til at facilitere sorgen og være med den – også kropsligt.

Webinaret afholdes over Zoom med mulighed for at stille spørgsmål og evt. erfaringsudveksle til sidst i webinaret.

Optagelse af webinar

Vi optager webinaret, så det kan ses af tilmeldte på et senere tidspunkt.

Det betyder, at deltagernes opgivne navn, billede og det, de evt. deler på deres skærm, vil blive optaget. Det er muligt at slå kamera fra, hvis man ikke vil optages, men det opgivne navn vil stadig fremgå på optagelsen.

Videooptagelsen vil kun blive delt internt til dem, som har tilmeldt sig webinaret.

Tilmelding

Dato
21. apr. 2021

Underviser
Mette Axel Petersen

Pris
125 kr. for medlemmer
75 kr. for studerende
200 kr. for ikke-medlemmer

Om underviseren

Mette Axel Petersen er psykomotorisk terapeut. Hun har 15 års erfaring med psykomotorisk behandling i egen klinik med fokus på bl.a. sorg og stress, samt som underviser indenfor fødselsområdet ved FOF Århus.

Tid og “sted”

Onsdag d. 21. april 2021 kl. 16.30-18.00

Webinaret foregår via Zoom, og I vil få tilsendt mødelinket via mail. Hvis du logger på via en computer, kan du komme på blot ved at trykke på linket. Hvis du logger på via en tablet eller telefon skal du først downloade app’en ”ZOOM Cloud Meetings” og derefter komme på ved at bruge linket.

Startet

 

Sidste tilmeldingsfrist er d. 21. april 2021

For yderligere information

Kursuskoordinator i DAP
Rikke Aastrup Jensen, kursus- og projektkoordinator, raj@dap.dk

Bliv inspireret

Vi arrangerer kurser særligt målrettet psykomotoriske terapeuter

Se alle kurser

Tilmeld dig DAPs nyhedsbrev

Hold dig opdateret

LOGIN