Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

Samlingsdag: Karakterstrukturerne ifølge Bodynamic – sammenhæng mellem krop og psyke

Vores personlighed skaber vores kropsholdning – og omvendt!

”Jeg bliver mig, gennem min krop”

På denne samlingsdag præsenteres Bodynamic og dets overordnede teorier. Efterfølgende dykker vi ned i de syv karakterstrukturer, som har hvert sit udviklingstema.

Hver karakterstruktur er afspejlet i kroppens muskler.

Alt efter hvor i vores udvikling, vi ikke er blevet mødt optimalt, vil det kodes i kroppens muskler, så muskulaturen vil blive enten over- eller underspændt (hypoton eller hyperton).

Samtidig vil kodningen sætte sit præg på personligheden (eller karakteren, om du vil). Man kan her tale om en eller flere karakterstrukturer, som vil præge individet, med dertil hørende ressourcer og udfordringer.

Gennem kropslige øvelser samt kognitiv forståelse kan kodningen ændres.

I oplægget præsenteres de 7 karakterstrukturer, både med fokus på, hvordan de rent kropsligt ser ud, og hvordan de kommer til udtryk psykisk.

Oplægget vil være en blanding af teori og kropslige øvelser. Der gennemgås eksempler på øvelser, som er relevante for de enkelte karakterstrukturer.

 

HVAD ER BODYNAMIC? En kort introduktion

Bodynamic er en krops- og psykoterapeutisk uddannelse (medlem af Danske Psykoterapeuter). Uddannelsen er grundlagt af bl.a. afspændingspædagog Lisbeth Marcher.

Bodynamic tager udgangspunkt i de menneskelig grundvilkår, som er en dans mellem vores egen værdighed (“væren-dig-selv”) og samhørighed med andre.

Bodynamics inspirationskilder og forståelse bygger på udviklingspsykologien, afspændingspædagogikken, evolutions- og dyreforskning, krops-psykologiens historie  og Hjerneforskning.

”Jeg sanser livet, før jeg begriber det”

Tilmelding

Dato
14. dec. 2020

Underviser
Mette Borghus

Pris
450 kr. for medlemmer
400 kr. for studerende
650 kr. for ikke-medlemmer

Om underviseren

Jeg er uddannet Psykomotorisk Terapeut i Randers.

Efter endt uddannelse havde jeg et godt indblik i håndtering af over- og underspændte muskler, men savnede viden om årsagerne og betydningen i den specifikke muskel. Det var derfor klart for mig, at jeg måtte lære mere om krop-/psykesammenhængen.
Bodynamic var et oplagt valg ,da dette bygger på mange af de samme teorier med hensyn til kroppen, men går et lag dybere og er mere terapeutisk.

Jobmæssigt har jeg flere bolde i luften. Jeg underviser hold i Motion & Velvære og Bækkenbundstræning, og jeg giver individuel psykomotorisk behandling og massage.

I min psykomotoriske behandling inddrager jeg meget af den teori og viden, som jeg har tilegnet mig både fra Bodynamics Foundation uddannelsen og (igangværende) efteruddannelse til certificeret Bodynamic Krops Psykoterapeut.

Jeg glæder mig til at holde oplæg om det, som fagligt interesserer mig allermest!"

Dato:

14. december fra 16.30-20.30

Sted:

DAP, Staunings Plads 3, 1607 København V.

Pris:

For medlemmer: 450 kr.

For studiemedlemmer: 400 kr.

For ikke-medlemmer: 650 kr.

Tilmeldingsfrist den 4. december 2020

 

Startet

 

Kursusgebyret refunderes ikke, hvis du melder fra. Læs handelsbetingelserne her.

For yderligere information

Kursuskoordinator i DAP Rikke Aastrup Jensen, kursus- og projektkoordinator, raj@dap.dk.

Kursusafholdelse og covid-19

DAP følger sundhedsmyndighedernes covid-19-retningslinjer, der skal forebygge spredning af smitte.

På alle vores kurser er der sprit til rådighed, ved kursets start gennemgås retningslinjerne, og deltagerne opfordres til passe godt på sig selv og hinanden.

Har du covid-19-lignende symptomer, også i mild grad, beder vi dig blive hjemme fra kurset.

Bliv inspireret

Vi arrangerer kurser særligt målrettet psykomotoriske terapeuter

Se alle kurser

Tilmeld dig DAPs nyhedsbrev

Hold dig opdateret

LOGIN