Modul 3: Psykomotorisk procesarbejde med tænkning i centrum
Ved procesarbejde arbejdes der med klienten i udviklende psykomotoriske forløb med afsæt i fænomenologiske-, narrative-, kropsterapeutiske-, neuropsykologiske- og metakognitive-/ACT-tilgange.
Klienter med mange forskellige slags problematikker kan gå i proces og lære at forstå sig selv, kroppen og samspillet mellem kroppen, sig selv og andre på en dybere måde. Samtidigt kan de lære at gøre sig fri af uhensigtsmæssige og fastlåste mønstre.
Efteruddannelsen til psykomotorisk procesterapeut består af i alt fire moduler, og dette er modul 3.
Alle moduler vil indeholde samtale, manuelle teknikker og øvelser. Der vil være et gennemgående fokus på ressourcer og mestring, så klienten lærer at mestre at gå ind og ud af processen med brug af f.eks. kropsanker og andre beroligende teknikker, så klienten ikke overvældes i processen.
Denne gang arbejder vi med de uhensigtsmæssige og fastlåste mekanismer i klientens tænkning. Vi arbejder med begreber som selvet, opmærksomhed, accept, overbevisninger og handling.
Der er fokus på samtaledelen og øvelser på dette kursus. På dette kursus arbejder vi med at hjælpe klienten til at skelne selvet fra tanker, billeder, følelser og kropslige oplevelser, sådan at klienten i højere grad kan observere frem for at identificere sig med fænomenerne og dermed skabe mulighed for at reflektere og skabe nye muligheder for at handle og opnå mestring af tankemæssige processer.
Efter dette kursus kan du tilbyde klienter selvudviklende og forløsende procesarbejde med de psykiske fænomener (tankemylder, dårligt selvværd, angst, bekymring osv), som kan holde klients psyke og krop fastlåst i uhensigtsmæssige mønstre.
Tilmelding
Dato
25. jun. 2022
Underviser
Siff Skovenborg
Pris
2.800 kr. for medlemmer
3.550 kr. for ikke medlemmer
Om underviseren
Siff L. E. Skovenborg (1965) er uddannet på Skolen for Kropsterapi og Afspænding (1995) og er cand.comm. (2003) og har i ca. 25 år arbejdet med individuel psykomotorisk terapi og undervisning.
I dag har hun virksomheden Kropsliv.dk, hvor hun udbyder individuel psykomotorisk terapi på Sydhavsøerne med speciale i kroniske smerter, angst og senfølger, derudover er der en tilhørende forlagsvirksomhed og der udbydes fagprofessionelle kurser i København og Jylland.
Siff har tidligere været lektor på psykomotorikuddannelsen i Hillerød (2009-2017) og har der været med til at udvikle fagets indhold og tilgange med særlig fokus på nyere evidensbaseret viden sat i spil med de traditionelle øvelser, behandling og faglige grundbegreber.
Hvornår
25 og 26. juni 2022
Lørdag: 10-17, søndag: 9.30-16.30
Sted
APA, Borgervænget 7A, 2100 København Ø
Tilmeldingsfrist 25. juni 2022
Kursusgebyret refunderes ikke, hvis du melder fra. Læs handelsbetingelserne her.
For yderligere information
Kursuskoordinator i DAP
Rikke Aastrup Jensen, raj@dap.dk