Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

Opnå overskud i økonomien!

Har du nogensinde ønsket dig økonomisk overskud uden stress og med ro i maven? Vil du lære at mestre dine penge, undgå bekymringer og skabe følelsesmæssig balance i forhold til din økonomi?

DAP har indgået samarbejde med Lars Lindhart, som i forvejen er underviser på vores kursus i selvstændig virksomhed som psykomotorisk terapeut.

Du vil på dette forløb lære at få overskud i din økonomi, både i hovedet, i kroppen og ikke mindst på kontoen! Du vil lære at styre dine penge, så de ikke styrer dig. Denne strategi er universel og giver resultater for både høje indkomster og lave indkomster.

Strategien er skabt ud fra et lille forskningsprojekt, hvor Lars har undersøgt mange forskellige økonomier og fundet det, som fungerer for alle og sat det sammen i en sammenhængende strategi, som kan implementeres af alle.

Lars har både arbejdet med mennesker, der har haft flere millioner på kontoen og med førtidspensionister, som bestemt ikke har haft meget at rykke rundt med. Strategien er fuldstændig den samme og virker i begge scenarier.

Undervisningen omhandler disse 4 temaer:

  • Overblik: Dybdegående analyse af din økonomi for at skabe det nødvendige overblik.
  • Dagligdag: Strategier til at skabe økonomisk overskud i hverdagen, herunder bevidsthed om ubevidste mønstre og eliminering af impulskøb.
  • Gæld: Håndtering af gæld med fokus på mindset og prioriteringer.
  • Fremtid: Planlægning for at opretholde gode økonomiske vaner og styrke din økonomi over tid.

 

Det praktiske

Forløbet strækker sig over tre online undervisninger á 2,5 timers varighed. Undervisningen vil foregå over Zoom.

Du modtager powerpoint-præsentationen efter hver session.

Derudover modtager du en times individuel vejledning tilpasset dine behov, og hvor i forløbet du har brug for det.

Tilmelding

Dato
26. feb. 2024

Underviser
Lars Lindhart

Pris
1.500 kr. for medlemmer
1.800 kr. for ikke-medlemmer

Om underviseren

Lars Lindhart er bl.a. uddannet revisor og psykomotorisk terapeut, og han har erfaring med at være selvstændig.

Hvornår

  • Mandag den 26. februar 2024
  • Mandag den 18. marts 2024
  • Onsdag den 10. april 2024

Alle dage er det fra 17-19.30, online. Bemærk! Undervisningen bliver ikke optaget.

Det siger tidligere deltagere på Lars’ forløb

“Lars er som underviser meget naturlig, jordnær, autentisk og meget pædagogisk. Det komplekse bliver gjort enkelt, og der er et meget trygt rum til at dele de ting, som kan være svært ifht. økonomi. Jeg har fået meget mere ud af kurset end jeg regnede med – det er en bevidsthed, som jeg kan mærke er fundamental for min fremtid”.
Birgithe, 39 år, psykomotorisk terapeut

“Lars er en dejlig underviser, der sætter undervisningen på et jordnært niveau, og i en kontekst der giver mening ind i det, som vi deltagere kommer med”.
Eva, 31 år, psykomotorisk terapeut

“Undervisningen var godt tilrettelagt og gav et godt billede på, hvordan man selv styrer sin økonomi. Lars gør undervisningen underholdende, og Lars er god til at svare på deltagernes spørgsmål, selvom de er meget forskellige. Det kan være sårbart at spørge om økonomi, fordi man kan føle sig pinlig eller skamfuld over valg, man har taget, men det var et meget trygt rum, og der var intet, som blev dømt eller set ned på”.
Lone, 51, flexjob

Tilmeldingsfrist 19. februar 2024

Startet

Kursusgebyret refunderes ikke, hvis du melder fra. Læs handelsbetingelserne her.

For yderligere information

Kursuskoordinator i DAP
Rikke Aastrup Jensen, raj@dap.dk

Bliv inspireret

Vi arrangerer kurser særligt målrettet psykomotoriske terapeuter

Se alle kurser

Tilmeld dig DAPs nyhedsbrev

Hold dig opdateret

LOGIN