Online foredrag om autisme og tilknytning
Med udgangspunkt i Birgittes egne erfaringer som mor til en ung mand med autisme og som psykomotorisk terapeut med en efteruddannelse i børn og sansemotorik vil oplægget dreje sig om udfordringer med kontakt og tilknytning relateret til autisme. Disse udfordringer kan nemt blive forvekslet med andre tilknytningsproblematikker, og det er derfor vigtigt med en viden om autisme for at kunne skelne de forskellige problematikker fra hinanden.
Oplægget vil desuden komme ind på sanseintegration ift. autisme, og hvordan den anderledes måde at sanse og percipere på kan have indflydelse på kontakt og samspil.
Birgittes viden om autisme, almen faglig viden om tilknytningsproblematikker og viden om børn og sansemotorik vil spille en central rolle som en integreret del af oplægget, men det vil først og fremmest være en erfaringsbaseret fortælling som forælder og mor.
Webinaret starter kl. 17 og er i kategorien “interview og dialogbaseret oplæg”. Til sidst vil der være mulighed for at stille spørgsmål.
Vi bruger Teams som “online mødelokale”, og link til mødet vil blive delt via mail. Hvis du logger ind via computer, kan du logge direkte ind. Hvis du bruger tablet eller telefon, skal du først downloade Microsoft Teams appen og oprette en bruger.
Optagelse af webinaret
Vi optager webinaret, så det kan ses af tilmeldte på et senere tidspunkt.
Det betyder, at deltagernes opgivne navn, billede og det, de deler på deres skærm, vil blive optaget.
Det er muligt at slå kamera fra, hvis man ikke vil optages. Det opgivne navn vil dog stadig fremgå på optagelsen.
Videooptagelsen vil kun blive delt med dem, som har tilmeldt sig webinaret!
Tilmelding
Dato
02. mar. 2021
Underviser
Birgitte Mølgaard
Pris
125 kr. for medlemmer
50 kr. for studerende
200 kr. for ikke-medlemmer
Om underviseren
Birgitte Mølgaard har stor viden om autisme, om tilknytningsproblematikker og om børn og sansemotorik.
Tid
Tirsdag d. 2. marts 2021 fra 17-18.30
For yderligere information
Kursuskoordinator i DAP
Rikke Aastrup Jensen, kursus- og projektkoordinator, raj@dap.dk