Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

  • Forside
  • /
  • Kurser
  • /
  • Manuelle teknikker med Hjorth og Jürgensen: Nakke, skuldre, lænd og bækken

Manuelle teknikker med Hjorth og Jürgensen: Nakke, skuldre, lænd og bækken

Du kender sikkert både Bodil Hjorth og Carsten Jürgensen – hvis ikke, så er det her en oplagt mulighed for at lære dem at kende. De har haft en række udsolgte kurser i København i 2022, og nu kommer de til Jylland i 2023.

Glæd dig til et heldagskursus i mesterlære med fokus på at udvide din værktøjskasse med Bodils og Carstens yndlingsgreb til nakke, skuldre, lænd og bækken. Der bliver god tid til demonstration, afprøvning og vejledning.

Kurset henvender sig både til dig, der er studerende og har bestået behandlingseksamen, til dig som er nyuddannet, til dig som har været væk fra behandlerrollen i længere tid og til dig, som blot ønsker mere variation af manuelle teknikker.

Undervisningen vil tage udgangspunkt i behandling på briks, og der bliver demonstreret greb i både mave-, ryg- og sideliggende stilling.

Formiddag: Behandlingsgreb til nakke og skuldre

Vores krop er skabt til at bruge de store muskelgrupper i mange timer dagligt og de små muskelgrupper få timer dagligt. Med det arbejdsliv mange har i dag, ender vi ofte med at overforbruge de små muskelgrupper med det resultat, at særligt skulder- og nakkeområdet bliver belastet, og det opleves også ofte knyttet til stress og belastning. God psykomotorisk behandling af området kan medvirke til at genetablere kontakte mellem hoved og krop.

Eftermiddag: Behandlingsgreb til lænd og bækken

Lænd og bækken er centralt i kroppen og i den psykomotoriske behandling. Et velfungerende lænde- og bækken område er afgørende for basale kropsfunktioner og er en hyppig henvendelsesårsag i den psykomotoriske klinik. Der er mange sejlivede variationer af problemer i dette område, hvorfor det giver mening at udvide sit repertoire af greb og tilgange til behandlingen.

OBS: Der vil ikke blive gennemgået anatomi for områderne, så hvis du har brug for opfriskning af muskler, vil vi anbefale at du læser op på det hjemmefra.

Tilmelding

Dato
04. feb. 2023

Underviser
Bodil Hjorth og Carsten Jürgensen

Pris
1.600 for medlemmer
1.100 for studerende
2.050 for ikke-medlemmer

Om underviseren

Bodil og Carsten har begge mere end 30 års erfaring som psykomotoriske terapeuter, og de har begge undervist på uddannelsen både før og efter den blev til en professionsbachelor.

Hvornår

4. februar 2023, kl. 09.30-16.30

Sted

AOF Vejle

Sønderbrogade 34, 1.

7100 Vejle

 

Tilmeldingsfrist 4. februar 2023

Startet

Kursusgebyret refunderes ikke, hvis du melder fra. Læs handelsbetingelserne her.

For yderligere information

Kursuskoordinator i DAP
Rikke Aastrup Jensen, raj@dap.dk

Bliv inspireret

Vi arrangerer kurser særligt målrettet psykomotoriske terapeuter

Se alle kurser

Tilmeld dig DAPs nyhedsbrev

Hold dig opdateret

LOGIN