Manuelle teknikker med Hjorth og Jürgensen: Lænd og bækken
Du kender sikkert både Bodil Hjorth og Carsten Jürgensen. Nu kan du opleve dem sammen på tre kurser om manuelle teknikker – her med fokus på lænd og bækken!
De tre kurser tager afsæt i hver deres afgrænsede kropsområde, og de har fokus på at udvide din værkstøjskasse med behandlingsgreb. Undervisningsformen er mesterlære med god tid til afprøvning af og vejleding i både Bodils og Carstens yndlingsgreb.
Kurserne henvender sig både til dig, der er studerende og har bestået behandlingseksamen, dig som er nyuddannet, dig som har været væk fra behandlerrollen i længere tid, og til dig som blot ønsker genopfriskning eller variation af manuelle teknikker.
Undervisningen vil tage udgangspunkt i behandling på briks.
På dette kursus om lænd og bækken
Lænd og bækken er centralt i kroppen og i den psykomotoriske behandling. Et velfungerende lænd- og bækkenområde er afgørende for basale kropsfunktioner og er en hyppig henvendelsesårsag i den psykomotoriske klinik. Der er mange sejlivede variationer af problemer i dette område, hvorfor det giver mening at udvide sit repertoire af greb og tilgange til behandlingen.
Der bliver demonstreret greb i både mave-, ryg- og sideliggende stilling.
Læs om de to andre kurser med Bodil Hjorth og Carsten Jürgensen her:
Manuelle teknikker med Hjorth og Jürgensen: Mave og bryst
Manuelle teknikker med Hjorth og Jürgensen: Nakke og skuldre
Tilmelding
Dato
10. sep. 2022
Underviser
Bodil Hjorth og Carsten Jürgensen
Pris
800 kr. for medlemmer
600 kr. for studerende
1.050 kr. for ikke-medlemmer
Om underviseren
Bodil og Carsten har begge mere end 30 års erfaring som psykomotoriske terapeuter, og de har begge undervist på uddannelsen både før og efter den blev til en professionsbachelor.
Hvornår
10. september 2022, kl. 10.00-14.30
Sted
APA
Borgervænget 7A, 1.
2100 Kbh Ø
Tilmeldingsfrist 1. september 2022
Kursusgebyret refunderes ikke, hvis du melder fra. Læs handelsbetingelserne her.
For yderligere information
Kursuskoordinator i DAP
Rikke Aastrup Jensen, raj@dap.dk