Kæbespændinger – hjælp din klient til at slippe dem!
Du kender det måske fra dig selv eller fra dine klienter: spændte kæber. Og udfordringen er reel. Hver eneste måned er der over 1000 mennesker, der søger svar på Google vedrørende spændinger og smerter i kæben.
På dette kursus dykker vi dybt ned i kæberne med Bodil Hjorth og Maja Nusbaum ved roret.
Få en god forståelse af symptomerne på kæbespændinger, og hvorfor kæbespændinger opstår.
Om formiddagen vil Bodil Hjorth undervise i behandling, greb og afspændingsøvelser til kæberne.
Efter frokost underviser Maja Nusbaum i kropsbevidsthedsøvelser i 1:1-kontakt, som for eksempel verbal guidning, til at sanse forskellige sammenhænge.
Øvelserne kan bruges til at hjælpe klienten med at sætte kæbespændingerne i sammenhæng med resten af kroppen og med hverdagen i øvrigt. Der vil både være øvelser, hvor man har hænderne på, men også, hvor det er ren verbal guidning. Desuden gives der eksempler på små “fokus-opgaver”, man kan give klienten med hjem.
Undervisningen veksler mellem undervisning af hele gruppen samt arbejde med en enkelt deltager og vil i høj grad være praksisrettet.
Vi glæder os til en spændende dag i kæbespændingernes tegn!
Tilmelding
Dato
04. dec. 2020
Underviser
Bodil Hjorth og Maja Nusbaum
Pris
1.000 kr. for medlemmer
800 kr. for studiemedlemmer
1.350 for ikke-medlemmer
Om underviseren
Bodil Hjorth har 25 års erfaring med psykomotorisk kropsterapi med speciale i spiseforstyrrelser, angst, stress- og overbelastningssymptomer samt hovedpine og muskel- og ledsmerter.
Maja Nusbaum er uddannet Psykomotorisk Terapeut i 2007. Medgrundlægger af konceptet Mindful Moving, én af de undervisningsmetoder, som hun i dag bruger i sit arbejde.
Dato:
4. december fra 9-16
Sted:
APA, Borgervænget 7, 2100 København Ø
Pris:
For medlemmer: 1.000 kr.
For studiemedlemmer: 800 kr.
For ikke-medlemmer: 1.350 kr.
Tilmeldingsfrist den 27. november 2020
Kursusgebyret refunderes ikke, hvis du melder fra. Læs handelsbetingelserne her.
For yderligere information
Kursuskoordinator i DAP Rikke Aastrup Jensen, kursus- og projektkoordinator, raj@dap.dk.
Kursusafholdelse og covid-19
DAP følger sundhedsmyndighedernes covid-19-retningslinjer, der skal forebygge spredning af smitte.
På alle vores kurser er der sprit til rådighed, ved kursets start gennemgås retningslinjerne, og deltagerne opfordres til passe godt på sig selv og hinanden.
Har du covid-19-lignende symptomer, også i mild grad, beder vi dig blive hjemme fra kurset.