Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

Nyheder

DAP betaler for deltagelse i Open Classes

11. december 2019

Fremover vil der ikke blive afholdt Faglige fora i Jylland. Til gengæld betaler DAP for deltagelsen for medlemmer, der vil med til Open Classes på VIA i Randers. Næste gang er 3. november 2020.

Fremover vil vi ikke længere afholde Faglige fora i Jylland. Til gengæld betaler DAP deltagergebyret for de medlemmer, som ønsker at deltage ved Open Classes, som VIA afholder på uddannelsen i Randers. Tilbuddet gælder naturligvis lige meget, hvor du bor i landet.

Undtaget fra betaling er aftensmaden, som deltagerne betaler selv ved både Faglige fora på Sjælland og Open Classes.

Næste gang der er Open Classes er den 3. november 2020. Temaet er psykomotoriske værdier i praksis. Vi vender tilbage i fagbladet, på dap.dk og i nyhedsbrevet med mere om tilmelding og betaling.

Beslutningen om at sløjfe Faglige fora i Jylland skyldes først og fremmest, at det nye koncept for Faglige fora lægger sig rigtig meget op ad strukturen for Open Classes. Dermed giver det mest mening at tilbyde vores medlemmer gratis deltagelse til Open Classes, der er et velprøvet og velbesøgt koncept.

Vi vil selvfølgelig løbende gøre opmærksom på både Open Classes og Faglige fora Sjælland i fagbladet, i nyhedsbrevet og på dap.dk.

Open Classes og Faglige fora

Open Classes bliver afholdt af psykomotorikuddannelsen i Randers. Hver gang har et specifikt tema.

Næste gang er 3. november 2020, hvor temaet er psykomotoriske værdier i praksis.

Faglige fora bliver afholdt af Danske Psykomotoriske Terapeuter to gange om året i København. Næste Faglige fora er den 21. oktober klokken 16-20. Læs mere her.

Tilmeld dig DAPs nyhedsbrev

Hold dig opdateret

LOGIN