Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

Nyt fra formanden

Årsmøde 2019: Kom med, kom med!

31. oktober 2019


Ditte-Marie Post, formand for Danske Psykomotoriske Terapeuter. Foto: Sofia Busk

Jeg glæder mig fagligt i denne tid, jeg glæder mig til Årsmødet i Odense 16. november, fordi jeg ser frem til at tale fag og faglighed med mine fagfæller, og høre om, hvordan og hvor de bruger deres fag.

For at citere forsiden på det seneste fagblad: ”Vi skal tale meget mere om vores fag”, både til et årsmøde, men også på Facebook, over kaffen, på kurser og til dem omkring os, der vil høre. …

Snakken bliver jo af en særlig karakter, når vi taler sammen, os, der arbejder med, og interesserer os for psykomotorik.

Erfaringer, refleksioner, netværk og gode idéer, det er noget af det, jeg selv lærer meget af, og det er jeg nok ikke ene om. Og der bliver spændende at nærme os kernen, kernefagligheden, i de versioner vi forstår den, og anvender den.

Jeg ser frem til at høre om ligheder og forskelle, muligheder og umuligheder, om anvendelse og anerkendelse og om alt muligt andet.

Maria Lindhardt har gjort et stort stykke arbejde med at udarbejde beskrivelser af psykomotoriske terapeuters arbejde på syv forskellige hovedområder, og det bliver spændende at høre hendes oplæg og at følge den røde tråd ud i sparringsgrupperne bagefter.

Årsmødet er gratis at deltage i, og du får transporten betalt (se hvordan der, hvor du tilmelder dig).

Så hvis du kan den 16. november, så tilmeld dig straksog begynd at glæde dig, ligesom jeg.

Årsmødet den 16.november er naturligvis hverken den eneste eller den sidste gang, hvor vi skal tale fag og kernefaglighed, det er noget, vi skal vende tilbage til og tale om igen.

Vel mødt den 16.november – og også andre dage

Vi tales ved
Ditte-Marie Post

Oktober 2019

Tilmeld dig DAPs nyhedsbrev

Hold dig opdateret

LOGIN