Virksomhedspraktik sikrede Laura ønskejobbet!

For knap et år siden blev Laura Munksgaard Svendsen færdiguddannet som psykomotorisk terapeut på VIA i Randers. I sine praktikker på uddannelsen havde hun været på fødeafdelingen på Skejby, og der blev hun bekræftet i, at ønskescenariet for hende ville være at arbejde psykomotorisk med graviditet, fødsel og moderskabet.

Som færdiguddannet lavede hun derfor en aftale med sig selv: Hun ville give sig selv 6 måneder til at gå efter en ansættelse indenfor netop de områder, og hvis det ikke gav pote, ville hun derefter udbrede sin jobsøgning til andre områder.

Den 1. januar 2023 begyndte Laura som psykomotorisk terapeut på fødeafdelingen på Kolding Sygehus, og hun nåede således lige akkurat sit mål om at finde ønskejobbet inden for det halve år. I det følgende skal vi se på, hvordan og hvorfor det lykkedes.

Tre nej’er slog ikke Laura ud

Efter at være blevet færdig begyndte Laura som noget af det første at ringe til de fødeafdelinger, der ligger tættest på Stilling ved Skanderborg, hvor hun bor, for at høre om mulighederne for ansættelse. Hun ringede først til Skejby, som desværre sagde nej. Herefter ringede hun til Randers Sygehus, som også sagde nej, hvorefter hun desværre også fik nej fra regionshospitalet i Horsens. Ovenpå tre nej’er ville mange måske overveje at kaste håndklædet i ringen, men ikke Laura. Hun udvidede derimod sin geografiske radius, og da hun så, at de søgte jordemødre i Kolding, ringede hun til dem.

På fødeafdelingen i Kolding opfordrede de Laura til at sende en ansøgning, hvilket hun så selvfølgelig gjorde. I den gik Laura efter at opnå en reel ansættelse, men hun præsenterede dem samtidig for muligheden af at komme i fire ugers virksomhedspraktik hos dem først. En sådan mulighed ville ikke kun give fødeafdelingen et indblik i, hvad hun som psykomotorisk terapeut kunne bringe til afdelingen, det ville også give hende selv et indtryk af, hvordan det ville være at arbejde der.

Fødeafdelingen gik med på ideen, og Laura begyndte i virksomhedspraktik med henblik på ansættelse den 15. november 2022. At det var med henblik på ansættelse, fritog Laura fra at søge andre job i perioden, ligesom det selvfølgelig gjorde det endnu mere attraktivt for hende at være i praktik at vide, at der faktisk var et reelt ønske om ansættelse efter praktikken.

Som den første og indtil videre eneste psykomotoriske terapeut på fødeafdelingen bestod en stor del af virksomhedspraktikperioden i at finde ud af, hvordan Lauras kompetencer kunne komme bedst i spil. Laura blev derfor flyttet lidt rundt mellem svangergangen, fødegangen og i konsultationen, mens de fra arbejdsgivers side skulle have styr på alt det med løn, vilkår, opgaver og ansættelsesrammer.

En del af fødselsaftale-teamet og fokus på arbejdsmiljø

Da praktikken var slut, blev Laura fra årsskiftet ansat på 25 timer, og hendes fokus er lige nu på det, de kalder fødselsaftale-teamet. Det er et team, som tager sig af de kvinder, som har noget med sig, for eksempel en traumatisk fødsel tidligere, at de er psykisk sårbare eller har en høj grad af fødselsangst. Hun er i gang med at udvikle undervisningsmateriale til nogle af fødegangens tilbud, for eksempel et forløb over fire gange til førstegangsfødende med angst for at føde og et forløb for flergangsfødende, som har traumatiske fødsler bag sig. Hvis den gravide ikke kan overkomme at være på hold, kan vedkommende komme i et 1:1-forløb hos Laura.

Foruden ovenstående består en del af Lauras stilling også af at forbedre jordemødrenes arbejdsmiljø. Jordemødre er nemlig ofte i høj arousal efter en fødsel, særligt hvis den har været dramatisk og udviklet sig uventet, så hvordan kan de regulere sig selv bedre og i det hele taget passe på sig selv i det krævende job, de har? Det hjælper Laura dem med.

Laura er enormt glad for sit arbejde, fortæller hun, og det er tydeligt for hende, at hun er landet i noget, der passer hende rigtig godt.

Hvordan lykkedes det Laura?

Laura er heldigvis ikke den eneste, for hvem det lykkes at skabe sin egen ønskestilling, men da det ikke er noget, man bare lige gør, opsummerer vi lige, hvordan hun egentlig har båret sig ad.

Med tanke på de tre nej’er Laura fik til at begynde med, og hvis man tænker på, at det faktisk var jordemødre og ikke psykomotoriske terapeuter, de søgte i Kolding, må man konkludere, at Lauras proces har været kendetegnet af vedholdenhed – og tålmodighed. Derudover, understreger Laura selv, har den været præget af forarbejde og forberedelse. Laura har virkelig undersøgt de afdelinger, hun har haft kontakt til, nøje ift. opbygning, struktur, arbejdsgange mv. En så grundig undersøgelse har gjort, at hun har kunnet omsætte og oversætte sin viden og erfaring til noget med direkte relevans for i det her tilfælde fødeafdelingen på Kolding Sygehus. Hun har kunnet vise dem, hvordan hendes kompetencer og faglige profil i øvrigt kan integreres i deres eksisterende praksis, og det har gjort det let for dem at forestille sig, hvordan det kunne blive. At de ansættelsesansvarlige tilmed ikke kendte til psykomotorik, førend Laura ringede til dem, viser jo bare, at man med den rette forberedelse kan opnå rigtig meget.

Laura lavede, hvad hun selv karakteriserer som en lidt atypisk ansøgning. Hun tegnede sig selv med 10 arme og skrev noget, der kendetegnede hende ud fra hver arm. Det gav et godt fundament at tale ud fra. Man skal turde tage nogle lidt atypiske valg, siger Laura, og hun har helt ret: Hvis ens ansøgning havner i en større bunke, og dem, der skal behandle den, ikke kender til psykomotorik, så skal der altså vækkes lidt opsigt på den ene eller den anden måde.

Til jobsamtalen var Laura selvfølgelig også forberedt til tænderne. Hun havde på forhånd tænkt, hvordan hun helt konkret, dvs. helt ned på øvelsesniveau, kunne arbejde med jordemødrenes arbejdsmiljø, ligesom hun havde forberedt, hvordan hun psykomotorisk kunne bidrage på afdelingen. Desuden, fortæller Laura, gjorde hun meget ud af at præsentere sig selv bredt. Hun var selvfølgelig først og fremmest psykomotorisk terapeut, men hun var også en kvinde, der selv har født tre gange. Desuden havde hun sit bachelorprojekt, som handler om de følelsesmæssige ar efter kejsersnit, med til samtalen for ved hjælp af alle dele af hendes profil at tegne et så relevant billede af hendes faglighed som muligt.

Strategien, sliddet og det hårde arbejde gav pote, og Laura fik som bekendt jobbet, men ifølge hende selv er der altså en meget vigtig pointe at trække ud af det her: En virksomhedspraktik er ikke noget dårligt. Tværtimod er det en virkelig god mulighed for både virksomhed og psykomotorisk terapeut, der kan bruges til at afklare, hvordan psykomotorikken kan bidrage, og om det er noget for den pågældende psykomotoriske terapeut.

Så vidt Laura husker, kan det tælles på én hånd, hvor mange af dem, hun har talt med i sin jagt på ønskestillingen, der har kendt til psykomotorik, så det er nok ikke utænkeligt, at en virksomhedspraktik kan blive nøglen til fastansættelse på et nyt område for en anden psykomotorisk terapeut en gang.

Tak til Laura for at ville dele sin historie og tillykke med resultatet af din ihærdige indsats – det er virkelig godt gået!