Hvad bruger vi ventetiden frem mod 17. maj på?
Fordi I – ligesom os – sikkert er meget optagede af, hvordan det vil gå med autorisationen, når den skal debatteres i Folketinget den 17. maj, bringer vi derfor her lidt nyt, selvom der ikke er meget konkret at berette.
Vi arbejder på højtryk på at overtale diverse politikere om, at psykomotoriske terapeuter skal have autorisation. Det er en proces, som gør, at vi ikke med sikkerhed ved, hvor hver og en af dem står lige nu, men en del af dem har vi fået positive tilkendegivelser fra.
Derudover prøver vi også at gå igennem pressen, hvor vi blandt andet med glæde kan fortælle, at vi har et debatindlæg i Altinget-Sundhed på vej, som kommer ud på tirsdag, og som vil forsøge at skabe fokus på problematikken.
Vi tæller ned hver dag, da der kun er 11 dage til forespørgselsdebatten.