Trivsel er meget andet end fravær af mistrivsel

Trivsel, god mental sundhed, velbefindende.

Det at have det godt i livet findes i mange forskellige udtryk. Men kan det egentlig sættes på formel?

Sundhedsstyrelsen har valgt at lave en oversættelse af den definition af mental sundhed, som Verdenssundhedsorganisationen WHO bruger. Den lyder således:

En tilstand af velbefindende, hvor individet kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagsudfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker.

Det er også den definition, som Line Nielsen, trivselsforsker og postdoc på Institut for Psykologi på Københavns Universitet og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, bruger som udgangspunkt for sin forskning. Hun er den ene af de to forskere, du vil møde i denne artikel.

Den anden er Pernille Steen Pedersen, der er stressforsker og adjunkt på Copenhagen Business School. De forsker i forskellige områder og belyser derfor forskellige aspekter af begrebet trivsel. Men de har også flere ting til fælles: Blandt andet at de begge gerne vil omsætte deres forskning til praksis, der kan bruges, og at de ikke mener, at ansvaret bør placeres hos den enkelte.

Line Nielsen er projektleder på projektet ABC for mental sundhed, som er den første forskningsbaserede mental sundhedsfremme-indsats i Danmark, der retter sig mod hele befolkningen. Indsatsen er organiseret som et partnerskab, der ledes af Institut for Psykologi på Københavns Universitet, hvor kommuner, organisationer og forskere arbejder sammen om at styrke trivsel. Pernille Steen Pedersen har netop udgivet bogen Stress og skam i arbejdslivet, og hun bruger en del af sin tid på at holde foredrag for arbejdspladser og ruste dem til at skabe et miljø, der giver bedre muligheder for håndtering af stress.

Definitionen af trivsel

Vi starter hos Line, der som noget af det allerførste slår fast, at trivsel er meget mere end fraværet af mistrivsel.

Det kan forekomme indlysende, men det er faktisk en nyere måde at anskue trivsel på, fortæller hun. Traditionelt har der i forskningen været meget fokus på risikogrupper og dem, der allerede har det svært.

”Man har tidligere haft en tendens til kun at måle dårlig mental trivsel. Vi har for eksempel målt på ensomhed, om man har været ked af det eller følt sig depressiv. Og så har man tænkt, at hvis man ikke følte sig ensom, var ked af, så betød det nok, at man havde det godt”, siger Line og slår fast:

”Men der skal jo meget mere til for at være i trivsel. Fravær af symptomer på mistrivsel gør det ikke alene”.

Og så er vi tilbage ved Sundhedsstyrelsens definition, som Line Nielsen egentlig synes er udmærket, fordi den anerkender, at mental sundhed er et bredt og holistisk begreb.

”Mental sundhed ligger rigtig meget i det levede liv. Når vi bliver syge, skal vi ind i sundhedsvæsenet og have noget behandling, men når det handler om trivsel, så inddrager det alle mulige andre områder end alene sundhedssektoren. Det handler rigtig meget om det, vi gør i vores daglige liv”, siger Line Nielsen.

Det afspejler sig da også i de tre forskningsbaserede råd, som ABC for mental sundhed har stillet op: Gør noget aktivt, gør noget sammen, og gør noget meningsfuldt.

Når det er sagt, er ansvaret for god trivsel ikke noget, man bare kan placere hos den enkelte, slår Line Nielsen fast.

”Der har været et meget individfokuseret perspektiv på mental sundhed i mange år, det har ofte handlet om, at man som menneske må lære sig nogle strategier og noget robusthed. Men det er vigtigt at få løftet det ud over den enkelte, så det ikke kun bliver et personligt ansvar og problem. Det er vigtigt at tænke på trivsel som noget, vi skaber sammen”, siger hun.

Lige præcis den tanke – at trivsel skal fremmes af fællesskabet – er også central hos Pernille Steen Pedersen. Men det vender vi tilbage til, for Line Nielsen har mere på hjerte.

Corona har ændret synet på trivsel

Og det handler faktisk om en problematik, som psykomotoriske terapeuter kender alt for godt: mangel på evidens. For at komme derhen tager vi dog lige en omvej omkring en pandemi:

”Jeg synes, der er sket rigtig meget med opfattelsen af trivsel under corona. Bredt set er der kommet en større forståelse af, at mental sundhed og trivsel også handler om sociale relationer. Det er blevet tydeligt for de fleste, hvad der sker, når man ikke kan se hinanden og gøre de ting, der giver en energi”, siger Line Nielsen og fortsætter:

”Trivsel er ikke bare noget, der er rart at have. Det er vigtigt på alle mulige fronter. Vi ved fra forskningen, at trivsel hænger sammen med vores evne til at lære, til at gennemføre en uddannelse, til at arbejde og til at kunne bidrage til samfundet. Og der er faktisk kommet en forståelse af, hvor vigtig trivsel er, som har manglet tidligere”, siger hun.

Men der er desværre stadig et stykke vej fra den erkendelse, til at samfundet faktisk anlægger et mere trivselsfremmende fokus. Blandt andet fordi der er en evig kamp om midlerne.

”Hvis der skal laves en indsats for mental sundhedsfremme, vil man gerne have, at det er evidensbaseret. Men det er svært for os at hive penge hjem til forskning, så vi kan afprøve ting og skabe den evidens for trivselsfremmende tiltag, som der skal til”, siger hun.

Hvis Line Nielsen fik en stor pose penge, ville hun gøre meget mere for at styrke forskning i mental sundhedsfremme og den partnerskabstanke, der også ligger bag ABC for mental sundhed.

”Samarbejdet mellem organisationer, kommuner og forskere skal dyrkes endnu mere, og det forskningsbaserede grundlag for mental sundhedsfremme bør styrkes. I Danmark har vi i forbindelse med indsatser omkring mental sundhed primært fokuseret på behandling og målrettet forebyggelse. Imidlertid peger både nationale og internationale eksperter på, at hvis vi skal gøre os håb om at forbedre den mentale sundhed samt at knække kurven med det stigende antal psykiske lidelser, er vi nødt til at investere i og prioritere mental sundhedsfremme som et supplement til forebyggelse og behandling”, siger hun.

Floden

Line Nielsen påpeger flere gange under interviewet, at det er vigtigt som samfund at stoppe op og spørge sig selv, om vi gør det godt nok. Især når det handler om trivsel hos unge mennesker.

”Når så mange har problemer, er det nok ikke, fordi vi alle sammen render rundt og er nogle urobuste mennesker. Måske er det mere, fordi vi har fået skabt nogle rammer, der ikke er særlig trivselsfremmende. Jeg synes, vi som samfund har en kæmpe forpligtelse til at stoppe op og finde ud af, hvad der kan gøres”, siger hun.

Hendes forskningsområde berører ikke årsagerne til mistrivsel – derimod anlægger hun den positive vinkel og undersøger, hvad der skaber trivsel.

Men hun vil gerne sige, at det er vigtigt at formidle, at det at opleve dårlig trivsel i perioder i løbet af livet er forventeligt og en del af det at være menneske.

Hun beskriver mental sundhed som en flod, hvor vandet i den ene ende er klart og lavt – det symboliserer god mental sundhed. Jo længere man kommer ned ad floden, jo sværere bliver det at finde fodfæste.

”Langt de fleste af os vil bevæge os op og ned ad floden igennem livet. Man kan være født i den lave ende, men blive udsat for noget, der bringer en ned i den dybe, brusende ende. Det er ikke i sig selv farligt, man skal bare helst ikke være der for længe. Man har brug for ressourcer i sig selv og omgivelserne, der kan hjælpe en ned i den lave ende igen”, siger hun og fortsætter:

”Det er en vigtig viden at få formidlet, at det ikke er forventeligt, at man kan leve et helt liv i den lave ende. Alle kommer på dybt vand en gang imellem, det er helt naturligt”, slutter Line Nielsen og understreger samtidig vigtigheden af, at mennesker, som har mentale helbredsproblemer og brug for behandling, selvfølgelig skal have det.

Trivsel i arbejdslivet: Stress kan ikke udryddes

Det er et helt oplagt sted at høre, hvordan Pernille Steen Pedersen anskuer trivsel i arbejdslivet. Hun er adjunkt på Institut for Ledelse og Filosofi på Copenhagen Business School og har dedikeret sit arbejdsliv til forskning i stress og dermed trivsel i arbejdslivet.

En helt central pointe for hende er, at stress i arbejdslivet er noget, de allerfleste af os vil møde på et tidspunkt.

Derfor kan vi med fordel ændre vores fokus på stress, så det går fra at være noget sygeligt til at være noget forventeligt og naturligt, mener hun.

”Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi ude på arbejdspladserne begynder at håndtere stress, vel vidende at vi ikke kan fjerne alle stressreaktioner, bare vi følger den rigtige opskrift. Så kan vi begynde at skabe nogle rammer, hvor vi taler åbent om det, så vi kan støtte dem, der har det svært”, siger hun.

Pernille Steen Pedersen har i sin forskning kigget på et helt bestemt aspekt af stress – det, hun kalder stress udløst af skam.

Grundtanken er, at oplevelsen af ikke at kunne leve op til egne eller andres forventninger vil skabe en utilstrækkelighed og en følelse af ikke at være god nok, og det vil kunne udløse en skamfølelse, der i sidste ende giver stress.

”Vi har i høj grad været vant til at kigge på stress som noget, der kommer udefra. At det handler om mængden af opgaver og forandringer, og hvor travlt du har. Mit fokus er imidlertid på den type stress, der er udløst af skam, af ikke at slå til. Det, der handler om det følelsesmæssige pres. Det mener jeg, der skal meget mere fokus på”, siger hun.

At det kommer indefra, betyder imidlertid ikke, at løsningen ligger hos den enkelte. Tværtom kan det kun løses i fællesskab, slår Pernille Steen Pedersen fast.

Det vender vi tilbage til – først skal vi høre lidt mere om, hvordan skam kan påvirke trivslen i arbejdslivet.

”Der er noget helt særligt på spil i vores arbejdsliv, fordi vi både bruger meget tid på arbejdet og har vores faglighed i spil. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi har god trivsel”, understreger Pernille Steen Pedersen.

Det vil selvfølgelig være individuelt, hvad der giver god trivsel i arbejdslivet, men Pernille Steen Pedersens forskning, der blandt andet er lavet i sundhedssektoren, har givet hende et ret solidt fingerpeg:

”Trivsel i arbejdslivet handler ikke nødvendigvis om, at man er jublende lykkelig. Men et vigtigt aspekt er, at man kan have god samvittighed, mens man er på arbejde, og synes, at man har gjort det, man kunne, når man kører hjem”, siger hun og fortsætter:

”Hvis man omvendt har en oplevelse af ikke at kunne leve op til egne eller andres forventninger, kan det udløse en oplevelse af dårlig samvittighed, utilstrækkelighed og utilfredshed. Hvis man vender det indad og bebrejder sig selv, kan det give mindreværd, og man begynder måske at tvivle på sin faglighed. Det er en kæmpestor trivselsproblematik”, siger hun.

Og det er en problematik, der er særligt knyttet til vores arbejdsliv, fordi den typisk bliver trigget af situationer, hvor vi skal gå på kompromis med vores faglighed – et vilkår, der er ganske tilstedeværende i et arbejdsliv anno 2021, understreger hun.

Pernille Steen Pedersen har ikke interviewet psykomotoriske terapeuter, og hun kender kun faggruppen overfladisk. Men hun tør alligevel godt gætte på, at ovenstående problematikker for eksempel kan gøre sig gældende, når man som psykomotorisk terapeut oplever at have for lidt tid med den enkelte borger.

At kunne trække vejret

Så meget om, hvad der kan skabe trivsel og stå i vejen for trivsel i arbejdslivet. Men hvad kan være en del af løsningen, hvis man spørger Pernille Steen Pedersen?

”Det gælder om at skabe nogle rammer, hvor vi kan have nogle trygge arbejdsfællesskaber, hvor vi tør tale om de her ting, der er svære, og hvor vi ved, hvordan vi bedst kan støtte hinanden”, siger hun.

Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort – men hun har udviklet en række redskaber, der kan være med til at skabe en åbenhed og en plads til at snakke om de ting, der kan være svære.

”Det handler om at kunne få folk til at være i det og faktisk kunne trække vejret, i de perioder hvor det kan være svært”, siger hun og slutter af med lidt flere pointer om psykomotoriske terapeuter:

”Jeg har som sagt ikke interviewet faggruppen, men jeg forestiller mig, at de har en stærk faglighed og en stor faglig stolthed. Hvis det er tilfældet, er en af udfordringerne, at der kun er en selv til at beslutte, hvor højt barren skal sættes. Og så kan man blive ramt hårdt af den indre dommer i de situationer, hvor man må gå på kompromis med fagligheden, møder sure pårørende, eller hvad det nu kan være”, siger hun og tilføjer:

”Det skal de nok være opmærksomme på. Jeg forestiller mig, at de virkelig godt kan li’ at være selvstændige i deres arbejde, men der er altså en risiko for, at man kan komme til at bedømme sig selv for hårdt”.