Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

Så er det i morgen…

Så er det i morgen, vores forespørgsel om autorisation skal diskuteres i Folketinget.

Det, der konkret skal diskuteres, er regeringens holdning til, hvorvidt PMT’er skal have autorisation. Først får Liselott Blixt lov til at begrunde, hvorfor forespørgslen er blevet stillet, hvorefter ministeren skal svare på forespørgslen. Derefter får alle andre ordførere ordet.

Det kan munde ud i fremsættelse af et såkaldt ”forslag til vedtagelse”, hvilket vil være en (eller flere) tekster, som der så skal stemmes om. Selve den afstemning vil først foregå d. 19. maj.</7br>
Du kan følge med i debatten via dette link.

Det er desværre ikke muligt for os at sige præcis, hvornår debatten om vores sag begynder, men det er et af de sidste punkter på dagsordenen i morgen. Selve mødet begynder kl. 13, og så skal de igennem en 20-30 punkter, før de kommer til os.

Der er jo aldrig noget, der er sikkert i politik, så vi tør ikke gætte på, hvordan det ender. Vi har dog gjort alt, hvad vi kan, for at det skal ende i ud det bedst mulige forslag til vedtagelse.

Tilmeld dig DAPs nyhedsbrev

Hold dig opdateret

LOGIN