Psykomotorisk startup får støtte fra innovationsfond

Ivital vil tilbyde virksomheder et redskab til at forebygge, opfange og reducere stress blandt deres medarbejdere. Gennem en onlineplatform får medarbejderne personlige anbefalinger til øvelser, der styrker kropsbevidstheden og reducerer stress i kroppen. Samtidig får ledelsen i virksomhederne mulighed for at ‘tage temperaturen’ ude i organisationen.  

Ivital er grundlagt af de to psykomotoriske terapeuter Lea Bech og Solveig Lawaetz, og de har fået anerkendelse fra den statslige Innovationsfond Innofounder, der støtter udvalgte startups ved at investere i innovative iværksættere, så deres lovende ideer kan omsættes til nye løsninger, der har potentiale til at skabe vækst og beskæftigelse.  

Innofounder-legatet består af et års løn til de to co-foundere, 100.000 kr. til at færdigudvikle platformen og et mentorforløb med skræddersyet virksomhedsudvikling.  

”Det gør, at vi kan være 100 % fokuseret på virksomheden”, fortæller Lea Bech til Psykomotorik. 

Platformen skal færdigudvikles, før produktet kan sælges til virksomhederne, og indtil videre er omkostningerne til at udvikle platformen løbet op i en lille million. Derfor er det både et velkomment skulderklap fra fonden, som tror på ideen, og et kærkomment økonomisk pusterum. 

”Det er omkostningstungt i starten at få bygget den her platform op, men det giver os noget tid”,  

siger Lea Bech og fortsætter med at fortælle, at digitaliseringen af stressforebyggelse sætter dem i stand til at nå ud til mange flere virksomheder og dermed få en rentabel forretning på den anden side.  

 

Et redskab til både medarbejder og leder 

Platformen fungerer som et redskab til den enkelte medarbejder, der får en række personligt tilpassede øvelser. Medarbejderen skal en gang om måneden bruge fem-seks minutter på at udfylde et reflektionsskema.  

”Reflektionen dækker både belastning og kropsbevidsthed. Ud fra de data får man noget vejledning. Er man for eksempel i alarmerende belastning, så bliver man anbefalet at booke en samtale direkte i appen”, fortæller Solveig Lawaetz og fortsætter:  

”Man får anbefalet nogle ‘mellemrum’, som vi kalder det. Jo mere belastet man er, jo flere ‘mellemrum’ får man anbefalet. Det er små kropslige hjernepauser og kropslige øvelser, som træner kropsbevidsthed og ens evne til at forebygge stress”. 

Samtidig er platformen også et ledelsesværktøj. Topledere eller afdelingsledere har adgang til data fra reflektionsskemaerne i anonymiseret form, forklarer Solveig Lawaetz:  

”På den måde kan ledere få en temperaturmåling på hele organisationen eller en afdeling og få konkret vejledning ud fra disse data”. 

Selvom det er en kompleks løsning, har det ikke været svært at overbevise ledere om at prøve platformen af, siger Lea Bech:  

”Det er tiltalende for virksomhederne, at vi både kan give en eller anden form for overblik over stressniveauet blandt medarbejderne og give bud på, hvor og hvornår lederen skal sætte ind”. 

 

Det virker 

Og det virker. En stor dansk virksomhed har kørt et testforløb af ‘mellemrummene’, hvor medarbejderne i fem dage blev guidet i to gange syv minutters psykomotoriske øvelser. Der blev det gennemsnitlige stressniveau reduceret med 20 %, og medarbejdernes kropsbevidsthed steg med 25 %, fortæller Lea Bech: 

”I betragtning af hvor omkostningstungt det er med sygemeldte medarbejdere, og når man tænker på, at når man er stresset, så begår man generelt flere fejl og er mindre effektiv i arbejdet, så er det et ret godt resultat på baggrund af 14 minutter om dagen i en uge”. 

 

Kvantitative data 

I reflektionsskemaerne måles der på brugernes egen oplevelse af både belastningsgrad (Self-Observed Pressure), altså det stressniveau. den enkelte medarbejder oplever, og deres kropsbevidsthed – (Self-Observed Interoceptive Perception). Det er ud fra begge disse parametre, at øvelserne, eller ‘mellemrummene’, bliver genereret til netop den enkelte medarbejders behov. 

Inden for Self-Observed Interoceptive Perception måler platformen på underkategorierne kropslytning og -sansning, opmærksomhedsregulering, følelsesmæssig bevidsthed, selvregulering, tillid og distraktion. Kategorierne er inspireret af det internationalt validerede spørgeskema Multidimensional Assessment of Interoceptive Awareness, som måler på kropsbevidsthed. 

Der findes andre platforme, som også tilbyder at arbejde med at reducere stress, men det unikke ved Ivitals platform er den psykomotoriske tilgang, forklarer Lea Bech: 

”Vi kan jo se på konkurrerende platforme, at de har en opdeling mellem krop og psyke, hvor vi går ind og kigger på en helhed”.  

Desuden er det psykomotoriske element tænkt ind i, hvordan øvelsen præsenteres, fortæller Lea Bech videre. For eksempel i, hvordan brugerne guides i at lave øvelsen selv, og hvilke øvelser de bliver anbefalet, i forhold til hvilke udfordringer de har på de syv parametre af kropsbevidsthed.  

 

Kan man gøre psykomotorisk terapi digitalt? 

Det er samtidig klart, at det at arbejde psykomotorisk gennem en app og at kvantificere data på denne her måde er en anderledes måde at arbejde med vores fag på, siger Solveig Lawaetz: 

”Her træder vi helt klart nogle nye stier i vores fag”. 

Lea Bech er enig og tilføjer:  

”Det der med at måle kropsbevidsthed og så give en bestemt øvelse det bliver meget sådan nørdet og teknisk. Og det er måske ikke den gængse måde at arbejde på for de fleste psykomotoriske terapeuter”. 

Og det giver da også nogle udfordringer, og der er nogle psykomotoriske redskaber, de ikke kan bruge, fordi alle ‘mellemrum’ skal laves siddende.  

”Iagttagelser er jo også et vigtigt psykomotorisk redskab, som vi ikke kan bruge, fordi vi jo ikke kan stå og kigge på dem og tilrette øvelserne”, forklarer Solveig Lawaetz og fortsætter:  

”Og så der er selvfølgelig nogle greb, vi må lave, som bliver mere generelle i forhold til relationsdannelse”. 

Derfor er det noget, de er ekstra opmærksomme på i introforløbet, hvor de introducerer øvelserne og appen ude på virksomhederne. På længere sigt håber de også at kunne give virksomhederne mulighed for at bruge psykomotoriske terapeuter som et ekstra tilbud.   

”Vi har jo en drøm om i fremtiden, når det hele kører rigtig godt, at skabe arbejdspladser ved at ansætte psykomotoriske terapeuter som konsulenter, der er koblet på virksomhederne. Hvis for eksempel et stressniveau er stukket af – helst inden det stikker af – så kan man som ekstra feature booke psykomotorisk terapi på platformen”, siger Lea Bech. 

Og Solveig Lawaetz tilføjer, at på sigt kunne det være spændende at se på, om AI måske kan bruges i forhold til at møde brugerne bedre og skabe god kontinuitet for den enkelte. Men det ligger alt sammen ude i fremtiden.  

 

Fremtiden 

Og hvordan ser fremtiden så ud? Lea Bech fortæller, at hun håber, at deres virksomheden når et indtægtsniveau, hvor de kan gå ud og bidrage til at løse samfundsproblemer med stress også hos arbejdsløse og studerende.  

”En ud af tre studerende, og godt og vel hver anden af de arbejdsløse, oplever hver dag så højt et stressniveau, at de er i risiko for alvorlige symptomer eller sygdom, hvilket i sig selv er et kæmpe samfundsproblem, hertil at 33 % af virksomheder mangler arbejdskraft”. 

”Det vigtigste for mig er, at vi har skabt noget, som gør en forskel – som rent faktisk virker ude i virksomhederne, og så håber jeg virkelig på, at Lea og jeg kan leve af det, og at vi kan ansætte nogle psykomotoriske terapeuter”, fortæller Solveig Lawaetz.  

Det næste år vil der blive kørt piloter, platformen bliver lanceret, og derfra er fokus på at opbygge en kundebase. 

”Det hele kan stadig nå at floppe. Det kan vi ligesom ikke kontrollere. Vi er stadig der, hvor alt kan ske”, slutter Solveig Lawaetz. 

De kommende måneder bliver altså afgørende for Ivitals succes. Vi ønsker de to seje iværksættere held og lykke og glæder os til at følge dem.