forskning og viden

Psykomotorik på skoleskemaet

26. september 2018
Artiklen blev bragt i fagbladet Psykomotorik #3 2018.

På bare 10 uger kan elever i syvende klasse opnå en spirende kropsbevidsthed. Det viser et forskningsprojekt af Tanja Thinggaard Andersen og Malene Norup Stolpe.

For fem år siden blev Malene Norup Stolpe og Tanja Thinggaard Andersen ansat på UCC Nordsjælland på samme tid, og de opdagede hurtigt, at de havde en fælles interesse for folkeskolen.

I mellemtiden er UCC blevet en del af Københavns Professionshøjskole, men de arbejder der stadig begge – og de deler også stadig deres interesse. Så meget, at de i februar fik udgivet en forskningsartikel med titlen ”Kropsbevidsthed på skoleskemaet”.

Den er resultatet af et projekt, hvor elever i syvende klasse er blevet undervist i psykomotorik tre gange om ugen i et forløb på 10 uger. Projektets resultater er de glade for, men før vi kommer dertil, skal vi lige omkring deres baggrund.

Naturvidenskabelig og psykomotorisk tilgang

Tanja er uddannet psykomotorisk terapeut, har efterfølgende taget en kandidat i pædagogisk psykologi og er lektor på uddannelsen i Hillerød. Malene er uddannet kandidat i humanfysiologi fra Københavns Universitet og har netop påbegyndt en ph.d., men med ansættelse på Københavns Professionshøjskole.

”Det er en nøglefaktor, at vi har forskellige tilgange, som vi har kombineret. Malene har det naturvidenskabelige, fysiologiske perspektiv, og jeg har det psykomotoriske og mere humanistiske perspektiv,” siger Tanja.

”Det har været både sjovt og udfordrende, at man skal forstå hinandens tilgang. Og så passer det ret godt med, at psykomotorik hviler på både humanistisk og naturvidenskabelig videnskabsteori,” supplerer Malene.

”Præcis! Vi har arbejdet med at udfolde helhedsperspektivet med vores to fagligheder. Det har været en stor ressource i hele processen,” fortsætter Tanja.

Læs hele forskningsartiklen

Artiklen ‘Kropsbevidsthed på skoleskemaet’ er udgivet i det nordiske tidsskrift Idrettsforum, og den er tilgængelig i sin fulde version.

Den er også tilgængelig i en engelsk oversættelse med titlen ‘Body Awareness on the School Timetable’

Psykomotorisk undervisning blev brugt i hverdagen

Tilbage til selve projektet, som de i fællesskab fik ideen til, og som ph.d. Steen Schytte Olsen har været vejleder på.

Den praktiske del bestod af et 10-ugersforløb, hvor fem syvendeklasser blev undervist af en psykomotorisk terapeut tre gange om ugen mellem 30 og 45 minutter per gang. Undervisningen indeholdt både bevægelse, afspænding og refleksion.

Efterfølgende blev der foretaget fokusgruppeinterview med syv elever. Interviewet skulle give et indblik i, hvordan eleverne havde oplevet den psykomotoriske undervisning.

Interviewet blev udskrevet og udsat for tekstanalyse, og nu bliver det spændende – for resultatet må siges at være opløftende. På baggrund af tekstanalysen konkluderer de to nemlig, at eleverne udvikler en spirende kropsbevidsthed, og at den ovenikøbet kan overføres til deres hverdagsliv.

”På en tredjedel af et skoleår kan man nå at få den her spirende kropsbevidsthed frem, samtidig med at de skal lære alt muligt andet. Det er et fedt resultat! Og i interviewene kunne vi se, at de kunne tage deres nye kompetencer med ud i det levede hverdagsliv,” siger Malene.

Små hverdagsøvelser vakte eftertænksomhed

En elev sagde for eksempel: Der er måske sådan, nu hvor jeg mærker kroppen mere, så er der måske, altså, hvis man synes, at man er træt og sådan, og der er en ven, der spørger, om man vil med et sted hen, så, så tænker man lige på sin krop … og så siger man, ej, det ved jeg ikke, jeg, jeg er altså ret træt og ja, sådan lige se, om ens krop også er med på det …

”Det er en ret vild udfordring at arbejde med den her målgruppe, som er i den pubertære fase, men vi fandt jo ud af, hvor meget der faktisk var gået ind – også selvom det ikke altid var tydeligt i selve undervisningen. Når jeg har ondt i hovedet, hvad kan jeg så prøve at gøre for at slappe af i skuldrene? Det var sådan nogle små hverdagsøvelser, som de begyndte at reflektere over,” siger Tanja.

Og så fik eleverne etableret et fællesskab, hvor de kunne dele tanker, følelser og kropslige sansninger med hinanden.

Behov for kropslig tilgang i folkeskolen

I begyndelsen gentog eleverne i høj grad hinanden i beskrivelsen af deres oplevelser – sagde én, at ”noget føltes mærkeligt”, ville mange gentage det. Men efter de 10 uger kunne de hver især sætte ord på de tanker, følelser og sansninger, som øvelserne satte i gang hos dem.

”Det oplevede vi som et vigtigt ’resultat’, fordi sådan et fællesskab også kan bidrage til den sociale trivsel i andre sammenhænge end i psykomotorikundervisningen,” siger Malene.

Der har – selvfølgelig – været en del udfordringer, der skulle løses undervejs.

”Vi stødte på udfordringer på flere forskellige niveauer. I forhold til at lave en læreproces ude i folkeskolen har der været mange pædagogiske, didaktiske udfordringer, som vi har lært rigtig meget af. Vi har taget meget med, i forhold til hvordan vi formidler psykomotorik,” siger Tanja og fortsætter:

”Det overraskede os, at vi mødte nogle børn, som var meget målorienterede og vant til at arbejde med læring på en helt anden måde end den, vi gerne ville præsentere dem for. Det var interessant og udfordrende – men også en øjenåbner. Der er virkelig brug for den kropslige tilgang i folkeskolen.”

En bro mellem teori og praksis

De fem syvendeklasser var delt i faglige linjer – for eksempel science, krea og sport. Særligt de elever, der havde valgt science, havde svært ved at forstå, hvad psykomotorik skulle gøre godt for.

”Vi havde planlagt det, vi havde psykomotoriske terapeuter til at gennemføre undervisningen – men eleverne kunne slet ikke være i det. De var nødt til at vide hvorfor,” siger Malene.

Så de tog tilbage og evaluerede.

”Vi besluttede, at jeg skulle ud at lave et oplæg om sanser og nerver. Og så var de sådan: Nå okay, så kan vi godt forstå, hvorfor vi skal det her,” siger Malene.

Lige nu sidder de to og skriver på et bogkapitel, der er en udløber af projektet. Bogen retter sig til alle professioner, der arbejder med børn, unge og trivsel – og den vil naturligvis blive omtalt her i fagbladet, når den er udkommet.

”Det bliver ved med at diffundere ud alle mulige forskellige steder. Vi har holdt oplæg mange steder, og det har været noget af en opdagelse, hvad sådan et projekt kan bringe med sig. Det er en rigtig god måde at udvikle et fag på at bevæge sig mellem det teoretiske arbejde og praksis,” siger Tanja.

Tilmeld dig DAPs nyhedsbrev

Hold dig opdateret

LOGIN