Psykomotorik nord for polarcirklen

Solen står højt på den krystalblå himmel og skinner på fjeldet, som er dækket af is og sne. Havet bølger roligt, og termometret viser minus 20 grader. Sådan har de fleste dage set ud for os i de seneste to måneder i Sisimiut på Grønlands vestkyst lige over den nordlige polarcirkel.

Vi har været tilknyttet Qupanuk, som er byens plejehjem, hvor vi ugentligt har stået for stolegymnastik, undervist personale i forskellige emner som omsorg, kontakt, berøring, kommunikation og forflytning, lavet teambuildingøvelser og individuel behandling på beboerne.

Desuden har vi faciliteret vedligeholdelsestræning i det lokale fitnesscenter to gange om ugen – et tilbud for borgere med diverse skader eller behov for vedligeholdelsestræning efter et genoptræningsforløb.

Vi har ikke kedet os, og tiden er gået meget hurtigt. Ud over vores egne interventioner og undervisning på plejehjemmet har vi også samarbejdet med forskellige faggrupper. Det har været spændende at arbejde tværfagligt heroppe, hvor vi har arbejdet med fysioterapeuter, sygeplejersker og ergoterapeuter. Sisimiut er et lille samfund, hvor der hurtigt bliver dannet tætte relationer, og vi har lært en masse af samarbejdet.

Vigtigt at dele viden

Ud over de ugentlige arbejdsopgaver har vi fulgt en ergoterapeut og en fysioterapeut på arbejde i det landsdækkende handicapcenter, og vi har haft kontakt med en psykolog i et familiecenter.

Her i byen er der ikke meget fagpersonale, og det er vigtigt, at man bruger hinanden og deler sin viden. Det har været givende at dele oplevelser og erfaringer med andet fagpersonale for at kunne favne situationen, menneskene og deres behov bedst og hurtigst muligt.

Det grønlandske sprog har været en udfordring, da det langtfra er alle, der kan forstå dansk. Meget få beboere og personale på plejehjemmet kan forstå og tale dansk, men den lille del, der kan, har været meget hjælpsomme med at oversætte.

Det ville have været lettere, hvis vi kunne tale med alle og spørge ind til deres kropsbevidsthed og det, som de oplevede under behandling eller øvelser. Kommunikationen har været baseret på øjenkontakt og kropssprog. Folk heroppe har en god forbindelse til sig selv og er ikke bange for at kigge os i øjnene.

“Det er meget grønlandsk at se hinanden i øjnene og mærke efter, hvem man står over for energimæssigt.
Det er nærmest kun naturfolk, der kigger hinanden i øjnene nu om dage.”
Kilde: Riber, L. (2010). Grønland: Verden er, som vi tænker den (1. udg.). Kle-art.

Sjælden fagtitel i Grønland

Titlen psykomotorik terapeut er ikke en udbredt titel i Grønland, og derfor ved de fleste ikke, hvilket menneskesyn det indebærer, eller hvad en psykomotorisk terapeut kan. Vi har derfor skabt opmærksomhed og dialog om vores uddannelse og lavet plancher for at fortælle, at vi er her, og hvad vores arbejde drejer sig om.

Vi er udsendt som de første gennem projektet ”Arktisk aldring” (se boks), så det er klart, at vi skal udbrede vores profession. Nu er der en del mennesker, som på egen krop har oplevet, hvad vi kan, og hørt os forklare, hvad uddannelsen drejer sig om. Vejen er banet, og det vil helt sikkert blive nemmere for de næste, som skal herop.

Vi er meget taknemmelige over, hvor godt vores ’nye’ kolleger har taget imod os trods den store sprogbarriere og deres mangel på viden om vores profession. Vi er hurtigt blevet en del af personalet på plejehjemmet, og flere og flere vil modtage behandling. Det viser, hvor hurtigt de åbnede sig op for os og viste os tillid.

På plejehjemmet er der en stor del af plejepersonalet, der er uden uddannelse, og en meget lille del af personalet, som har en uddannelse inden for social- og sundhedsassistent/-hjælper. Vi har haft mulighed for at undervise personalet og klæde dem på til at pleje og omgås ældre mennesker. Desuden har de emner, som vi har undervist i, også talt ind i psykomotoriske aspekter, som vi håber har udvidet deres faglige kompetencer og forståelse for det hele menneske.

En følelse af at gøre en forskel

Vores tema har været omsorg og kropsbevidsthed på plejehjemmet, og desuden at deltagerne skulle mærke det, vi underviser i, på egen krop. Igennem de seneste to måneder har vi talt meget ind i kropsbevidsthed og kropsoplevelse, og forsøgt at udvikle deres opfattelse af deres egen krop.

Derudover har Malou skrevet et læserbrev til den lokale avis om kropsbevidsthed med ønsket om at øge kropsbevidsthed for borgerne i Sisimiut.

En af de bedste ting ved at være her er, at vi har følt os så eftertragtet og ønsket af hele byen i alle aldersgrupper. Vi har haft en stor oplevelse af, at vi har gjort en forskel heroppe, og generelt er der rigtig meget brug for psykomotoriske terapeuter.

Det har været en fantastisk oplevelse at være her og mærke den unikke kultur og kraftfulde natur på egen krop og sjæl. Vi er utrolig glade for de erfaringer, vi har fået, og den store udvikling, vi har været igennem både på professionelt og personligt plan. Det er med tungt hjerte, vi forlader Grønland. Vi vil savne at vågne op til en ny og spændende arbejdsdag omringet af høje, majestætiske fjelde og en natur, der er livsbekræftende.