Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

studerende

Praktikant i kræftrådgivningen: Det giver rigtig meget mening 

7. marts 2018
Artiklen blev bragt i fagbladet Psykomotorik #4 2018

Andreas Pietras brugte sin sidste praktik hos Kræftrådgivningen i Hillerød, som er en del af Kræftens Bekæmpelse. Vi tog på besøg.

Hos Kræftrådgivningen i Hillerød kan man som kræftramt eller pårørende få samtaler med bl.a. en psykolog og en socialrådgiver – og som noget relativt nyt tilbyder stedet nu også psykomotorisk behandling. Kræftrådgivningen er nemlig blevet praktikplads.

Andreas Pietras er bare den anden psykomotorikstuderende, der bruger sin praktik her.

”I min første praktik arbejdede jeg med ældre og demente, og derefter var jeg på en skole. Nu kunne jeg godt tænke mig at prøve noget midtimellem”, siger Andreas, der havde praktikpladsen hos kræftrådgivningen som førsteprioritet.

Han udfører primært behandlinger.

”Tilbuddet er nyt her i Hillerød, så det handler også om, hvad vi kan skaffe mennesker til – og det har primært været behandling. Det har ikke været muligt at oprette et hold, men jeg har været inde over et mandehold, der hver uge mødes og dyrker motion”, siger Andreas, der er 29 år gammel.

Helt tæt på virkeligheden

Praktikken føles meget tæt på virkeligheden, fortæller han. Det skyldes især, at alle klienter kommer udefra, og at de alle er berørt af kræft på den ene eller den anden måde.

”Jeg møder mennesker, som lige har været igennem en strålebehandling. Andre har måske fået rekonstrueret et bryst, og så sker der jo noget med kropsligheden. Andre igen er terminale og kan ikke ret meget. Det er meget forskelligt”, siger han og fortæller, at han typisk møder stress- og angst-problematikker.

Han er den eneste i rådgivningen med en psykomotorisk faglighed – de andre ansatte er psykologer, socialrådgivere og sygeplejersker. Samtidig møder han mennesker, der er alvorligt syge. Det kræver ekstra opmærksomhed, understreger Kræftrådgivningens leder, Else Carlstedt.

”Vi skal passe godt på vores praktikanter, for her møder man mennesker, der er både chokerede, forskrækkede og eksistentielt ramte. Det er ikke noget, vi leger, det er ramme alvor – og det betyder, at man som ansat kan blive både rørt, ramt og ind imellem også rystet, slår hun fast.

De overvejelser havde Andreas også gjort sig, inden han begyndte.

”Jeg forsøger at have et blik på, hvordan jeg er påvirket, og hvad der sker hos mig selv – og så har jeg både mulighed for at tale med fagpersonalet her, og jeg har supervision på skolen”, siger han.

Man kan give lidt mere livskvalitet

Og så betyder det meget, at han kan se, at hans arbejde gør en forskel.

”Det er virkelig en øjenåbner, hvor meget vores faglighed kan. Jeg oplever det særligt med terminale patienter, som måske ikke kan ret meget, men som man kan være med til at give lidt mere livskvalitet”, siger han og fortæller om en kvinde, han har behandlet.

Hun var terminal kræftpatient og fik både beroligende medicin og medicin for at hjælpe hendes fordøjelse på vej.

”Jeg kunne mærke i mine hænder, hvordan hendes krop begyndte at blive mere afspændt. Hun begyndte at få forbindelse til sin krop, og der kom fysiologiske tegn på, at hun begyndte at slappe af. Maven begyndte for eksempel at knurre”, fortæller han.

Efter behandlingen kunne hun gå på toilettet uden at bruge afførende medicin.

”Det var lige pludselig et positivt lag, som hun ikke havde før. Hun begyndte at sanse sin krop, og det gav hende en smule mere livskvalitet. Det er meget bekræftende at opleve, at det, jeg kan, det, jeg har lært fra uddannelsen, det virkelig rykker noget!”.

Mulighed for flere praktikanter

Aftalen om praktik kom i stand, fordi uddannelsen i Hillerød spurgte. Og fordi Kræftrådgivningen i Hillerød har gode erfaringer med at have andre faggrupper i praktik. Og erfaringen er bestemt positiv.

”Normalvis byder vi mest på samtale og dialog omkring den enkeltes situation, og så er det rigtig dejligt også at kunne tilbyde et kropsligt element”, siger leder Else Carlstedt, der selv er uddannet sygeplejerske.

”Jeg kan bestemt se, at den psykomotoriske faglighed kan noget i forhold til målgruppen. Rigtig mange har bivirkninger af behandlingen, og tiltagende mange får senfølger af den sygdom og behandling, de har været igennem, så behovet for at sætte fokus på det kropslige vil være stigende”, siger hun og tilføjer:

”Men vi er jo stadig nye, i forhold til at finde ud af hvad det egentlig er, I gør”.

Andreas har i hvert fald gjort sit til at bevise, at psykomotoriske terapeuter har en plads i arbejdet med kræftramte. Og der kan komme flere efter ham.

Kræftrådgivningen i Hillerød har i hvert fald meddelt, at de gerne vil have en praktikant igen.

Tilmeld dig DAPs nyhedsbrev

Hold dig opdateret

LOGIN