forskning og viden

Ph.d. i psykomotorik: Målet er at gøre opmærksom på faget og styrke videngrundlaget

28. september 2018
Artiklen blev bragt i fagbladet Psykomotorik #4 2018

I februar 2018 begyndte Malene Norup Stolpe en treårig forskeruddannelse, hvor hun skal undersøge psykomotoriks effekt på børn og unge.

Malene Norup Stolpe er kandidat i humanfysiologi fra Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Siden 2013 har undervist i blandt andet fysiologi på psykomotorikuddannelsen. Foto: Jørgen True.

I 2017 skete der noget ret fantastisk. UCC Hillerød, der siden er blevet en del af Københavns Professionshøjskole, havde penge til at finansiere en ph.d., som er en treårig forskeruddannelse. Og pilen pegede på psykomotorik og Malene Norup Stolpe, der siden 2013 har undervist i blandt andet fysiologi på psykomotorikuddannelsen.

Hun er kandidat i humanfysiologi fra Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, og særligt efter at hun blev ansat på psykomotorikuddannelsen i 2013, har hun udviklet en stor kærlighed til faget, som hun har kombineret med sin interesse for folkeskolen.

”Det passer ikke rigtigt til en humanfysiolog at sige sådan, men jeg ved helt intuitivt, at det her fag virkelig kan noget. Det kan rykke noget hos børn og unge. Jeg siger ikke, at psykomotorik er svaret på alt, men det er et vigtigt supplement til de ting, der allerede sker i skolerne,” siger hun.

Det treårige ph.d.-projekt har fået titlen ’ACTIVE:INACTIVE – Effects of Psychomotor training in Adolescence’ – og det er selvfølgelig ikke et tilfælde.

”Jeg er meget optaget af, hvordan kropsbevidsthed kan påvirke børn og unges trivsel, og hvilke mekanismer og sammenhænge der er mellem de to ting,” siger Malene, der tidligere har lavet et projekt om psykomotorik i folkeskolen sammen med Tanja Thinggaard Andersen.

Ph.d. med tre forskellige studier

Den treårige ph.d. kommer samlet til at bestå af tre studier: et basestudie, et akut studie, der måler effekt lige nu og her, og et 12-ugers interventionsstudie, hvor hun følger en gruppe elever. Det kan du læse mere om i boksen nedenfor.

ACTIVE:INACTIVE – The effects of psychomotor training in Adolescense

Projektet er forankret i psykomotorikuddannelsen, Københavns Professionshøjskole og forskningsgruppen Motor Performance and Health, NEXS, Københavns Universitet. Ph.d.-studerende Malene Norup Stolpe vejledes af Jesper Lundbye-Jensen, lektor og gruppeleder af Motor Performance and Health, NEXS, KU.

Projektet har til formål at skabe forskningsbaseret viden ved at undersøge effekten af psykomotorisk træning med fokus på kropsbevidsthed, på mental sundhed, trivsel, ejerskab over egne bevægelser, motorisk kontrol og hjerneaktivitetsmønstre hos børn og unge.

Projektet består af tre studier:

  1. Første studie har til formål at undersøge mulige sammenhænge mellem motorisk kontrol, kropsbevidsthed, eksekutive funktioner samt motivation for bevægelse.
  2. Andet studie har til formål at undersøge akutte effekter af en kropsbevidsthedstræning på hjerneaktivitet, eksekutive funktioner og motorisk kontrol.
  3. Tredje studie har til formål at undersøge mulige effekter på børn og unges kropsbevidsthed, motoriske kontrol, mentale sundhed og trivsel, når der i en længere periode laves kontinuerlig kropsbevidsthedstræning.

Hendes håb er, at hendes forskning vil være med til at skabe en bund, der kan bygges ovenpå for andre, der vil forske i psykomotorik.

”Jeg har netop ledt efter referencer på sammenhænge mellem kropsbevidsthed og trivsel hos børn og unge, og det er virkelig svært at finde. Det er et hul, der mangler at blive fyldt ud,” siger Malene.

Hendes naturvidenskabelige baggrund har både fordele og ulemper, understreger hun. For eksempel kommer hun til at trække meget på sit bagland på psykomotorikuddannelsen, når det gælder psykomotoriske metoder.

”Jeg har heldigvis nogle meget erfarne kolleger, jeg kan sparre med. Og så er det klart min styrke, at jeg kommer med den naturvidenskabelige tilgang, og at mine projekter er kvantitative,” siger hun og fortsætter:

”Jeg mener ikke, at kvantitativ forskning er bedre eller vigtigere end kvalitativ forskning – det er bare to forskellige ting. Men et fag som psykomotorik har brug for, at der kan måles noget effekt, fordi det kan åbne nogle flere øjne for faget – og der kan følge både penge og ansættelser med,” siger hun.

”Et af målene med at lave projektet er helt klart at få fokus på psykomotorik og at få vist, at psykomotoriske terapeuter har meget at bidrage med ude i folkeskolen,” siger Malene, der i øvrigt tidligere har arbejdet meget med børn og unge – blandt andet som pædagogisk støtte for inklusionsbørn.

Fravalg for at skabe klare resultater

I projektet har hun i sagens natur været nødt til at træffe en masse fravalg. Blandt har hun kun fokus på afspændingsmetoder, og ikke manuelle behandlingsmetoder. Og der kommer heller ikke til at være ret mange refleksionsøvelser med.

”Jeg er nødt til at skille tingene lidt ad, ellers bliver det for svært at se, hvad der skaber resultaterne. Jeg ville ikke kunne afgøre, om det er refleksionen, der har skabt læreprocessen og forandret noget, eller om det faktisk er det kropsligt sansede. Så på det område afskiller projektet sig fra, hvordan normal psykomotorisk praksis ville være, men man er nødt til at træffe et valg for at gøre resultaterne så rene som muligt,” siger hun.

”Jeg er meget optaget af, hvordan kropsbevidsthed kan påvirke børn og unges trivsel, og hvilke mekanismer og sammenhænge der er mellem de to ting,” siger Malene Norup Stolpe. Foto: Jørgen True.

Tilmeld dig DAPs nyhedsbrev

Hold dig opdateret

LOGIN