fra fagbladet
Det ville være godt, hvis vi kunne ‘skubbe’ lidt til hinanden
18. juni 2019
Artiklen blev bragt i fagbladet Psykomotorik #2 2019
De seneste år er der taget tilløb til øget samarbejde mellem DAP og Gotvedgruppen. Vi har talt med formand for Gotvedgruppen Mette Bøeg. For hvem er bevægelsespædagogerne egentlig, og hvordan kan vi få glæde af hinanden?
”Vi er to faggrupper, der ikke er ret store, og det er helt klart, at der er nogle gode muligheder i at samarbejde,” siger formand for Gotvedgruppen Mette Bøeg. Foto: Privat
Der er meget fælles historie imellem afspændingspædagoger og bevægelsespædagoger.
Da DAP blev dannet i 1978. var det med navnet
Danske Afspændings- og Bevægelsespædagoger (DAB). I 1986 skiftede foreningen imidlertid navn til Danske Afspændingspædagoger (DAP), da bevægelsespædagoger ikke længere kunne optages.
Men det ændrede sig i 2016, hvor DAP igen begyndte at optage bevægelsespædagoger med henblik på at yde faglig rådgivning og at øge foreningens medlemstal.
Gode muligheder i samarbejde
Der er altså løbet meget vand i åen, inden jeg i midten af maj 2019 går rundt om søerne i København med Mette Bøeg, der er formand for Gotvedgruppen. Og noget tyder på, at der kommer til at løbe endnu mere. I hvert fald er både DAP’s formandskab og Gotvedgruppens bestyrelse indstillet på et øget samarbejde.
”Vi er to faggrupper, der ikke er ret store, og det er helt klart, at der er nogle gode muligheder i at samarbejde,” siger Mette Bøeg.
Uddannelsen til bevægelsespædagog er en toårig, privat uddannelse, der er SU-berettiget. De studerende skal selv finansiere de 110.000 kr., som den koster. Der er blandt andet undervisning i bevægelse og afspænding, ligesom der indgår en massageuddannelse.
”Grundlæggende er vi en uddannelse, der hviler på et naturvidenskabeligt grundlag og har fokus på sundhedsfremme og forebyggelse,” siger Mette Bøeg, når hun skal beskrive sine fagfæller.
Faglig fællesmængde
Bevægelsespædagogerne findes mange forskellige steder. Men det typiske er ifølge Mette Bøeg blandt andet folkeoplysningen, aktivitetscentre, som foredragsholdere og kursusudbydere, ergonomisk vejledning i virksomheder, virksomhedsmassage, privat praksis, og så er nogle få på skoler – typisk privat- og friskoler. Der er desuden en tendens til, at flere og flere bevægelsespædagoger begynder at behandle.
”Man finder os, hvor der er en formidlende rolle omkring kroppens funktion og med fokus på, hvad man selv kan gøre,” siger Mette Bøeg og
peger på noget af fællesmængden mellem bevægelsespædagoger og psykomotoriske terapeuter:
”Vi arbejder med helhedsorienteret og ressourceorienteret træning og bevægelse. At man ikke kun kigger på problemerne, men også på, hvad der fungerer, og hvad der kan bygges videre på – ligesom vi også arbejder med kropsbevidsthed. Der er helt sikkert en del tilfælde, hvor vi kunne søge samme job og begge have mulighed for at blive ansat,” siger hun.
Samarbejde er essentielt
Men er de to fag så i konkurrence på et arbejdsmarked, hvor det kan være svært at finde fodfæste?
”Alt kan jo anskues som konkurrence, men sådan ser jeg ikke på det. Det er meget mere spændende at se på, hvordan vi kan samarbejde. Vi ligner hinanden på nogle punkter, og vi har nogle fælles grundværdier, men vi har sikkert også mange forskelle. Hvis vi kendte noget mere til hinanden, kunne vi måske henvise til hinanden,” siger Mette Bøeg og uddyber:
”Vi har altid været en lille uddannelse. Derfor ved vi, at samarbejde er essentielt, og tværfaglighed er super spændende og berigende. Det er jo givet, at der er nogle fag og nogle vinkler, I har, som vi ikke har – og omvendt.”
Hun vil foreslå, at de to foreninger på et tidspunkt sætter sig sammen for at blive helt skarpe på forskelle og ligheder på de to uddannelser. Det kunne for eksempel gøres ved at sammenligne studieordninger og sammenligne.
Foreløbig har hun et møde med DAP’s næstformand, Anne Marie Horn, i kalenderen i august.
”Det vil kræve, at man nørder lidt, men det vil til gengæld give os en meget bedre forståelse for hinandens fag, og det vil give os et samarbejdsgrundlag og mulighed for at henvise til hinanden,” siger Mette Bøeg, der i øvrigt har undervist i DAP’s Inspirationsuge enkelte gange.
Det er oplagt, at samarbejde om kurser
Derudover har hun været kursusleder i Gotvedgruppen i mange år. Og selvom tjansen nu ligger hos en anden, er der ingen tvivl om begejstringen for tværfaglige kurser.
”Jeg elsker at lave kurser for andre fagfolk. Man har jo selv noget på hjerte, men man får også så meget igen. Undervisere vil typisk rigtig
gerne diskutere og reflektere, og det er da det, jeg tænker, vi skal. Det er der, udvikling sker. Uanset hvad, får vi jo nogle præg i de rammer, vi er i. Det ville være godt, hvis vi kunne ’skubbe’ lidt til hinanden,” siger hun.
Derfor ligger et kursussamarbejde også lige til højrebenet, mener Mette Bøeg.
”Det kan betyde færre aflyste kurser og mulighed for at dele lokaleleje og underviserløn, hvis vi for eksempel gerne vil lave et fælles kursus med en god, dyr underviser,” siger hun.
