Forskning og viden

Ny forskning: Skulderpatienter opnår større kropsbevidsthed og bedre smertehåndtering efter psykomotorisk terapi

26. september 2018
Artiklen blev bragt i fagbladet Psykomotorik #3 2018
Af Marie Barse, freelancejournalist

”De var henvist med kroniske skuldersmerter, men efter forløbet var de optaget af at se smerterne i sammenhæng med resten af kroppen og af at se sig selv i en større sammenhæng,” fortæller forsker.

Arkivfoto. Foto: Tor Birk Trads

Efter bare fem behandlinger oplevede patienter med kroniske skuldersmerter større kropsbevidsthed og en ny forståelse af, hvordan det levede liv påvirker kroppen og psyken.

”Der var ingen af dem, der kendte til psykomotorisk terapi inden forløbet. Alligevel oplever de alle sammen, at behandlingen har hjulpet dem,” fortæller psykolog og lektor på VIA Psykomotorikuddannelsen Anne Schinkel Stamp.

Hun har sammen med Dorthe Sørensen, leder af Center for Forskning i Sundhedsfremme og Rehabilitering på VIA, lavet et kvalitativt studie, hvor de har interviewet 12 patienter med kroniske skuldersmerter.

Patienterne deltog i et forløb hos psykomotorisk terapeut Lise Lang Pedersen sideløbende med den almindelige rehabilitering på Vejle Sygehus.

”Nogle af dem sagde, at det formentlig vil forebygge fysiske skader i fremtiden, fordi de er blevet mere opmærksomme på at lytte til kroppen og på, hvordan travlhed og stress også influerer på kroppen og dermed også skulderen,” fortæller Anne Schinkel Stamp.

Om kvantitativ og kvalitativ forskning

Kvantitativ forskning handler typisk om at finde effekten af en behandling. Man tager en stor gruppe patienter for eksempel med skuldersmerter.

Den ene halvdel giver man en særlig behandling, mens den anden halvdel får den almindelige behandling. Man måler ud fra objektive målemetoder patienternes smerter før og efter behandlingen.

Herefter ser man, hvordan de to grupper i gennemsnit klarer sig. Klarer gruppen, som fik den særlige behandling, for eksempel psykomotorisk terapi, sig bedre, vil man sige, at behandlingen har effekt.

Gennemsnittet kan dog dække over, at nogle slet ikke har gavn af den særlige behandling, mens andre har meget stor gavn.

Kvalitativ forskning handler typisk om at få den enkelte patients subjektive oplevelse af en behandling. Det kan give en større forståelse af patientens virkelighed og af, hvorfor en behandling virker eller ikke virker. Men det kan ikke bruges til at konkludere, om en behandling vil virke for størstedelen af lignende patienter.

Det kvalitative studie er en del af et større kvantitativt forskningsprojekt, hvor forskere fra Syddansk Universitet undersøger effekten af psykomotorisk terapi på patienter med kroniske skuldersmerter. Se tekstboks om kvantitativ og kvalitativ forskning.

I det kvantitative studie måler forskerne ud fra objektive, forskningsvaliderede målemetoder, om patienter, som får psykomotorisk terapi som supplement til den almindelige rehabilitering, oplever færre smerter og et bedre funktionsniveau. Resultaterne af det studie er på stadig på vej.

I Anne Schinkel Stamps delstudie med de 12 skulderpatienter ønskede forskerne at få patienternes subjektive oplevelse af terapien.

Om skulderpatienterne

Alle patienterne var henvist til behandling på skulderambulatoriet på Vejle Sygehus på grund af skuldersmerter.

De havde alle moderate til stærke smerter to steder i skuldre og nakke. Smerterne havde varet i minimum tre måneder. Alle havde forstyrret nattesøvn på grund af smerterne.

Desuden havde de til fælles, at de alle havde lav kropsbevidsthed og/eller dårlig kropsholdning.

Hvordan oplever patienterne det?

Anne Schinkel Stamp og Dorthe Sørensen har brugt en forskningsmetode kaldet grounded theory approach. En meget åben tilgang, som i bund og grund går ud på at lade virkeligheden og de svar, man opnår, styre forskningen.

”Det er en forskningsmetode, som er velegnet, når der ikke foreligger meget evidens og viden på et område. Man opstiller ikke hypoteser, men stiller sig meget åbent over for det, man finder ud af. Ud fra ens opdagelser kan man så arbejde videre med den mere hypotesedrevne forskning, hvis man ønsker det,” siger Anne Schinkel Stamp.

Ud fra meget åbne spørgsmål har de undersøgt, hvad hver enkelt patient oplevede som udbytte af den psykomotoriske terapi.

Om den psykomotoriske terapi

Patienterne fik i alt fem behandlinger af en times varighed hos psykomotorisk terapeut Lise Lang Pedersen.

Behandlingen bestod af:

  • Samtale: Hvor man talte om smerterne, og hvordan de hænger sammen med de ting, man laver i hverdagen, og med, hvordan man generelt har det.
  • Gennemgang og korrigering af kropsholdning.
  • Åndedrætsøvelser og afspændingsøvelser.
  • Behandling i form af blid massage. Flere patienter oplevede, at behandlingen gav dem en større bevidsthed om kroppen.

Efterfølgende har de grupperet udbyttet i tre typologier:

  1. Patienterne fulgte råd og anbefalinger, som de havde fået af terapeuten. For eksempel om at ændre kropsholdning, tage små pauser, bruge åndedrættet til at få afspænding. De fik større forståelse af, hvordan små ændringer kunne bruges i løbet af dagen.
  2. Patienterne fik større fokus på sammenhængen mellem krop og psyke. De blev mere opmærksomme på at lytte til kroppen og på at drage omsorg for hele kroppen og ikke kun fokusere på skulderen.
  3. Patienterne tænkte mere i helheder og i at lave ændringer i livsførelse. De begyndte at se sig selv og skuldersmerterne i en større sammenhæng. De fik en erkendelse af, at hvis de drog omsorg for sig selv, så ville de også bedre kunne være der for andre.

”Fælles for patienterne var, at de kom med et behov for at finde metoder til at håndtere skuldersmerter. De kom alle sammen til at forstå symptomerne i en større sammenhæng, og de fik nogle nye måder at mestre skuldersmerterne på. De kom til at indtage en aktiv rolle i deres egen rehabilitering,” siger Anne Schinkel Stamp.

Tilmeld dig DAPs nyhedsbrev

Hold dig opdateret

LOGIN