Ny forskning: Skulderpatienter opnår større kropsbevidsthed og bedre smertehåndtering efter psykomotorisk terapi

Efter bare fem behandlinger oplevede patienter med kroniske skuldersmerter større kropsbevidsthed og en ny forståelse af, hvordan det levede liv påvirker kroppen og psyken.

”Der var ingen af dem, der kendte til psykomotorisk terapi inden forløbet. Alligevel oplever de alle sammen, at behandlingen har hjulpet dem,” fortæller psykolog og lektor på VIA Psykomotorikuddannelsen Anne Schinkel Stamp.

Hun har sammen med Dorthe Sørensen, leder af Center for Forskning i Sundhedsfremme og Rehabilitering på VIA, lavet et kvalitativt studie, hvor de har interviewet 12 patienter med kroniske skuldersmerter.

Patienterne deltog i et forløb hos psykomotorisk terapeut Lise Lang Pedersen sideløbende med den almindelige rehabilitering på Vejle Sygehus.

”Nogle af dem sagde, at det formentlig vil forebygge fysiske skader i fremtiden, fordi de er blevet mere opmærksomme på at lytte til kroppen og på, hvordan travlhed og stress også influerer på kroppen og dermed også skulderen,” fortæller Anne Schinkel Stamp.

Det kvalitative studie er en del af et større kvantitativt forskningsprojekt, hvor forskere fra Syddansk Universitet undersøger effekten af psykomotorisk terapi på patienter med kroniske skuldersmerter. Se tekstboks om kvantitativ og kvalitativ forskning.

I det kvantitative studie måler forskerne ud fra objektive, forskningsvaliderede målemetoder, om patienter, som får psykomotorisk terapi som supplement til den almindelige rehabilitering, oplever færre smerter og et bedre funktionsniveau. Resultaterne af det studie er på stadig på vej.

I Anne Schinkel Stamps delstudie med de 12 skulderpatienter ønskede forskerne at få patienternes subjektive oplevelse af terapien.

Hvordan oplever patienterne det?

Anne Schinkel Stamp og Dorthe Sørensen har brugt en forskningsmetode kaldet grounded theory approach. En meget åben tilgang, som i bund og grund går ud på at lade virkeligheden og de svar, man opnår, styre forskningen.

”Det er en forskningsmetode, som er velegnet, når der ikke foreligger meget evidens og viden på et område. Man opstiller ikke hypoteser, men stiller sig meget åbent over for det, man finder ud af. Ud fra ens opdagelser kan man så arbejde videre med den mere hypotesedrevne forskning, hvis man ønsker det,” siger Anne Schinkel Stamp.

Ud fra meget åbne spørgsmål har de undersøgt, hvad hver enkelt patient oplevede som udbytte af den psykomotoriske terapi.

Efterfølgende har de grupperet udbyttet i tre typologier:

1. Patienterne fulgte råd og anbefalinger, som de havde fået af terapeuten. For eksempel om at ændre kropsholdning, tage små pauser, bruge åndedrættet til at få afspænding. De fik større forståelse af, hvordan små ændringer kunne bruges i løbet af dagen.
2. Patienterne fik større fokus på sammenhængen mellem krop og psyke. De blev mere opmærksomme på at lytte til kroppen og på at drage omsorg for hele kroppen og ikke kun fokusere på skulderen.
3. Patienterne tænkte mere i helheder og i at lave ændringer i livsførelse. De begyndte at se sig selv og skuldersmerterne i en større sammenhæng. De fik en erkendelse af, at hvis de drog omsorg for sig selv, så ville de også bedre kunne være der for andre.

”Fælles for patienterne var, at de kom med et behov for at finde metoder til at håndtere skuldersmerter. De kom alle sammen til at forstå symptomerne i en større sammenhæng, og de fik nogle nye måder at mestre skuldersmerterne på. De kom til at indtage en aktiv rolle i deres egen rehabilitering,” siger Anne Schinkel Stamp.