Fredagshilsen fra formanden: Man skal holde tungen lige i munden
19. marts 2021
Vi er psykomotoriske terapeuter, det har været navnet på vores profession siden 2010, hvor vi skiftede navn. Det, vi er, og det vi hedder, og hvorfor vi hedder det, er altid et godt emne. Det var det også op til navneskiftet i 2010, og det kan man, blandt andet, læse om i fagbladene fra de år.
Navneskiftet havde ikke så meget at gøre med selve uddannelsen og kompetencerne – der kom en ny bekendtgørelse, men professionsbacheloren var allerede på plads fra 2002, bare med professionstitlen ”Afspændingspædagog”. Men profilen udadtil, det, vi præsenterer os som, det er jo en anden sag, og den er vigtig: Kunne der være håb for mere kendskab, mere genklang hos andre, mere umiddelbar status, hvis man hedder noget med ”psykomotorik”, fremfor ”afspænding”? Og ”terapeut” fremfor ”pædagog”? Og hvad var den korrekte form: ”psykomotoriker”?,”psykomotorisk terapeut”? … eller?
Valget faldt på psykomotorisk terapeut, som for nogen er lidt af en spiritusprøve – et ord med mange bogstaver, som man lige skal øve sig på. Som tiden er gået, er jeg også selv, som i begyndelsen var lidt skeptisk, blevet vant til betegnelsen, og jeg synes, den passer bedre og bedre til, hvad vi går og laver. Og terapeut-betegnelsen matcher fint med de andre, som vi sammenligner os med: fysioterapeuterne og ergoterapeuterne…
I denne uge er der i hvert fald en gruppe vigtige mennesker, der har fået lov til at forsøge sig med at udtale vores professionsnavn: I tirsdags var DAP nemlig, repræsenteret af formanden, i foretræde hos Folketingets Sundhedsudvalg for at tale for en autorisation af vores fag og profession. Her skulle tungen holdes lige i munden, da der var kort, afmålt tid til at fremlægge sagen og argumentere for relevans og nødvendighed af faggruppens autorisationsønske – 7 minutter ud af de 15 afsatte minutter. Herefter var der spørgsmål fra sundhedsordførerne.
Nu er vores ønske kommet videre til myndighederne. Takket være et godt forarbejde af autorisationsgruppen her i foreningen er det mit bedste bud, at vi har gjort det, vi kan. Argumenterne er klare og skarpe og på plads. Psykomotoriske terapeuter har deres plads på arbejdsmarkedet og i klinikkerne. Om vi en dag vil kunne føje ”Aut.” til titlen må tiden vise. Det ændrer ikke på dem, vi er: Vi er ikke som de andre, og vi kan gøre en forskel, det håber jeg, politikerne også vil have et øje for. Det var en god uge på den front!
De liberale erhverv – og dermed de fysiske kliniklokaler hos de selvstændige psykomotoriske terapeuter – er desværre ikke med i det næste trin af genåbningen, der blev annonceret her på ugens sidste dag. Vi skal fortsat vente sammen med mange andre små erhvervsdrivende, kulturinstitutioner, frisører, massører. Det er frustrerende.
Jeg håber på, at der fortsat er tålmodighed tilbage i vores faggruppe, og at man finder på måder at klare sig på og måske udvide sin praksis. På torsdag, 25. marts, afholder DAP et webinar om psykomotorisk terapi online. Det kan måske inspirere.
God weekend!
Vi tales ved
Ditte-Marie Post, formand for Danske Psykomotoriske Terapeuter