…bliver jeg ikke træt af at være nysgerrig over. Hvad er det, vi kan – og hvordan? Hvad kan vi i forhold til andre lignende faggrupper, og hvorfor giver det mening at ansætte os til at gøre det, vi kan?
Med jævne mellemrum laver de to psykomotorikuddannelser en aftagerundersøgelse – altså en undersøgelse af, hvad arbejdsgiverne synes om de psykomotoriske terapeuter, de har ansat, hvad de gør, hvad de giver, og hvorfor det giver mening at have ”sådan en” i huset.
Jeg har netop læst den nyeste undersøgelse, der blev lavet sidste år, og der er meget at blive klog af. Og ikke mindst er der arbejdsgivernes ord for, hvad der er de psykomotoriske terapeuters kernekompetencer. Lykkeligvis matcher en del af, hvad de siger med mine egne tanker om psykomotoriske kernekvaliteter. Hurra!
På mange institutioner, behandlingstilbud og lignende er der behov for at kunne integrere det psykiske og det kropslige, psykologiske faktorer og biomedicinske fakta, og det er de psykomotoriske terapeuter gode til. Vi kan bygge bro og bevæger os frit i forhold til vores kolleger med andre uddannelser mellem disse to ”poler” i borgernes liv, og det er efterspurgt, især når det gælder de såkaldt ”komplekse tilfælde”, hvor der er meget af det hele til stede, og hvor det kan være svært at finde ud af, hvad der er hvad.
De psykomotoriske terapeuter arbejder i og med relationer, og de evner således at inddrage en tredje dimension, nemlig den sociale, og at fokusere på at opnå at leve ”det gode liv” trods begrænsninger og at finde nogle sommetider kreative løsninger på vejen derhen.
Arbejdsgiverne fremhæver også i undersøgelsen, at de psykomotoriske terapeuter har et helhedssyn på de mennesker, de arbejder med. For mig er det pudsigt, da jeg synes at have læst i beskrivelsen af mange andre fag, at man har et helhedssyn, at man arbejder med det hele menneske. Måske er en kernekompetence hos den psykomotoriske terapeut, at man ikke bare siger, at man har det, men at man arbejder i det og med det og forholder sig til det, i og med at det psykiske har indvirkning på det biologiske og det sociale og vice versa?
Det er alt sammen meget positivt, og man kan glæde sig over det. For at dryppe en anelse malurt i bægeret og give stof til eftertanke er en af konklusionerne i undersøgelsen dog, at arbejdsgiverne efterlyser, at de psykomotoriske terapeuter bliver (endnu) bedre til at formulere, formidle og begrunde deres faglighed, så andre kan forstå det, og – nu er det formanden, der taler – så vi kan blive endnu bedre til at søge og få de jobs, der slås op, hvor det liiiige er sådan en som dig og mig, der ville være den bedste at ansætte. Og sådan at når en arbejdsplads har prøvet en psykomotorisk terapeut, så ved de, hvem vi er, og kan se, at vi kan gøre en forskel.
Jeg glæder mig til at møde jer og at fortsætte den faglige samtale i det nye år.
Glædelig 2020!
Ditte-Marie Post, januar 2020
Hvis du vil læse mere om aftagerundersøgelsen, kan du finde den her under ’Evalueringer og handleplaner’.
