Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

Nyt fra formanden



Juli står for døren, og for mange af os er det en feriemåned – eller som minimum en tid, hvor det hele går lidt langsommere. Sådan er det også her i DAP, hvor vi lukker sekretariatet helt ned i et par uger (29 og 30).

Jeg ser frem til at geare lidt ned, smide skoene og lægge benene lidt op, og så tænke lidt på nogle andre ting. Sådan håber jeg også, at det kan blive for mange af jer medlemmer. Det er dejligt at holde lidt ferie, og det er også en god ting at lade op, stresse af og fylde op på afslapningskontoen, så der er noget at trække på, når vi vender tilbage igen.

Psykomotoriske terapeuter ved om nogen, hvor vigtigt det er at få slappet af, spændt af, skiftet fokus og få gjort noget for sig selv. Nogle gange er vi ikke så gode til at gøre det, som vi fortæller andre, at de skal huske, men vi kan vel prøve at huske os selv på at huske det…

Husk generalforsamling i DAP d. 24. oktober 2020

Før jeg slipper jer helt her på kanten af sommeren, vil jeg gerne minde om, at DAP holder generalforsamling d. 24. oktober. Skulle der komme en faglig tanke forbi i hængekøjen, kunne det være at tjekke, at du har fået skrevet datoen i kalenderen og at overveje, om det er nu, du skal stille op til at være medlem af DAP’s hovedbestyrelse og dermed være med til at forme foreningens arbejde.

Hav en rigtig god sommer!

Vi tales ved.

Ditte-Marie Post, juni 2020

Tilmeld dig DAPs nyhedsbrev

Hold dig opdateret

LOGIN