Fra søvnløs til udsovet: “Jeg har fået mit liv tilbage”

Liggende i fosterstilling fyldt op med panikangst. Omvandrende hvileløst i lejligheden. Siddende foran computeren med en skoleopgave.

I to år antog Nicolais nætter mange forskellige former, og de færreste foregik i drømmeland. Han led af søvnproblemer så massive, at hans liv gik i stumper og stykker.

”Jeg begyndte at ligge vågen om natten, og jeg fik også symptomer som hjertebanken, svedige hænder og svært ved at trække vejret”, siger han.

I starten skete det med nogle ugers mellemrum. Men det tog til.

”Det blev klart for mig, at det ikke bare handlede om, at jeg havde drukket for meget kaffe. Det var voldsomt”, siger han.

Søvnproblemerne udviklede sig, samtidig med, at han gik fra sin daværende kæreste og begyndte på sit første job som nyuddannet pædagog. Ekskæresten tømte langsomt lejligheden for møbler. Jobbet, som var i socialpsykiatrien, viste sig at være alt andet end godt.

”I begyndelsen blev jeg bare liggende i sengen og tænkte, at det ville gå over. Men når klokken blev fire, og jeg stadig ikke sov, begyndte jeg at google mine symptomer”, siger Nicolai.

Han sagde sit job op, men det hjalp ikke på søvnen, og han fik det dårligere og dårligere psykisk. Han mødte sin nuværende kæreste. Og så indledte han et langt forløb, hvor han blandt andet blev udredt og behandlet for OCD og angst.

Rask – men stadig søvnløs

Undervejs i forløbet begyndte han igen i job, men måtte igen sige op. Og han begyndte på en kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi, som havde en fleksibilitet, der passede godt til hans situation – han er gået igennem med flotte karakterer og er nu i gang med specialet.

”På det her tidspunkt var jeg så angst, samtidig med at jeg ikke kunne sove, at jeg egentlig bare var lukket inde i min lejlighed. Det var stort set kun min kæreste, jeg så – altså hende, jeg skal have barn med nu”, siger han og smiler.

Han kom i dagbehandling for OCD, og han fik det bedre. Men søvnen indfandt sig ikke.

”Det var sindssygt skuffende! Jeg havde arbejdet med min angst, jeg havde arbejdet med min OCD. Jeg var rask – men min søvn var stadig ikke blevet bedre. Jeg lå ikke i fosterstilling og græd længere, men jeg kunne stadig ikke sove. Min krop var stadig anspændt”, siger han.

Der var nu gået to år med søvnproblemer. Hans situation var desperat. Hans kæreste var ulykkelig og havde svært ved at forestille sig at stifte familie sammen med ham. Han var selv smerteligt klar over, at det ville blive svært at være i et forhold, hvis der ikke skete forbedringer.

”Jeg kunne ikke sove, jeg kunne ikke arbejde, jeg kunne ikke realisere de familiedrømme, jeg havde. Hvis du ikke sover, så er dit liv ødelagt. Det er forfærdeligt”, siger han.

Lægernes bedste bud var medicin og råd om at undgå skærm inden sengetid.

Mærkbar bedring

I stedet begyndte han – igen – at google. Psykomotorisk terapi dukkede op i søgeresultaterne. Nærmere bestemt Psykomotoriske Terapeuter København, hvor han bestilte en prøvebehandling hos indehaver Sheila Simonsen.

”Jeg kendte ikke til psykomotorisk terapi, så jeg var spændt på at prøve det. Men jeg var også determineret. Hvis det ikke virkede, ville jeg prøve noget andet. Jeg er kun 30, jeg vil jo gerne kunne sove resten af livet. Jeg vil gerne kunne have et job, og få børn og kunne passe mig selv”, siger han.

Det blev aldrig aktuelt at hente hjælp andre steder. Allerede efter første behandling, var der mærkbar forbedring, og han begyndte i et forløb. Efter seks måneder sov han som en drøm, og det gør han stadig. Ovenikøbet med sin gravide forlovede ved sin side.

”Det blev bedre og bedre, og det var en stejl kurve. Jeg havde måske to halvdårlige nætter det første halve år, jeg var i behandling. Det er ret vildt. Jeg har friet til min kæreste, vi skal have et barn, jeg er snart færdig med min kandidat og skal til at have et job. Jeg har fået mit liv tilbage”, siger han.

Foto: Jørgen True.

Det føles som en nulstilling

Det lyder jo nærmest som et mirakel. Nicolai selv beskriver de afspændende behandlinger som en nulstilling.

”Det er svært at forklare, men Sheila løsnede op for nogle ting og fik min krop til at slappe af. Det føltes lidt som at blive nulstillet. Jeg tror, at mange mennesker har en balance, en slags nulpunkt, hvor de er rolige. Det hjalp hun mig med at finde, for ellers var jeg aldrig rolig. Enten så kørte det på fuld fart inde i hovedet på mig, eller var jeg anspændt i kroppen”, siger han og fortsætter:

”Da jeg lærte mit nulpunkt at kende, kunne jeg begynde selv at arbejde med det. Jeg kunne begynde at finde ud af, hvordan det føles at være afslappet”.

Desuden fik han løbende opgaver – en af dem var, at han ikke måtte stå op og studere, hvis han ikke kunne sove. Og så måtte han ikke tænke så meget over, hvad han skulle gøre for at kunne sove.

”Jeg lavede lister og skemaer og tænkte meget over, hvordan jeg skulle planlægge min dag, så jeg kunne sove. Ikke noget kaffe efter klokken 14, ikke noget tændt lys efter et bestemt tidspunkt. Det skulle jeg stoppe med og ligesom bare overgive mig”, siger han og fortæller, at han selvfølgelig ligger og tænker over forskellige ting i sit liv, inden han sover. Men aftenen inden interviewet gik han for eksempel i seng klokken 23 og faldt i søvn på omkring 10 minutter.

Klar til en baby

Nicolais forlovede har termin i juli. Som alle andre kommende forældre forventer de, at der kommer en tid med afbrudt nattesøvn. Men det bekymrer ham faktisk slet ikke.

”Det giver mening, at være søvnløs, fordi der er et menneske, der har brug for dig. Manglende søvn på grund af et barn er bare en del af livet. Så vi er ikke bekymrede. Tværtimod er jeg måske bedre rustet til manglende søvn end så mange andre, der bliver forældre”, siger han.