PMT-studerende var med til at vinde ildsjælepris for arbejdet med socialt udsatte

Patricia Deleuran læser til psykomotorisk terapeut og har som en del af organisationen Social Sundhed vundet Odense Kommunes Ildsjælepris for at bygge bro mellem socialt udsatte borgere og sundhedsvæsenet.

”Jeg er meget glad for, at vi har vundet prisen, ikke bare for at få opmærksomhed på vores forening, men mest for at få opmærksomhed på de problematikker, som socialt udsatte har i sundhedssystemet i dag”, siger Patricia.

Hun har tidligere studeret til sygeplejerske, men netop manglerne i sundhedsvæsnet gjorde, at hun skiftede felt.

”Jeg savnede viden og læring om sammenhængen mellem sindet og kroppen. I min tid som sygeplejerskestuderende følte jeg, at der var stor mangel i hele vores sundhedsvæsen på de psykosomatiske sammenhænge. Det var disse erfaringer, der fik mine øjne op for psykomotorikken”, siger hun.

Relationsarbejde og håndfaste erfaringer

Det er i mødet med systemet, hvor Patricia Deleuran specielt føler, hun kan træde til som frivillig. Mange af de socialt udsatte, hun arbejder med, har problemer med at navigere rundt i sundhedssystemet, så hun hjælper med både det praktiske i at komme til konsultationer og med at forstå de beskeder, læger og andre fagfolk giver til de socialt udsatte.

Her føler hun, at en af de psykomotoriske kernekompetencer er i centrum.

”Det handler rigtig meget om relationsarbejde. Jeg går ind i det med en helt anden præmis som frivillig udenfor systemet i stedet for som en hvid kittel med mundbind på. De relationer kan hurtigt føles kliniske og instrumentelle, men jeg kan tage borgeren i hånden og hjælpe på en helt anden måde”, siger Patricia og forsætter.

”Der er mange af dem, vi arbejder med, som har haft dårlige oplevelser med sundhedssystemet. Her er det bevidste arbejde med relationer virkelig vigtigt for at sikre, at borgerne får den hjælp, de skal have”.

Patricia føler sig også heldig, fordi hun får relevante erfaringer, som understøtter hendes uddannelse.

”Det her frivillige arbejde har givet mig nogle vilde muligheder for at få noget håndfast erfaring, som jeg aldrig ville kunne få ud af en forelæsning. Det er en meget dybere forståelse, man kan få af problematikkerne, når man kan sætte ansigter og skæbner på de begreber, man hører om i undervisningen”, siger hun.

Så sent som i sidste uge kunne hun virkelig mærke, hvordan hendes erfaringer fra virkeligheden var relevante for hendes uddannelse.

”Vi havde faget ’Sundhedsforståelse’, og vi snakkede om, at retfærdighed ikke er det samme som lighed. Der lyste der en pære op, og jeg kunne sætte det i sammenhæng med de mennesker, jeg arbejder med. Det er nemlig ikke retfærdigt for socialt udsatte at få præcis den samme behandling som en meget mere ressourcestærk borger”, fremhæver hun.

Lærer at se det hele menneske

Den psykomotoriske faglighed passer rigtig godt ind i hendes frivillige arbejde synes Patricia. Der er mange socialt udsatte, som hun ikke mener bliver set tilstrækkeligt i sundhedsvæsenet. Her er det, hun lærer på sin uddannelse, meget relevant.

”Vi lærer at se folk ikke kun som en diagnose, men som hele mennesker, der skal have behandling på baggrund af, hvem de er, og hvad de har behov for. Det sociale, psykiske og kropslige spiller jo netop sammen i virkeligheden. Derfor har man også brug for en holistisk tilgang”, siger hun.

Dette kommer tit til udtryk i de konsultationer, Patricia er med til.

”Et af de største indtryk, jeg har fået i mit frivillige arbejde, var, da jeg var med en borger til konsultation hos en psykiater. Borgeren efterspurgte bare at få en at snakke med, men var ikke syg nok til at blive sendt til psykolog. Alt, hvad psykiateren kunne tilbyde, var medicin, og borgeren havde ikke råd til selv at betale for en psykolog”, siger hun.

Patricia er ikke sikker på, at hun vil arbejde med socialt udsatte resten af sit arbejdsliv, men hvis hun en dag skal arbejde som psykomotorisk terapeut i sundhedsvæsnet, er der en ting hun tager med.

”Jeg vil være bevidst om, at forskellige mennesker har forskellige behov, og at specielt social udsatte ofte bliver tabt på gulvet i vores sundhedsvæsen. Det er for mig en vigtig kamp”, afslutter hun.