Frisk psykomotorik nord for polarcirklen

I foråret 2020 var vi i samarbejde med forskningsprojektet ’Arktisk Aldring’ i praktik på et plejehjem i Grønland. I efteråret 2020 rejste vi tilbage i fem uger for at arbejde videre og indsamle empiri til vores bacheloropgave. I denne artikel præsenterer vi resultaterne af vores psykomotoriske interventioner og de mange erfaringer, vi fik.

Af Malou Maxine Stahl og Mette Aarup Crusell, nyuddannede psykomotoriske terapeuter.

(Artiklen blev bragt i Psykomotorik #1 i 2021)

Ligesom andre steder i verden er andelen af ældre mennesker i befolkningen i Grønland stigende. Det stigende antal ældre i Grønland betyder en voksende finansiel og logistisk udfordring for Naalakkersuisut (Grønlands regering). Det er derfor vigtigt med forebyggende indsatser og sundhedsfremme på ældreområdet. En målsætning i Naalakkersuisuts ældrepolitik er, at ældre skal forblive selvhjulpne, aktive og have et godt og udbytterigt liv. En stor andel af ældre grønlændere har behov for hjælp og pleje, men ældreplejeområdet er præget af mangel på uddannet arbejdskraft og redskaber udviklet i og til den grønlandske kontekst.

Forsknings- og udviklingsprojektet ’Arktisk Aldring’ er et samarbejde mellem blandt andet danske og grønlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt fire grønlandske kommuner. Projektet har produceret en substantiel del af den grønlandske ældreforskning og er meget engageret i samarbejde mellem praksis og forskning, hvilket blandt andet resulterer i forskellige produkter og redskaber til brug i ældreplejepraksis, oplysning om ældreområdet som arbejdsplads og etableringen af et praktikudvekslingsforløb med blandt andet psykomotorikuddannelsen.

Således indgik vores praktikforløb i Grønland i ’Arktisk Aldrings’ udviklingsportefølje.

Vores interventioner skabte øget trivsel og bedre humør

I vores bachelorprojekt arbejdede vi med problemformuleringen: Hvilken betydning har psykomotoriske interventioner og aktiviteter for beboernes trivsel på et lokalt plejehjem i Grønland?

Svaret undersøgte vi gennem interviews, deltagende observationer, vores logbogsnotater og re-fleksionsskemaer.

Vi kan konkludere, at vores psykomotoriske interventioner og aktiviteter har haft en positiv betydning for beboernes trivsel, mens vi var på plejehjemmet. Det står tydeligt frem, at trivsel er komplekst, individuelt og helhedsorienteret. Vi er blevet opmærksomme på at se individet i dets kontekst og medtænke det kulturelle i arbejdet med målgruppen.

Resultaterne af vores refleksionsskemaer konkluderer blandt andet, at vores aktiviteter har haft en positiv betydning for beboernes humør. Som det fremgår af nedenstående, er det iøjnefaldende, hvordan en aktivitet har ændret beboernes humør til det bedre.

Sociale relationer

Et af vores undersøgelsesfund i vores bachelorprojekt viser, at vores interventioner og aktiviteter har haft en betydning for de ældres sociale trivsel på plejehjemmet. Vi har gennem interviews og observationer fundet frem til, at vores arbejde har styrket fællesskabet og de sociale relationer mellem beboerne. Fremme af sociale relationer har en positiv betydning for de ældres individuelle trivsel, da trivsel skabes i et dynamisk samspil med omverdenen.

Vi har igennem vores refleksionsskema forsøgt at få de deltagende ældre til at svare på, hvorvidt vores fællesaktiviteter gav dem en følelse af fællesskab med de andre deltagende. Her responderede størstedelen af de adspurgte inden for kategorierne ’lidt godt’ og ’godt’. Dette blev også understøttet af vores informant, som gav udtryk for, at stemningen på plejehjemmet var blevet bedre, og at beboerne gennem fællesaktiviteter fik et “positivt fælles samvær”. En beboer sagde endda følgende efter endt aktivitet: “Det var dejligt, vi skal lege mere sammen”.

Covid-19 og psykomotorisk arbejde

Vi forsøgte at give de ældre mulighed for at blive inddraget og inkluderet i det sociale miljø på plejehjemmet, men vi var også opmærksomme på at opsøge de ældre en til en. Dette kom især til udtryk, da Covid-19 i foråret 2020 brød ud på verdensplan, hvilket medførte en periode på cirka en måned, hvor beboerne ikke kunne få besøg af deres pårørende og holdt sig meget inde på deres værelse. Her imødekom vi situationen ved at lave individuelle aktiviteter, besøge og tage kontakt til beboerne på deres værelse for at skabe tryghed, vise omsorg og værne om beboerne i den svære og uvisse tid.

Under Danmarks nedlukning blev vores medstuderende hjemsendt fra praktik, men vi valgte at blive i Grønland og fortsætte vores arbejde. Dette gjorde, at vi fik mulighed for at arbejde og erfare betydningen af den psykomotoriske praksis, hvilket vi er meget taknemlige for. Det gav nemlig rigtig god mening at være til rådighed og skabe god stemning på plejehjemmet, hvor vi støttede de ældre i denne tid. Dette medførte en større tilknytning til beboerne og personalet, og desuden udviklede vi vores faglige kompetencer som psykomotorisk terapeuter.

Mulighederne var talrige for to glade psykomotoriske terapeuter

Vi havde stor frihed, mulighed for indflydelse på plejehjemmet, og vi fik stor opbakning fra ledelsen, hvilket betød, at kun vores fantasi satte grænser for, hvilke aktiviteter og interventioner vi kunne sætte i gang. Dette benyttede vi os af, og vi lavede anderledes og nye lege og aktiviteter, end beboere og personale var vant til. For eksempel lavede vi ’spejlingsleg’, hvor de ældre sad på to rækker over for hinanden og skulle skiftevis føre og spejle deres makker. Det var en leg, som beboerne aldrig havde prøvet før, og her opstod mange grin og nye bevægelsesmønstre, og vi oplevede også nye sider af de ældre. Det var simpelthen et hit og blev sidenhen en af de lege, som aktivitetscentrets personale selv implementerede.

Vi ville gerne give personalet et nyt repertoire, nye muligheder og supplere deres nuværende aktiviteter, hvorfor vi udviklede på disse med blandt andet regression, progression, redskaber osv. Vi faciliterede bevægelse på mange forskellige måder, så det blev en ny og sjov oplevelse for beboerne at bruge deres krop.

To friske ildsjæle – og et bachelorprojekt

Det var ikke kun vores psykomotoriske faglige viden og professionalitet, som påvirkede beboerne og plejehjemmet, men også vores personlige entusiasme og engagement. Den gnist, der tændtes i os, gjorde os til ildsjæle. Arbejdsglæden og entusiasmen fra vores side ansporede og inspirerede både personalet og beboerne. Vi brændte for at aktivere beboere og personale på en sund, sjov og anderledes måde, end de var vant til. Samarbejdet med beboerne og personalet var så godt, at vi ønskede at komme igen, og det ledte til, at vi sprang ud i at lave et bachelorprojekt om plejehjemmet i Grønland. Vi var nemlig også ellevilde med den friske luft og mulighederne for udendørs aktiviteter som for eksempel hundeslæde, langrend, vandreture, bådture, fiskeri osv.

Det unikke grønlandske samfund

Vi rejste til Grønland med stor nysgerrighed, interesse og ønsket om at opleve et arktisk lokalsamfund på nært hold samt at lære om kulturelle og samfundsmæssige forskelle mellem Grønland og Danmark. Det blev i høj grad opfyldt!

På grund af Grønlands geografiske forhold samt den sparsomme og spredte befolkning er det ikke i alle byer og bygder, at der findes plejehjem og ældreboliger. Det betyder, at nogle ældre er nødt til at forlade deres hjemegn og familie for at komme på plejehjem i en større by. Dette kan være en stor omvæltning for de ældre, og personalet på plejehjemmet kommer derfor til at spille en stor rolle for den ældres hverdag og sociale netværk.

Institutionelt set er der mange ligheder mellem et grønlandsk og dansk plejehjem. Noget af det unikke i Grønland er dog, at der er tætte og flerstrengede relationer og funktioner mellem personale og beboere. For eksempel oplevede vi flere relationer mellem plejer og et familiemedlem, som også boede på plejehjemmet. Desuden er det et lille samfund, hvor de fleste af beboerne kender hinanden fra tidligere, fordi de har levet i den samme by eller det samme område det meste af deres liv.

At begå sig på grønlandsk

Det grønlandske sprog er meget unikt og ligger laaaangt væk fra det danske! Det var en udfordring, men også meget spændende at få kendskab til et sprog, som vi aldrig havde hørt før. Vi forsøgte at tilegne os nogle grønlandske ord, da en gruppe af de ældre primært talte grønlandsk og havde et meget begrænset dansk sprog. Ved at tilegne os grønlandske ord og på den måde vise vores engagement virkede det relationsskabende og knyttede os tættere til beboerne og personalet. Det skabte stor begejstring hos beboerne, når vi forsøgte os på grønlandsk, og vi fik ofte at vide, at vi var dygtige til det. Men der var stadig rigtig lang vej til at tale grønlandsk!

Det spirer i os

Der mangler stadig forskning om målgruppen, viden om ældres daglige funktionsniveau og om trivslen hos ældre i Grønland. ’Arktisk Aldring’ har lavet et stort forskningsarbejde, og det er dejligt, at der er forskes, så vi kan blive klogere. Vores bacheloropgave har medvirket til at give os en ide om, hvilken betydning vores profession og vores aktiviteter og interventioner har på ældres trivsel i en grønlandsk kontekst, og ikke mindst om vigtigheden af sundhedsfremmende arbejde for den ældre befolkning.

Vi har erfaret, hvor meget potentiale vores profession har på plejehjem i Grønland og med målgruppen i det hele taget. Ældreområdet vil kunne få stor glæde af den psykomotoriske faglighed og helhedsorienterede tilgang til mennesker, som vi har. Så hvis du brænder for et eventyr, den friske luft og er en ildsjæl, så kom af sted!

To fantastiske ophold og en bacheloropgave senere sidder vi tilbage med følelsen af kærlighed og stor varme til Grønland og dets folk, som præsenterede os for et land med storslået natur, spændende kultur og en hjertevarm gæstfrihed uden lige.

En stor qujanaq (tak) til personalet, beboerne og hele plejehjemmet. Tak til alle de mennesker, som vi har mødt på vores vej i Grønland, og som har inviteret os ind i deres liv. Tak for en berigende og fantastisk tid. Vi ses igen!