Fremtiden byder på vilde problemer og et mere holistisk menneskesyn

”Vi står som samfund overfor nogle komplekse problemer for folkesundheden, og hvis vi skal løse dem, skal fremtidens sundhedsvæsen blive meget bedre til at forebygge sygdomme, end vi er i dag” 

Ordene er Signe Smith Jervelunds. Hun er lektor på Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, hvor hun blandt andet forsker i ulighed i sundhed og underviser i sundhedsvæsenets struktur.  

Hun har flere gange deltaget i debatten om fremtidens sundhedsvæsen, og hun har indvilget i at give et kvalificeret gæt på, hvilken drejning vores syn på sundhed i Danmark tager.  

For hvordan anskuer vi egentlig sundhed om 20 år? Og hvordan påvirker klimakrisen sundhedsvæsenet?  

Det bliver du klogere på i løbet af denne artikel – men vi lægger ud ved de komplekse problemer, Signe Smith Jervelund nævnte som det første. Dem, der også bliver kaldt ’vilde problemer’, og som nødvendigvis kommer til at ændre vores måder at tænke sundhed på. 

 

Problemer, der ikke kan løses 

Vilde problemer er netop karakteriseret ved, at de er svære at få greb om og meget komplekse at løse – i virkeligheden siger man, at de slet ikke kan løses, men at de kan håndteres. Det kan være stort og globalt som klimakrisen, det kan være en aldrende befolkning med kroniske sygdomme, det kan være dårlig mental trivsel blandt unge. Bare for at nævne nogle få. 

Og de vilde problemer kommer til at sætte dagsordenen, når vi taler om sundhed i fremtiden, forklarer Signe Smith Jervelund.  

”Mange af problemerne ser vi jo allerede – for eksempel ulighed i sundhed, som vi har levet med i mange år. Men der sker også nye udviklinger, som rammer meget mere bredt, og derfor gør ondt på så mange, at det sætter en ny dagsorden,” siger hun.  

Et eksempel er mistrivsel blandt børn og unge. I efteråret blev præsenteret en ny plan for psykiatrien, hvor der – meget tiltrængt -–blev afsat en halv milliard kroner til børne- og ungepsykiatrien i 2024 og samlet vil der i resten af 2020’erne blive givet cirka 4,3 milliarder kroner årligt til psykiatrien. 

Men penge gør det ikke alene, for der vil aldrig være ressourcer nok, idet befolkningen som udgangspunkt vil efterspørge (endnu) flere sundhedsydelser, siger Signe Smith Jervelund. Det helt afgørende er, at vores blik på sundhed skifter fokus.  

”Vi har et sundhedssystem, der er ekstremt dygtig til at behandle folk, der er blevet syge. Der er bare ikke ret stort fokus på, at vi skal sørge for, at de slet ikke bliver syge – eller at man i hvert fald får taget fat om problemerne, inden de eskalerer,” siger hun og tilføjer: 

”Jeg tror, de her vilde problemer, vi som samfund står over for, kommer til at ændre, hvordan vi tænker folkesundhed og sundhedsvæsen. Vi har altid haft meget fokus på den fysiske del af sundhedsbegrebet, men det er min opfattelse, at det psykiske og det sociale aspekt af begrebet langsomt kommer mere med. Det bredere sundhedsbegreb er noget, vi vil fokusere på i fremtiden.” 

 

Demokratiet spænder ben 

Inden jublen bryder løs, og du som læser tænker, at omverdenen nu endelig vil få øjnene op for de mange kvaliteter i den psykomotoriske faglighed, så skal det for en god ordens skyld slås fast, at det næppe sker lige nu.  

Faktisk er vores demokrati med valg hver fjerde år med til at spænde ben for udviklingen hen mod mere forebyggelse og sundhedsfremme. Signe Smith Jervelund forklarer: 

”Fordi politikerne er valgt for en fireårig periode, tenderer arbejdet med folkesundheden til at blive kortsigtet og resultatorienteret på både nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Forebyggelsesindsatser er jo svære at måle, og resultaterne vil ofte komme på lang sigt, og det er mindre populært blandt politikere,” siger hun og understreger, at hun ikke siger det for at skælde politikerne ud.   

”Det er bare en iboende svaghed ved at have et demokratisk samfund og et politisk styret sundhedsvæsen, som vi skal være opmærksom på.” 

Det er især et problem, fordi ændringerne i vores tilgang til sundhed er nødt til at ske på et strukturelt niveau. Det er ikke en udvikling, den enkelte psykomotoriske terapeut, sygeplejerske eller læge kan få til at ske.  

Dertil kommer, at udviklingen af sundhedsvæsenet har ligget lidt i dvale i den seneste tid, fordi alle afventer sundhedsstrukturkommissionen, som af regeringen har fået til opgave at give bud på, hvordan fremtidens sundhedsvæsen kan se ud. Den rapport bliver præsenteret i juni i år, så den er givetvis udkommet, når du læser dette.  

Men selv om et holistisk fokus på sundhed er nødt til at ske fra politisk hold, og selv om man som enkeltperson ikke kan trumfe store ændringer igennem, så må man ikke give op, mener Signe Smith Jervelund. Tværtimod opfordrer hun til, at man bruger sin stemme og sin faglighed.  

”Netop fordi vi lever i et demokrati, har man jo mulighed for at gøre sin stemme gældende. Det kan være i debatten som enkeltperson, men mindst ligeså vigtigt kan det være igennem sin fagforening, som har mulighed for at være med til at påvirke en udvikling.  

 

Forskning i forebyggelse 

Udover at forske og undervise er Signe Smith Jervelund også formand for forskningsudvalget i Dansk Selskab for Folkesundhed. Hun har naturligvis også en faglig vurdering af, hvordan forskning kan understøtte udviklingen i sundhedsvæsenet, og den er ganske entydig: Der skal forskes meget mere i forebyggende indsatser.  

”Når man skal søge midler til forskning er der stadig utrolig stort fokus på sygdomme og resultater, der kan måles på, og derfor bliver forskning i forebyggelse lidt stedmoderligt behandlet,” siger hun og fortsætter. 

”Men det er en forskning, der kræver noget mere risikovillighed, for det er noget, som man er nødt til at forske i over mange år for at lave solid forskning. Det er ikke et toårigt projekt, hvor vi lige kobler forskelligt registerdata sammen.”   

I et internationale forskernetværk har Signe Smith Jervelund netop deltaget i en undersøgelse om, hvor langt vi er i de forskellige europæiske lande med tilgangen ’Making Every Contact Count’. Det går i korte træk ud på, at alle tænkelige kontakter med sundhedsvæsenet skal bruges til forebyggelse og adfærdsændring.  

”Det kunne være spændende at forsøge at tænke ind i det danske sundhedsvæsen og ikke mindst forske i, for når man er syg eller har smerter, er man også meget mere modtagelig for at lave ændringer i sit liv,” siger hun. 

 

Og så er er klimakrisen 

Det er vel nærmest umuligt at tale om fremtiden uden at nævne klimakrisen. Dels påvirker den vores helbred mentalt og er dermed en direkte trussel mod sundheden. Og dels viser beregninger, at sundhedsvæsenet står for seks procent af de samlede CO2-udledninger i Danmark. Det er i øvrigt næsten en fordobling siden 1990, hvor sundhedsvæsenet stod for 3,5 procent af udledningen. 

”Og det er jo rigtig, rigtig meget,” som Signe Smith Jervelund siger.  

Måden at håndtere det på er ikke direkte koblet til den psykomotoriske faglighed. Men den er alligevel spændende.  

”Man kigger for tiden meget på overdiagnosticering,” siger Signe Smith Jervelund, der bruger sig selv som eksempel: 

”Jeg er 45 år. Hvis en læge sendte mig i en CT-scanner, ville man jo kunne finde noget på mig, selv om jeg opfatter mig som sund og rask. Det kan for eksempel være en lille skygge. Derefter er man nødt til at tage flere test, indtil man kan konstatere, at der ikke er noget at bekymre sig om.” 

”Den overdiagnostik, jeg her beskriver, betyder jo noget for mit mentale helbred som patient, men den betyder i høj grad også noget for klimaet. Og det er min fornemmelse, at den agenda bliver mere og mere markant i de kommende år,” siger hun.   

For ligesom vi har en løbende diskussion om, at man skal overveje sit forbrug af oksekød, flyrejser og tøj, så er det også noget, vi skal vænne os til, når det gælder vores sundhed.  

”Vi er nødt til at tale om prioritering i sundhedsvæsenet. Vi kan ikke alle sammen få alt, hvad der er tilgængeligt – både fordi der allerede er et stort pres på sundhedsvæsenet og fordi, vi skal passe bedre på planetens ressourcer.”  

Til sidst slår Signe Smith Jervelund fast, at hvis hun studerede på en sundhedsfaglig uddannelse nu, ville hun have helt ro i maven: 

”Sundhedsfaglige uddannede er meget efterspurgte nu og vil med al sandsynlighed også være det i fremtiden. Mens teknologiske fremskridt, herunder kunstig intelligens, ændrer landskabet for arbejdskraften, bliver behovet for den menneskelige faktor i sundhedssektoren endnu mere tydelig. Jeg ville på alle leder og kanter have ro og tryghed i at have valgt en uddannelse, der er meningsfuld og efterspurgt og ikke som sådan kan erstattes af robotter. I en tid med kunstig intelligens accelererende fremmarch er det netop den menneskelige tilstedeværelse, berøring og pleje, der vil forblive essentiel og uundværlig i sundhedsvæsenet.”