Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

nyheder

Flere stillingsopslag rettet mod psykomotoriske terapeuter

7. juni 2019
Af Marie Barse, freelancejournalist
Artiklen blev bragt i fagbladet Psykomotorik #2 2019

Antallet af jobannoncer, der efterspørger en psykomotorisk terapeut er lavt, men der sket en støt stigning de seneste år. “Flere kender vores fag og er blevet opmærksomme på, at vi kan matche flere af de mere kendte faggrupper på både uddannelse og faglighed,” siger sekretariatschef i DAP Gert Møller Thaysen.

I 2010 var der ét eneste stillingsopslag specifikt rettet mod en psykomotorisk terapeut på Jobindex. Stillingen var et barselsvikariat på 37 timer om ugen på Rehabiliteringscentret for flygtninge i Region Nordjylland.

2010 var også det år, hvor faget fik en ny fagtitel.

Siden er der sket en støt stigning i antallet af stillingsopslag, der specifikt opfordrer psykomotoriske terapeuter til at søge. I 2018 var der 27 jobannoncer, hvor psykomotoriske terapeuter specifikt blev opfordret til at søge – ofte på linje med andre sundhedsfaglige faggrupper som fysioterapeut eller ergoterapeut.

Det viser Danske Psykomotoriske Terapeuters egen optælling på Jobindex. Optællingen inkluderer kun opslag, hvor psykomotoriske terapeuter direkte opfordres til at søge.

Tendensen er altså tydelig, men det er samtidig vigtigt at understrege, at det er meget små tal – derfor skal der også kun små udsving til at ændre billedet igen, og i princippet kan stigningen være et udtryk for tilfældigheder.

Rød kurve viser antallet af jobannoncer, der i løbet af det år specifikt har opfordret psykomotoriske terapeuter til at søge. Blå kurve viser antallet af jobannoncer, der omtaler faggruppen i beskrivelsen, fordi der allerede er en psykomotorisk terapeut ansat. Det tal kan måske sige noget om udbredelsen af faggruppen – men stigningen kan også skyldes, at professionen er blevet mere tydelig blandt dem, der skriver jobannoncer.

Kan matche kendte faggrupper

Alligevel er sekretariatschef hos Danske Psykomotoriske Terapeuter Gert Møller Thaysen ikke sen til at glæde sig over optællingen. Han kan genkende tendensen til den større efterspørgsel på psykomotoriske terapeuter.

”Der blæser nogle positive vinde. Vi kan matche mange af de kendte faggrupper på uddannelse og faglighed, og mange steder efterspørger man de kompetencer omkring relationsarbejde og tværfaglighed, som er en del af vores kernefaglighed,” siger han.

Gert Møller Thaysen holder møder og taler i telefon med mange ledere rundtomkring i hele landet. For eksempel når et medlem af Danske Psykomotoriske Terapeut har søgt og fået en stilling som pædagog eller pædagogmedhjælper.

”Så tilbyder jeg altid at tage en snak med lederne i den organisation, de er blevet ansat i, for at forsøge at skubbe på, for at de kan få deres rigtige titel med. Det sker næsten hver uge, at jeg har sådan en samtale. Og jeg kan bare se, at når de ikke har søgt en psykomotorisk terapeut, så skyldes det uvidenhed,” fortæller han.

Så har de for eksempel søgt en pædagog, men efterspurgt psykomotoriske kernekompetencer om relationsarbejde, fokus på det hele menneske og tværfaglighed.

Nyuddannede er meget bevidste om deres faglighed

Han oplever, at langt de fleste ledere, som har ansat en psykomotorisk terapeut i en pædagog- eller medhjælperstilling, er meget positive, når han tager en snak med dem, og også overraskede over, at faget faktisk har en overenskomst, og at det er en bacheloruddannelse.

Samtidig oplever han også, at faget gradvist bliver mere kendt særligt ude i kommunerne.

”Det skyldes nok flere ting. Både at der er lavet et godt stykke politisk arbejde herindefra, men også at vi har uddannet en generation, som er meget bevidst om, hvad de kan. De kommer ud med et mål om, at de skal bruge deres kompetencer og have deres titel med, når de bliver ansat,” siger han.

Leder: Fokus på tillid og relationer

Boenhed 20 i Landsbyen Sølund i Skanderborg Kommune er et af de steder, som i år har søgt efter og faktisk også ansat en psykomotorisk terapeut i april måned.

Landsbyen Sølund består af 14 boenheder med i alt 240 voksne beboere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse.

I Landsbyen Sølund har man allerede ansat psykomotoriske terapeuter, og i boenhed 20, hvor der bor ni beboere og er ansat 48 medarbejdere, har man nu ansat hele to.

De ni beboere i boenhed 20 har en udviklingsalder mellem 0-15 år og har psykiatrisk overbygning. De har ofte også fysiske udfordringer som for eksempel muskulære problematikker, eller de kan være taktilsky. Nogle er domsanbragt, og flere kan have en udadreagerende adfærd. Det betyder, at de fleste beboere er dækket 1:1 af personalet.

”Er du uddannet pædagog, social-og sundhedsassistent, ergoterapeut, psykomotorisk terapeut e. lign.?”, stod der i stillingsopslaget.

”Alle medarbejdere er her for at skabe trivsel og udvikling for beboerne. Det kræver, at vi har fokus på tværfagligheden og det, som hver især kan byde ind med. En psykomotorisk terapeut ser på det hele menneske og har særligt fokus på den taktile og sansemotoriske tilgang i relationsarbejdet,” siger faglig leder i boenhed 20 Mette Krustrup.

”Når beboerne er udadreagerende eller ramt af angst, er det ikke altid ord, der hjælper. Det kan lige så vel være den sansemæssige og taktile tilgang, der støtter beboeren i at finde roen igen,” uddyber Mette Krustrup.

Hun var med til både at lave stillingsopslaget og ansætte en psykomotorisk terapeut. I stillingsopslaget søgte de efter flere faggrupper for at nå bredere ud og få flere relevante ansøgere.

Stor tillid til uddannelsen

Mette Krustrup har et positivt indtryk af både psykomotorikuddannelsen og de kandidater, der kommer fra den.

”Jeg har stor tillid til den uddannelse, de kommer med. De har både psykologi og pædagogik på studiet, og koblingen mellem krop og psyke er utrolig vigtig. Alle har lært at arbejde relationelt, og det giver bare rigtig god mening,” siger hun.

Samtidig lægger hun vægt på, at man på studiet også arbejder med sig selv.

”De har arbejdet med deres egenkontakt og med at kende og kunne arbejde med egne grænser. Det er noget af det vigtigste i det her felt, hvor man virkelig bruger sig selv i relationsarbejdet,” siger hun.

Mange stillingsopslag taler ind i vores faglighed

Maja Frandsen er nyuddannet psykomotorisk terapeut fra VIA University College i Randers. Hun blev færdig i januar måned i år, og i april var hun den heldige, der fik stillingen i boenhed 20 hos Mette Krustrup.

”Jeg har kun søgt opslåede stillinger. To om ugen. Der har ikke været mange, som specifikt har søgt efter en psykomotorisk terapeut, men jeg er faktisk overrasket over, hvor mange der alligevel har talt lige ned i vores faglighed,” siger Maja Frandsen.

Hun har søgt mange stillinger, hvor overskriften har været pædagogisk eller sundhedsfagligt personale, men hvor kerneopgaven har været relationsarbejde og tværfagligt samarbejde.

”I alle mine ansøgninger har jeg skrevet, at jeg er psykomotorisk terapeut, som er særligt kompetent inden for sansemotorisk og relationelt arbejde, og så har jeg skrevet, hvad jeg brænder for,” fortæller hun.

Maja Frandsen brænder for psykiatrien og også for at arbejde med udviklingshæmmede. Samtidig havde hun hørt godt om Sølund og om arbejdsmiljøet der.

”Deres arbejde bygger på relationspædagogik, og det passer jo så godt med vores faglighed og også med det, jeg ser som en af mine store styrker,” siger hun.

Hos Danske Psykomotoriske Terapeuter fortsætter man arbejdet både med at skabe større kendskab til faget og med at sikre flere en ansættelse på den rigtige overenskomst.

”Vi skal stå fast på, at vi har overenskomst og uddannelse. Hvis man er blevet ansat som pædagog eller pædagogmedhjælper, men opgaveniveauet er til en psykomotorisk terapeut, så skal man ansættes på overenskomst,” siger Gert Møller Thaysen.

Om optællingen

Vi har brugt Jobindexs arkivfunktion og talt annoncer fra 2010 til 2018, der indeholder ”psykomotorisk terapeut”. Vi har skimmet hver eneste jobannonce for at afgøre, om der blev søgt efter en psykomotorisk terapeut, eller om titlen stod der, fordi der allerede var en psykomotorisk terapeut ansat som en del af personalegruppen.

  • Enkelte steder havde flere ens jobannoncer i løbet af et år. Kun én af dem er talt med.
  • Stillinger opslåede af de to uddannelser og DAP, er ikke talt med.
  • Studiejob er ikke talt med.
  • Både heltid og fuldtidsjobs er talt med.

Vi har talt med Jobindex, der bekræfter, at arkivet kan bruges til optællingen. Men de understreger også, at så små tal er usikre at bruge statistisk, da der kun skal en lille ændring til at ændre tendensen.

Tilmeld dig DAPs nyhedsbrev

Hold dig opdateret

LOGIN