En kropslig rejse ind i kunsten

En aften i maj bød på voksne mennesker, der dansede, sang, legede og tegnede i Glyptotekets sale, hvor gæsternes egen udfoldelse ellers sjældent fylder i landskabet. På denne aften blev den stille museumskultur forvandlet til ekspressiv udfoldelse.

Aftenen, der bar navnet ’En kropslig rejse ind i kunsten’, begyndte nogle måneder før, hvor 4. semester på psykomotorikuddannelsen i Hillerød havde en undervisningsgang på Glyptoteket. Vi studerende blev inviteret med i et nystartet koncept kaldet Ungepanelet, hvor studerende får frie hænder til at skabe en aften ud fra deres professionsfaglige standpunkt.

Vi var fire studerende, der greb chancen: Ian Lousdal, Vibe Holmehøj Bach, Frederikke Mynthe Bugge Søyland og Anne Maya Nielsen.
Efter tre lærerige og kreative workshops med personale fra Glyptoteket skabte vi eventet ’En kropslig rejse ind i kunsten’, som var vores bud på et psykomotorisk og sanseligt blik på Glyptotekets udstilling ”Perfect Poses?”.

Vi er meget stolte af resultatet, og vi har fået masser af god feedback fra Glyptoteket. To af os blev hyret ind til at lave og indtale de to aktiviteter, vi hver især havde for stået for – henholdsvis en afspænding og en guidet tur rundt blandt skulpturerne.

Vi har fået udvidet vores faglige og personlige horisonter, og vi er blevet mindet om, hvor alsidig, anvendelig, meningsfuld og mulighedsfyldt psykomotorikken og tværfagligt samarbejde er. Vi håber, at denne artikel kan inspirere til, hvordan vores felt også kan bruges.

Aftenen åbnede med en talk

Aftenen åbnede med en talk i Glyptotekets festsal, som er et spektakulært rum i antikrød med smukke hvide søjler og skulpturer langs siderne hele vejen rundt. Foran et publikum på mere end 100 sad to studerende fra psykomotorikuddannelsen, Ian Lousdal og Anne Maya Nielsen, sammen med værterne for talken, Julie Lejsgaard Christensen (klassisk arkæolog) og Christine Horwitz Tommerup (kunsthistoriker) fra Glyptoteket.

Talken var en dynamisk samtale om kropsidealer på tværs af tider, kulturer og fagligheder, hvor Ian og Anne Maya flettede en psykomotorisk forståelsesramme ind i samtalen om kropsidealer.

Som overgang fra samtale til workshops guidede Ian en psykomotorisk afspænding, mens alle gæster endnu sad på deres stol. Det var en invitation til at mærke sig selv og åbne for sine sanser for at kunne opleve resten af aftenen med afsæt i og kontakt til sig selv.

Lydvandring med Sara Grabow

Museets rungen, der indbyder til hvisken, blev forvandlet til det smukkeste lydunivers af Sara Grabow og hendes guitars klang. Potentialet i rummets akustik blev udfoldet på en lydvandring gennem Glyptotekets sale og hele vejen ned i gravkammerets dyb. Undervejs lod Sara deltagerne modtage sine sange og guidede dem til at skabe et fælles lydunivers – så lyden blev både modtaget og givet samt mærket udefra og indefra. Både mentalt og akustisk blev der skabt forskellige stemninger; ved at stå i et rundt rum med ryggen til hinanden og derefter med forsiden mod kredsens midte, ved at sidde på en lang stentrappes trin og ved at stå langs gravkammerets vægge med udsyn til statuer af afdøde herskere.

Croquis

Der er ikke noget nyt ved, at gæsterne tegner skulpturerne på Glyptoteket. Men det er nyt at bringe en croquis-model af kød og blod ind i rummet og placere hende blandt skulpturerne. Kontrasterne blev tydelige: Det døde, der imiterer den levende krop i bevægelse, over for det levende menneske, der imiterer den statiske døde marmor. Idealkroppen over for den naturlige. Tidsperspektivet i, at den levende model skifter position efter få minutter, mens statuen står urokkeligt fast i den samme positur for altid. Både statuerne og croquis-modellen påvirkede og bidrog til hinandens udtryk.

Positur-guide ud fra de 10 grundfølelser
Man ser ofte folk glide gennem salene uden rigtig at gå i ’dialog’ med værkerne. Hvis ikke man er kulturhistoriker eller lignende, kan en skulptur hurtigt bare blive en irrelevant stenblok formet som et menneske. Med positur-guiden fik gæsterne en mulighed for at undersøge sig selv i relation til statuerne ud fra de 10 grundfølelser.

En kropslig rejse i ”Perfect Poses?”

I særudstillingen ”Perfect Poses?” blev de besøgende inviteret til at vende blikket indad, mens de lå på yogamåtter. Med afsæt i den indre kontakt blev der sat musik på, som de besøgende blev bedt om at bevæge sig til. Dernæst blev deltagerne guidet til at vende opmærksomheden ud i rummet og bevæge sig rundt imellem hinanden med inspiration fra rummet, skulpturerne, de andre deltagere og musikken.

Form en statue

Vi kender dem godt alle sammen – de uskrevne museumsregler: Man piller ikke ved værkerne, man er stille, man går langsomt rundt. Hvor meget skal almindelige museumsgæster inspireres for at turde udfordre dette regelsæt og for eksempel undersøge et værk med hænderne? Og kan disse gæster inspireres udelukkende ved hjælp af kropssprog på en rolig og rar måde?

Med afsæt i værket ’Borgerne fra Calais’ forvandlede vi den ene sal til et kropsligt improvisationsteater. Her var der mulighed for at påføre sig hvide handsker og undersøge det kæmpestore værk samt at lege og eksperimentere med de levende aktører. Fem levende figuranter, klædt i totaldækkende sorte dragter, bevægede sig rundt mellem gæster og skulpturer, mens de inviterede til kropslig interaktion.

Kun ved hjælp af kropssprog kom gæsterne og figuranterne hinanden ved. Der blev imiteret, improviseret, dikteret, danset, skabt og undersøgt. Et bombardement af kalejdoskopiske interaktioner – hver og én unik for både gæster og aktører.

Fælles cirkelsang

Efter en aften med deltagere spredt ud på diverse sanselige workshops samledes alle igen i festsalen, som derved satte rammen for både programmets startskud og afslutning. På ægte psykomotorisk vis formede alle aftenens deltagere og aktører en kreds. Sammenhængskraften og fællesskabet blev forstærket af fællessangen ”Som et strejf af en dråbe” guidet af Sara Grabow.