Fagforening med offentlig overenskomst

Nyt fra formanden



Disruption…

…er et fint engelsk ord for det, der sker, når der sker det uventede. Vi får rystet posen, og selvom det uventede ikke kommer til at vælte det hele, så ryster det tingene rundt, og nye ting kommer til at ligge øverst i bunken.

Hvis det var gået, som vi havde planlagt, havde vi nu siddet og evalueret et forår med faglige arrangementer på begge sider af Storebælt, medlemsmøder om overenskomsten, og jeg ville, sammen med en gruppe hovedbestyrelsesmedlemmer, være godt i gang med og næsten afsted til Folkemøde på Bornholm, der ville have været Studenterakademi i Belgien i marts og et sommeruniversitet i Paris til juli – og så videre og så videre. Sådan kom det ikke til at gå, vi kom til at lave noget andet i stedet, og mange ting er blevet gjort anderledes eller udskudt til senere.

Man skal jo være ”omstillingsparat”, ”fleksibel”, ”udviklingsorienteret” og ”åben og entusiastisk”, og det er også alt sammen meget fint, vi skal nok, vi skal nok. Ingen af os havde nok forestillet os, at tingene kunne ændre sig sådan, som de kom til at gøre, og vi er ikke færdige endnu.

Når man i virksomheder og institutioner taler om ”disruption”, handler det til dels om at forberede sig på det uventede. Det gør de fleste af os også i vores arbejdsliv og privatliv ved at forsikre os og melde os i a-kasse. Men det er også en modsigelse i sig selv, for det uventede og anderledes er jo netop uventet og anderledes og ukendt.

Men når det hele så er blevet rystet rundt, og støvet har lagt sig, så kan lyset falde på ting, som man nok har vidst, men som nu kan ses endnu tydeligere: Vi har herfra tydeligt kunnet se, hvordan der, både under nedlukningen og nu under den gradvise åbning af vores samfund og arbejdspladser, har været store forskelle i, hvad DAP’s offentligt og privatansatte medlemmer, dem med selvstændig virksomhed, og dem, der arbejder i folkeoplysningen, har skullet forholde sig til: Nogle har arbejdet, andre er blevet sendt hjem. Nogle har haft et arbejde eller en virksomhed, hvor opgaverne var helt umulige under nedlukningen, og andre har haft nok at gøre på deres arbejdspladser, både med det, de plejede at lave og med nye funktioner.

Corona-krisen som ”disruption” sætter spot på, at DAP er, og skal være, en fagforening for alle psykomotoriske terapeuter, og at vi skal sørge for at komme hele vejen rundt, så vidt vi overhovedet kan, i vores medlemsservice og i det fagpolitiske arbejde. De medlemmer, der kontakter os med deres spørgsmål, gør os hele tiden klogere på, hvilke udfordringer der er, og oplysningerne i medlemssystemet (husk at opdatere) gør det lettere for os at forudse, hvor vi skal rette søgelyset hen i vores netværk af samarbejdspartnere.

Lige nu venter vi alle på 9. juni, hvor fase 3 begynder. Vi må fortsat kun være 10 mennesker sammen, dog nu med kun én meters afstand, og vi må ikke træne og lave bevægelse, men gerne lave manuel behandling, hvis vi spritter af og bruger værnemidler efter retningslinjerne. Så hvornår kan vi være flere mennesker sammen? Hvornår må vi lave flere ting sammen? Hvordan opfører Corona sig? Vi må endnu en gang vente og se og være klar…

Vi tales ved.

Ditte-Marie Post, maj 2020

Tilmeld dig DAPs nyhedsbrev

Hold dig opdateret

LOGIN