Hvad stiller man op med de følelsesmæssige ar efter et kejsersnit? To psykomotoriske terapeuter giver et bud.

I denne artikel skal I møde Laura Munksgaard Svendsen og Carina Lindholdt Ludvigsen, som begge er psykomotoriske terapeuter. Sidstnævnte er desuden jordemoder, og med førstnævnte ansat på fødeafsnittet på Kolding Sygehus er det helt tydeligt, at det er indenfor det felt, de begge har deres interesse. Det kom også til udtryk i deres bachelorprojekt, som de skrev sammen, og som er det, vi skal se nærmere på her.

De følelsesmæssig ar ved et akut kejsersnit

Carina og Laura har i deres bachelorprojekt undersøgt de følelsesmæssige ar ved et akut kejsersnit. Indledningsvis overvejede de at lade projektet dreje sig om både de planlagte og de akutte, men da de adskiller sig på flere områder, og de i forskningen kunne se, at de, der havde fået akut kejsersnit, var mere følelsesmæssigt påvirkede, gjorde det deres undersøgelse mere skarp at indsnævre den til det akutte. Dertil kom, at de i forskningen ligeledes kunne se, at de, der havde fået akut kejsersnit, havde et større behov for en indsats. Det fortæller Carina og Laura mig indledende, da vi mødes fra hver vores skærm, hvor jeg sidder klar til at blive klogere på endnu et oplagt felt, hvor den psykomotoriske tilgang allerede gør, men også kan gøre en endnu større forskel.

I Danmark føder ca. ¼-del ved kejsersnit, og af dem er halvdelen akutte. I 2022 blev der ifølge Danmarks Statistik født 58.430 børn. Det betyder, at ca. 7.300 af dem kom til verden ved et akut kejsersnit. Det er således faktisk temmelig mange, som går igennem noget, der kan opleves virkelig voldsomt, men som alligevel – ifølge Carina og Lauras undersøgelser – ikke bliver tilstrækkeligt taget hånd om på føde- og barselsgangene rundt om i Danmark. Carina og Laura lægger derfor ud med at komme med en kærlig opfordring til alle de psykomotoriske terapeuter, som arbejder med graviditet, fødsel og efterfødsel: Integrer det akutte kejsersnit i efterfødselstræningen og den psykiske bearbejdning af fødslen og hav fokus på det i jeres fødselsforberedelse – både af hensyn til dem, der bliver gravide igen efter et akut kejsersnit og dem, der muligvis ender i et ved fødslen.

Et akut kejsersnit kan medføre et tab af tryghed

Som en, der selv har oplevet, at fødslen endte i et akut kejsersnit, ved Laura, at der bliver fokuseret meget på det fysiske ar og på operationen, men ikke så meget på det emotionelle, dvs. alle de følelser, der er forbundet med, at det udviklede sig, som det gjorde. Forskningen viser, at nogle kvinder føler skyld og skam over, at det endte i et akut kejsersnit, eller en sorg over at have mistet den vaginale fødsel, men at det er tanker og følelser, der kun får plads derhjemme, og som der bliver talt for lidt med naboen, venner og fagpersoner om. Især skyld og skam gør, at vi ønsker at gemme tankerne og følelserne væk og vende dem mod os selv. Så meget desto vigtigere bliver det at få den mentale del af et akut kejsersnit integreret i den fagprofessionelle tilgang til det, understreger Carina.

Når man overgår fra at være i en vaginal fødselsproces til at skulle have akut kejsersnit, kan det medføre en følelse af kontroltab, og den pludselige kursændring kan resultere i et tab af tryghed. At kejsersnittet foregår akut, kan gøre, at kvinden forståeligt er samarbejdsvillig og ønsker at få kejsersnittet til at foregå så effektivt som muligt, men samtidig kan hun i selve situationen ikke give sine egne reaktioner og følelser plads. Følelserne og et nervesystem i alarmberedskab bliver forsøgt parkeret og får ikke plads til at blive udtrykt i situationen, og derfor kan det være vigtigt at skabe rum for det bagefter, fortæller Carina og Laura, og henviser til de interviews, de har foretaget i forbindelse med deres bachelorprojekt: ”Der bliver ikke mulighed for at vise de følelser og tanker, jeg har, jeg følger bare med og får udført det kejsersnit”.

Ovenstående bekræftes også af forskningen, som viser, at der ved akut kejsersnit er større tendens til, at kvinden udvikler PTSD-symptomer efter fødslen, ligesom manglende tilknytning til barnet og fødselsdepressioner er oftere forekommende omstændigheder efter et akut kejsersnit. Der er derfor al mulig god grund til at fokusere på, hvad der følelsesmæssigt er på spil for de fødende, når det ender i et akut kejsersnit.

På det her tidspunkt i samtalen, og inden vi fortsætter, bliver det vigtigt for både Laura og Carina at minde om, at de har fokuseret på, hvilke følelser og behov der kan være brug for at tage hånd om, men at de også er klar over, at et planlagt såvel som akut kejsersnit selvfølgelig kan være en lettelse, en god oplevelse og give en taknemmelighed for, at vi kan få børn sikkert til verden på den måde.

At dumpe den store kvindeprøve

Når en kvinde går i fødsel, er det med forventningen om, at det ender med en vaginal forløsning, og det er det, man går rigtig langt for – både fagligt og menneskeligt. Når det så alligevel – som regel efter et for kvinden langt og opslidende forløb – ender i et kejsersnit, bliver det ofte betragtet som et nederlag: ”Man hepper jo på den vaginale fødsel, og det sker bare ikke på samme måde ved et akut kejsersnit, men det skal mødes med forståelse og lige så meget hep”, siger Laura og understreger, at kvinden jo ofte har været det samme igennem som dem, der føder vaginalt, bortset lige fra den vaginale forløsning.

Carina og Lauras interviews viser, at der efter en akut kejsersnit ofte opstår en følelse af, at man som kvinde ikke klarede det – at man dumpede den store kvindeprøve og ikke klarede den forløsningsform, der betragtes som mest ”rigtig” og mest autentisk. I halen af en akut kejsersnit kommer derfor oftest et endnu større behov hos kvinden for, at amningen etableres hurtigt og effektivt, da amning betragtes som den næste store kvindeprøve efter fødslen. Imidlertid giver et kejsersnit lidt dårligere forudsætninger for amningen, så der er altså virkelig meget på spil ved et akut kejsersnit, som ikke kun handler om det fysiske ar og smerterne efter en operation, men i høj grad også om alt det følelsesmæssige og mentale – både under og efter.

Hvis man ikke har prøvet det, er det muligvis svært at forstå, hvorfor det er så vigtigt, men ifølge de interviewede handler det om netop den værdi, den vaginale fødsel tillægges, både i samfundet generelt, som den ultimative kvindeprøve og i ikke mindst i mødregruppen: ”De kvinder, vi har talt med, var enormt hårde ved dem selv, og talte ikke omsorgsfuldt til dem selv om det, at fødslen blev afsluttet ved et akut kejsersnit”, fortæller Carina og Laura og tilføjer, at de interviewede sågar har mistet tilliden til deres krop, fordi den ikke kunne det, der blev forventet, ”og det gør jo kun følelserne i et akut kejsersnit endnu mere komplekse”. I tillæg til den skuffelse, kvinder kan føle, kommer ofte en negligering af de fysiske følger af operationen. Efter stort set enhver anden operation er de fleste klar over og accepterer, at der skal ro til, men for kvinder, der har fået akut kejsersnit, bliver det ofte ignoreret og nedtonet. Det er begrænset og vidt forskelligt, hvad kvinderne får af vejledning om både det fysiske ar, genoptræning og bevægelse, og der mangler mere fokus på at blive bekendt med arret og gøre det til en del af ens krop og historie bagefter. Flere kvinder i Carina og Lauras interview nævner endda, at arret bliver direkte forbundet med sorgen over den mistede vaginale fødsel.

Hvad kan de psykomotoriske terapeuter gøre?

Vi indledte denne artikel med Laura og Carinas kærlige opfordring til, at man som psykomotorisk terapeut med tilknytning til graviditets- og fødselsområdet integrerer det akutte kejsersnit, med alt hvad det indebærer, i både fødselsforberedelse og efterfødselsforløb. Men hvordan kan man gøre det?

For Laura og Carina, der som bekendt har talt med nogle af de kvinder, det hele handler om, er det tydeligt, at særligt én omstændighed helt overordnet gør sig gældende: De er på overarbejde! En operation er i sig selv et chok for nervesystemet, og kroppen skal i tiden efter derfor forstå, at det med vores lægevidenskab er muligt at åbne maven op ved at skære igennem syv lag og sy det sammen igen – og overleve det. Så med andre ord ligger der hos disse kvinder et vigtigt arbejde i at regulere nervesystemet, så ro-/hvilesystemet igen får gode betingelser for at dominere, og tilgangen til at hjælpe dem skal derfor være simpel. De skal ikke have en masse øvelser, de skal lave, eller en masse hæfter, de skal læse, men derimod skal de for eksempel have én simpel åndedrætsøvelse, de kan ty til, når det spidser til.

Når de store følelser er i spil, er det ligeledes godt at få bevægelse og rytme gennem fødderne, da de store følelser ofte trækker kvinderne væk fra at være groundede. Derfor er øvelser, som aktiverer deres kropsanker og afgrænser dem også rigtig gode til at genfinde følelsen af at være i ro.

Både Carina og Laura taler også begge for at arbejde med kvindernes awareness-zoner, så man får taget stilling til, hvornår det godt for en selv at arbejde med de følelser, man mærker efter et akut kejsersnit, og hvornår det er bedre at forsøge ikke at arbejde mentalt med det og dermed give sig selv mentale pauser.

Kvinder, der har et akut kejsersnit bag sig, og bliver gravide igen, kan blive ramt af regulær fødselsangst, så det bør man også være opmærksom på og arbejde psykomotorisk med, fremhæver de to kvinder i rækken af de mange udfordringer, der kan være ved et akut kejsersnit, men som samtidig kan imødekommes med psykomotorik.

I det hele taget kan man med fordel agere meget psykomotorisk, når man har med kvinder, der har fået akut kejsersnit at gøre. Det kan man ikke kun fordi, særligt den mentale del af det risikerer at blive forbigået på føde- og barselsgangene, men også fordi, det i høj grad er en situation, som kalder på den psykomotoriske tilgang – og gerne tidligt, hvis du spørger Carina og Laura: Allerede på hospitalet skal snakken om oplevelsen, og hvad den betyder, indledes, og uanset faglighed bør man være meget opmærksom på fortællingen efterfølgende: Hvad gik godt, hvad var kvinden rigtig god til – og hvordan kan alt det blive det dominerende narrativ for forløbet?

I sit arbejde på fødegangen på Kolding Sygehus oplever Laura, at de kvinder, som kommer i forløb hos hende på grund af et akut kejsersnit tidligere, får opbygget nogle ressourcer til næste fødsel ved at have fokus på, at en fødsel ikke kun er selve forløsningen af barnet, men også det arbejde, der er i at håndtere veerne, og det samarbejde, kvinden og hendes partner har gennem fødslen. Der er mange ressourcer at hente og lyse på, for at fødslen ikke kun bliver gjort til en oplevelse af nederlag. Kvinderne skal have hjælp til at arbejde med deres egen accept af situationens udvikling, og til at blive fortrolige med alle de ar, et akut kejsersnit kan forårsage – både dem, man kan se, og dem, man ikke kan se.

Tak til Carina og Laura for at fortælle om deres vigtige og spændende bachelor!